Skt. Hans opstød


20 år siden 3 kommentarer Klummen tanker højtider folkeskikke

0Hvad nu, Anita? - Kapitel 28
På arbejdet var alt som det plejede: trivielt, kedeligt - og Jako... [...]
Romaner · magtkamp, familierelationer, socialrealisme
5 timer, 30 minutter siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 27
Mens generalforsamlingen var på sit højeste, sad Anita og Martin ... [...]
Romaner · socialrealisme, magtkamp, familierelationer
7 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 26
Det var den aften, hvor generalforsamlingen skulle finde sted. An... [...]
Romaner · magtkamp, socialrealisme, sociale illusioner
14 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 25
To dage efter kom Jens hjem og fandt indkaldelsen til generalfors... [...]
Romaner · magtkamp, socialrealisme
21 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 24
Anita havde svaret på en mail fra Johnny efter hun var kommet hje... [...]
Romaner · magtudøvelse, afmagt, magtspil
28 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 23
Nu var det søndag og Anita var glad for at have endnu en fridag. ... [...]
Romaner · familierelation, familieliv, magtudøvelse
1 måned, 5 dage siden
2Hvad nu, Anita? - Kapitel 22
Det var lørdag formiddag, og det var friweekend. Hun var vågnet t... [...]
Romaner · familiebånd, familieforhold, familierelation
1 måned, 12 dage siden
1At være pacifist
Jeg ville gerne være pacifist og antimilitarist · Dylan var den sto... [...]
Digte · verden, pacifisme, fred
1 måned, 15 dage siden

Puls: 53,6

Publiceret: 16
Afgivet: 28
Modtaget: 40
Mogens Sørensen (f. 1957)
Vi har som alle folk vores traditioner. På ordets længste dag brænder vi et bål, synger Drachmanns midsommervise, der de senere årtier ofte er blevet sunget på Shubiduas melodi frem for Lange-Müllers, og glæder os over den lyse nat.
Vist er det da hyggeligt, hvis man gør det med mennesker man har det godt sammen med, men ligesom nogen skælder ud over julen, så føler jeg også lidt trang til at skælde ud over Skt. Hans. Ikke det kommercielle forretningsræs, det præger ikke fejringen af årets længste dag i så høj grad. Heller ikke stresset og jaget og de spændte forventninger, der skuffes. Det venter jeg med at diskutere, til vi når årets korteste dage.
Skt. Hans har en ting, der egentlig gør mig ubehagelig til mode, og det er heksen.
Min kusines dreng, der for nylig er blevet konfirmeret, blev, da han var mindre, bange for Skt. Hans heksen og syntes det var synd for hende. Er det egentlig ikke en sundere reaktion på denne skik end de voksnes "barnlige" glæde?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg hverken finder denne skik morsom eller hyggelig, af den simple grund, at heksebrændinger engang var blodig alvor.
En af mine ubehagelige Skt. Hans minder var engang, da jeg så Dreyers film Vredens Dag i tv, der foregår i 1600-tallet. Filmen indeholder både en torturscene og en heksebrændingsscene, og resten af filmens dystre handling spiller på frygten for, at det også skal ramme filmens kvindelige hovedperson. Da det få dage efter var Skt. Hans, var jeg med til en fejring, hvor der var en heks på bålet og der blev smidt de såkaldte heksehyl ind i ilden. Det gjorde mig klam over hele kroppen at høre dette, da de lød som de rigtige skrig, jeg lige havde hørt i ovennævnte filmscener.
Hvad ligner det egentlig med en festskik, der bygger på et sort kapitel i vores historie? Lad os forestille os at tyskerne holdt bål, hvor man brændte dukker forestillende jøder? Så tror jeg, der ville lyde et ramaskrig, og med god grund! Men vi laver altså sjov ud af hekseforfølgelserne, der ikke var det mindste sjov overhovedet og i princippet er lige så brutalt som Holocaust.
Vi har det med at sige, at de jo ikke vidste bedre dengang, men har man læst den svenske forfatter Jan Guillous udmærkede dokumentariske bog om hekseprocesserne (Heksenes Forsvarere), finder man ud af, at de faktisk vidste bedre dengang, og derfor var uden undskyldning. Der var røster, der talte mod hysteriet og overtroen, men de blev dysset ned. Så dengang var det et oppisket hysteri, ligesom da Hitler piskede et hysteri op mod jøderne eller som der kan piskes en lynchstemning op. Rystende er det især, at vores folkekære konge Christian den Fjerde i den grad var en ivrig hekseforfølger. Den side af ham fortæller man ikke, når man fortæller om bygningen af Rundetårn og Nyboder.
Vi skal naturligvis ikke glemme det sorte kapitel i vores historie, lige så lidt som vi skal glemme slavehandelen på De Vestindiske Øer eller samarbejdspolitikken under besættelsen. Det er jo ikke meningen vi skal skønmale os selv som danskere, men den modbydelige skik med Skt. Hans heksen må for min skyld godt blive afskaffet. Den tjener i virkeligheden kun skønmaleriet af os selv, fordi den bagatelliserer et af de sorte kapitler.
Dermed ikke sagt, at man skal holde op med at hygge sig ved bålet på årets længste dag.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/06-2005 10:46 af Mogens Sørensen (Mons1957) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 573 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.