Kære dagbog.

En stille aften, det har været denne aften.

Og hvor er det lang tid siden jeg har berettiget om noget som helst.
Så meget er sket siden sidst, at den tid jeg har nu står slet ikke på mål for den fuldstændige beretning.

Så den får du ikke!

Du må nøjes med udvalgte detaljer.

Der er mindre end 4 timer til at jeg skal op og være fokuseret
100% fokuseret - hvilket jo allerede er umuligt ;-)

Som det er sket så mange aftener før, er mit dvælende sind ikke så nemt at aflive.
Det giver sig ikke og dets hjerte slår altid.
Faktisk tror jeg nogen gange at dette sind holder min fysik i gang..
For hvordan kan man klare en tid med så få timers søvn og så mange krav og forventninger at ens egne aftener og tid til selv selv næsten umuliggøres?

Det kan man bare!

Jeg har ikke svaret - kun beviset.

Jeg lever stadig, ånder stadig, føler stadig - men ikke på samme måde.

En ny udgave af mig har fundet sted og det skræmmer mig voldsomt.

Jeg kender ikke rigtig denne udgave endnu.

Det er sjovt med denne likvideringsproces af selvet når man transformeres grundet pludselige skift i omgivelser.

Det gamle jeg bliver en slags skygge som man forsøger at huske. En slags identitet som man ikke vil glemme
Den er en stor del af ens bevidsthed. The core.
Og dog.. så sker det langsomt og alligevel forbandet hurtigt. Situationen vil det og befaler det - med kniven for din strube. Det er der vi er plastiske, tilpasningsdygtige og fuldstændig transformative.

Vi glemmer os selv.
Det gamle selv.

Stille likvideres det - brik for brik.. for overlevelsen af det resterende selv som skal være en del af det nye selv.
Vi behøver faktisk ikke lytte til skriget af det.. for vi føler det ikke rigtig. Dog en følelse af sorg og tab kan mærkes. Men vi indstiller os og fokuserer.. fokuserer på de nye redskaber og evner der nu trænes op for at give os en ny vej. En ny levevej

Hele tiden må vi ændre os i forhold til situationen.. og når situationen er kaotisk og med store omvæltninger..
Da møder vi kroppens fysiske og mentale grænser på et niveau vi sjældent kan forestille os.

Men nok om det!
Nok om mine lommefilosofiske dvælende tanker

Jeg ville egentlig berette om den nye tilværelse.

Så fik jeg sku et arbejde!!
Og det er et lovende job. Ikke på kroner og øre.. men på udvikling. Der er UDVIKLING! Opfindsomhed er fanme en af deres kerneværdier! Yes man! YES YES YES! Et job hvor man må tænke lidt engang imellem og ikke bare skal repetere den samme gøren om og om igen. Et job hvor sindet kan ekspandere!

Selvom tiden til udvikling er lav grundet travlhed er der dog lys forenden. Jeg lærer stadig og jeg standardiserer mine arbejdsprocesser så det frigiver mere tid til tanken der giver styrke til forbedringer.
Udvikling er her ikke datalogiske systemer.. nee,, udvikling er sku mange ting. Selvom programmering næsten har stjålet dette fine ord.

Den udvikling jeg snakker om her, er hele maskineriet - fra A-B. drejer man på et tandhjul skal de andre tandhjul også stemmes til!

Mit arbejde er at hjælpe overførslen af information fra et individ til et andet. Dertil... og en hel del mere.

Jeg burde måske fortsætte dette skriv.

Det gør jeg måske også

Men ikke nu.

Godnat ;-)