For at beskrive noget sort. Må man først kende det hvide. Omvendt. For at du kan se mine tanker, må de sorte ord ridses ned på hvidt papir. Gerne lige.
Hvis du kun spiser æggeblommer bliver du syg. Kære ven. Verden er ikke kun sort på hvidt. Den kan være omvendt.

Dagen i dag skulle det være. Dagen hvor jeg, ja netop mig. Kaster mig ud i det eventyr, som jeg altid har frygtet. Længdes. Jeg har kigget op til alle jer, ja jer herinde. Som bare tør. Tør gøre det umulige, for mig i det mindste. I skriver, fordi i ikke kan lade hver. Ligeså gør jeg. Men i deler det med hinanden, viser de værker, tanker formet som finurlige krydseduller. Dem har jeg beholdt for mig selv. Ikke fordi jeg er bange for hvad i nu ville syntes om minde krydsede duller. Nej. Hvad i ser bag dem. Det er jo mig.
hvis jeg læser, det du har skrevet, ligesom du læser mit lige nu. Er det dig, dine karakterer jeg kigger på. Igennem. Er det ikke for tæt på?
Nej! Aldrig. Jeg er sikker på, at når jeg bliver ældre. Når jeg kan kigge mig selv i spejlet og sige, det er mig, og jeg er god nok. Med mit eget brøl. Jamen så. Ville jeg ikke være bange for at gøre det jeg elsker. Det vi elsker.
jeg har ikke tænkt mig at løbe mere, bange eller ej. Mine ord fra mit hoved. Må du låne, tag. Lad mig inspirere dig, så du kan skrive mere. Rids dine ord ned, i takt til dit, måske mit hjerte.
Hey!
Skal vi skrive om kap?