Kære Dagbog.

Så kom atter dagen, hvor jeg skulle til tandlæge og have ordnet noget mere på den tand, som jeg er ved at få rodbehandlet. Nu ikke et besøg der generede mig, for nu er rødderne der ikke mere, så tandlægen kan for min skyld rode og rage lige så tosset hun vil - i den tand altså!

I dag skulle rødderne fyldes op, som hun kaldte det og i gang gik hun. Lå faktisk og nød det, herligt at ligge der totalt afslappet og samtidig tømme hovedet for alt muligt. Måske jeg skulle konsultere tandlægen lidt oftere? Og dog - med de ublu priser de tager for sådan en omgang, så skal de ikke regne med at se mig mere end højest nødvendigt, så hellere en gang massage. Det er vist både en del billigere og mere behageligt.

Brokkede mig nu også – igen igen, inden behandlingen gik i gang, for syntes ærligt jeg er blevet rigtigt godt røvrendt.

Spurgte jo inden rodbehandlingen overhovedet blev påbegyndt, hvad jeg skulle påregne at det ville komme til at koste og alligevel smutter der lige ud af den blå luft godt 1500 kr. mere på regningen. Godt nok er jeg en torsk når vi snakker tal, men jeg har dog alligevel aldrig lavet SÅ stor en ’regnefejl’. Fik jo at vide, at jeg skulle regne med, at det ville koste ca. 2500 kr. Ok, de penge kunne jeg jo nok finde, men da jeg kun 45 minutter senere gik ud af døren og forinden havde fået stukket et prisoverslag i hånden, lød prisen på 4.046 kr. Er der noget at sige til, at jeg blev mundlam, som ikke kun skyldtes, at jeg var proppet med diverse bedøvende midler, så jeg end ikke kunne holde på mundvandet.

Nå, men i dag skulle der så også tages et røntgenbillede af tandlægens arbejde. Åh nej, tænkte jeg, alt andet end lige det!! Ved af erfaring, at jeg går totalt i baglås og de der opkastfornemmelser ... Fy for den da, siger jeg bare.

"Det er et spørgsmål om vilje," hører jeg tandlægen sige, da hun med det samme ser min paniske reaktion.
Ja, det er nu meget muligt, tænkte jeg og gik med hen til røntgenapparatet, satte mig og gabte vildt op og som på tælling og INDEN jeg overhovedet havde fået den lille ’plade’ i munden fik jeg opkastfornemmelser.
"Træk vejret gennem næsen og slap af," siger tandlægen nu.
"Ja, det er nu du får tjekket dine psykologiske evner," var mit svar, hvorefter jeg langsomt prøvede at slappe af.
Efter 3. forsøg, hvor jeg utallige gange havde hørt tandlægen proklamere overfor mig, at det ene og alene handlede om viljestyrke, opgav hun mig totalt, vendte sig om og sagde til assistenten, der samtidig skrev journal:
"Røntgenfotografering ikke muligt pga. kraftig tungerefleks hos patienten."
Så kunne jeg altså ikke dy mig for at sige, mens jeg grinede over hele hovedet:
"Lyder altså også pænere end skrive: Røntgen lykkedes ikke pga. en hysterisk patient."
Inderst inde tænkte jeg samtidig: HA! nu slipper jeg billigere. Utroligt så lidt der kan gøre mig glad!

Nu skal jeg da heldigvis kun af sted een gang mere, hvor jeg skal have fyldt plast i tanden.
Ja, tandlægen var ellers allerede ude med gribbekløerne og mente så bestemt, at vi ligeså godt kunne tjekke de øvrige tænder, ja, bare nu vi alligevel var i gang, men her var jeg nu ikke helt enig med hende - i hvert fald til DE priser.
Mon hun står overfor at skulle på skiferie i Alperne?