Dagligt læser vi i avisen, om de mange førtidspensionister og bistandsklienter, der er i vort lille land.
Overførselsindkomst, kaldes det vist med et fint ord.
Vi læser også, om den "tragt" førtidspensionister skal igennem, både på kommune og hos diverse læger.
Hvor besværligt det kan være?... Jo, de skal ikke tro de kommer let til en overførselsindkomst. Det er kun for de værdigt trængende, og det ses jo ikke på dem at de er syge. Mange af dem ligner os andre til forveksling.
Som om de ikke var ramte nok i forvejen af deres sygdom, trækkes de igennem "systemets" karrusel, på en måde der ikke giver dem meget håb for fremtiden.
En daglig kamp for at få tilværelsen til at fungere. Hver femøre skal og må vendes og drejes, for at få dagligdagen til at hænge sammen.
Vi møder dem alle steder ude i samfundet, men ser dem tydeligst på gaderne, slæbende deres hjem foran eller efter sig, i barnevogne, indkøbsvogne og små trækvogne. Samfundets udstødte, der ikke gider arbejde, siger de "frelste".

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet! Efterlønnen er kun for værdigt trængende, de nedslidte. Pensionsalderen skal sættes op.
Mange virksomheder må i dag sande og erkende, at arbejdsstyrken er over 40 år i gennemsnit. Hvis de ikke satser alvorligt på fremtiden, på at ansætte unge, vil de ikke kunne klare konkurrencen i de kommende årtier. De unge skal tage uddannelser, men virksomhederne ansætter ikke "perkere", der hedder Achmed, Ali eller et andet ikke dansk navn. De fremmede er jo kriminelle, går med tørklæder, lever i ghettoer og lugter af hvidløg, ikke? Sælger Colaer og andet fra deres kiosker, og snyder samfundet, told/skat... Det må der gøres noget ved, selvom Hr. og Fru. Danmark handler hos disse fremmede, så skal de sandelig ikke tro de er noget, "perkerne".

"Det grå guld", er en floskel politikerne har opfundet. Efter min mening en accepteret løgn, godkendt af det borgerlige samfunds øverste politiske ledelse.
Lukninger af fabriker, eksport af arbejdspladser til andre og billigere lande, gør sit til at øge antallet af: "Overførselsindkomster."
Bedre uddannelse, omskoling, og opgradering af arbejdsstyrken er, "de vise og forløsende ord".
Ord vi igen og igen hører fra de politikere, der har magten.
Men hvem ansætter en knark på 58 år? Eller for den sags skyld hans søde kone? Der hele livet har knoklet i en fødevarefabrik, et slagteri?
De føler sig IKKE udbrændte, men sat til side... Skammeligt...
De vil begge gerne omskoles, men til hvad? Tiderne er strenge, for dem på overførselsindkomst.

I et lille hus på landet, nær skov og strand, får de "indkomstberettigede" en god ide, der kan forsøde deres trange tilværelse med "kagen til kaffen".
Indrette et beskedent værelse til turister. Bed and breakfast, hedder det vist.
De vil gerne melde sig til på det lokale turistbureau, der i den grad mangler overnatningsmuligheder. Men ak!!! Så er rouletten i gang.
Der skal betales skat af den indkomst, af hele beløbet der modtages, forstås. (Vel rimeligt nok).
Og så var der lige pensionen, den skal der modregnes i. Og så er der lige medicinkortet...
Uendelig liste over de besværligheder der venter forude.
Konklusionen bliver, at et fornuftigt initiativ ofte må skrinlægges, af uoverskuelige tabeller om skat, moms og fradrag for det ene eller det andet. Et normalt menneske har ikke en chance, for at finde rundt i den jungle af bestemmelser...
Papirnusseri, efter min ringe mening.
Ak ja, det betaler sig at være ærlig... Eller gør det?

Det får mig til det næste punkt, der så fint hedder:... Sort arbejde. Købe toldfrie varer!
Jamen kender du ikke flere der får lavet sort arbejde? Kører til Tyskland og handler ind? Køber billige udenlandske colaer med mere, hos den lokale kiosk? Er det ikke helt normalt i dagens Danmark?... Jo, det må man vel sige.
Og hånden på hjertet. Har du aldrig fået lavet sort arbejde, eller selv udført det? Har du aldrig købt billig sodavand, øl, sprut eller smøger?
Helt ærligt, har du så altid opgivet det du skal til det udskældte told og skat?...
Nej, vel!!! Det har du da ikke, selvfølgelig ikke.
Initiativet ligger nu hos de "velbjergede", dem der bidrager til samfundets opretholdelse.
Altså dem der har et arbejde. Dem der magter et arbejde, og dem der er raske på sjæl og krop.
De andre?... Ja, det er dem du ikke må lege med... Som den folkekære Kim Larsen så rigtigt udtrykker det.