.. sidder og sover over en gammel blok papir. Det er på det tidspunkt af natten, hvor lyset er lige ved at stige op af havet. På vej til Selecten efter smøger. Ild i horisonten. Jeg tænker lidt over tingene, men ikke lige så meget som før. Har fundet lidt ro. Hvorfor skulle jeg heller ikke det? Min læge siger at jeg intet fejler - Dyrk noget motion, spis sundere og drik mindst tre liter vand om dagen. Er det ikke bare hvad alle læger siger, når de ikke kan finde på andet? Fuck det! Jeg har det okay. Er kommet min gæld til livs. Den materielle og den følelsesmæssige.
Jeg har næsten gjort op med fortiden - så godt som jeg nu kunne. Jeg har såret og skuffet et par stykker hen ad vejen, men det har vi alle vel til en vis grad.
Det har været en underlig uge. Fyldte rundt, du sagde du elskede mig og jeg skal til fest med gamle venner. Neubauten i baggrunden hvisker: There´s a place around the corner, where your dead friends live... og det gør de. De døde venner, der har fået kærester, uddannelser, biler, huse og en anden identitet. Men sådan er livet jo. Folk forandres.. Bare ikke jeg åbenbart. Måske fandt jeg mig selv før dem, eller også har jeg aldrig fundet mig selv, og de har.
Sidder sådan set bare og venter på dig min skat. Da du sagde du elskede mig ramte du plet. Et stød i mit hjerte løsnede noget i mig. Løsnede nogen af de lænker, der tynger mig. Du var så smuk da du kom dampende ud af badet. Holdt mig tæt ind til din krop og sagde med den kæreste stemme at du var min. Noget gik op for mig i denne eksplosion - at min fortid ikke rigtigt betød noget mere. Du viskede tavlen ren.. Så må vi bare håbe på, at jeg kan finde ud af at skrive den rigtige fortælling denne gang. Med din hjælp går det nok.
Røgen danser op imod det mørke loft, og falder så ned igen, og hænger som et stykke gennemsigtigt silke over mit hoved. Kigger ud i gangen, hvor min hund en gang lå. Han fik en hjerneblødning og døde næsten med det samme. Gid man selv vil være så heldig når det en gang bliver ens tur. Husker stadig hvad min mor sagde `` Der forsvandt din barndom´´, ja på ryggen af en krage, som da min farfar fløj af sted med kragen. Ja, jeg har en ting med krager.
Jeg savner dig min skat, og gør det for hvert åndedrag jeg tager. Du er min start på noget nyt. I hvert fald for en tid - indtil jeg skriver forkert på tavlen. Nu må vi se, jeg tror ikke det sker. Synes jeg er blevet bedre til at skrive, så mon ikke det hele ender godt?
Fuglene er begyndt at synge foråret ind, og solen hænger længere. Grillen er begyndt at komme ud i haven og studenterhuerne venter i skabet. Og så bliver der holdt fest, som så mange gange før.
Jeg ryger mig en smøg, griner lidt og græder lidt. Kigger mig i spejlet og husker det du sagde, og det varmer, og jeg smiler. Nu er jeg kommet op igen efter et knockout. Er stadig lidt omtumlet og har svært ved at fokusere ind imellem. Det bløder dog ikke mere. Måske er såret helet - måske har jeg ikke mere blod? Uanset hvad kan jeg se tingene klarere end før, og det er da en start.
Telefonen er død. Du sover nok, noget jeg nok også snart skulle gøre. Jeg skal jo møde de døde kammerater i morgen..