Kære dagbog

Variablerne river og flår i mig. Usikkerheden om sikkerheden. Tvivlen på det der skulle være konstanter. Ringe hukommelse får verden til at skælve. Selvbilledet skygnærer i de multible afgrunde og vrangserer de reflekterende realiteter - spejlknust og spejlblankt. Jeg er ikke den samme. Forskningen. Hver en celle udskiftet efter bare 7 år. Alligevel en følelse af konsensus, selvom de mest basale ord udviskes periodisk og nådesløst. Min ener spiller forkert.. er stemt forkert. Det er bare en enkelt klang. Den lyder falsk og føles falsk.

For mange år siden tog jeg springet og jeg faldt. Jeg faldt så lang jeg var.
Jeg ligger der stadig... og dog.. ignorerede jeg det.

Faktisk er der ingen det kan hjælpe mig med denne rejse.. det er både det smukke og det grumme ved det. At vide man er så satans begavet og specialist i sin egen rejse at der faktisk ikke er andet en vage sammenligninger.

Jeg er ked af mit fuckup som jeg lavede denne gang. Havde jeg vidst bedre havde jeg i dag valgt anderledes. Jeg lever i dag i skyggen af mit bedre selv.

Jeg håber...

Ja kære dagbog

håber..

At jeg finder modet og styrken til at gå tilbage og samle den rigdom sammen jeg forlod.

-

Mit Talent