Kære Dagbog

Zzzzzzzzzz Zzzzzzzzzzzzzzz...........
Dingeliiiiiiiiiiiing, Diiiiinnnnnneeeeeelliiiinggg.....
Vækkeruret kimer, et sted i det fjerne registrerer hjernen det, vender mig rundt, dunk! - slår det fra. Stilhed.
Sætter mig op, glipper med øjnene. Er det mandag, tirsdag eller måske lørdag? Intet fungerer. Sukker højlydt.
Samler blusen op fra gulvet, i slowmotion trækker jeg den over hovedet, armene finder ærmegabene, sidder atter stille, man er en mekanisk dukke. Sukker igen højlydt.
Afprøver om benene stadig kan bevæge sig, joooo... nu står jeg da op, går mod badeværelset, øjnene er stadig ikke åbne og stadig har jeg ikke styr på, om det er mandag, tirsdag eller måske lørdag. Åbner døren til badeværelset, træder et skridt indenfor .... SLAM .... døren sparker fra sig og ramler ind i mig ....

I det samme vågner jeg, AV, siger jeg højt og husker, at der vist var noget om, at der stod en tøjbalje bag døren, og derfor den sparkede sådan fra sig, da jeg ville åbne den.

Alt fungerer optimalt igen, så optimalt som muligt, ved nu at det er mandag og jeg bare har været inde og få en lille 1½ times eftermiddagslur :-)