Kære dagbog

Dagen er gået med oprydning og et besøg hos den gamle. Det har alt sammen været meget fint. Fik da udrettet lidt i dag.

På vejen hjem fra mit besøg, hos min far, stødte jeg ind i en masse nye glade studenter. Det burde egentlig have gjort mig glad, men blev faktisk rigtig trist til mode. Jeg kunne ikke lade være med at føle rutinen for disse unge mennesker. Karakteren, arbejdsmarkedet, det usikre selv - alle de valg og sider de endnu ikke har taget - og alle dem som står klar til at udnytte dem. Karakteren er bare en illusion.. en slags indikator som påvirkes af ekstemt mange faktore og som til sidst reduceres til et billede på ét bestemt individs ydeevne, indenfor et HELT fag, med udgangspunkt i EN ENKELT situation, eller en enkelt observant over et hvis stykke tid. Jeg har igennem min tid set store talenter score bundkarakter mens andre har fået højt. En karakter giver dog et udemærket billede af evnen til at løse en opgave. Nemlig eksamensopgaven. I dag syntes jeg vi uddanner folk i at gå til eksamen og til at frasige sig ansvar såfremt en ansvarsfuld stilling skulle blive en realitet. Det er noget af en generalisering, men hold da helt kæft hvor har mange topledere travlt med at frasige sig ansvar!

Nå... lidt et surt opstød.. Det er bare så ærgerligt at det hele skal gå op i den karakter. Hvad nu hvis de i stedet for at snakke karakter og dermed konkurrence, snakkede egentlig videnskab?? Hvad nu hvis samtalen gik på hvor lidt censor egentlig vidste om det emne man havde trukket, eller hvor vild eksaminationen havde været de sidste 5 minutter fordi ideen til den nye virksomhed, eller forskningsprojekt nu stod soleklar. Hvis vi lod videnskab være videnskab. Hvis kernen i prøven ikke var karakteren, men indholdet, substansen - det ægte. I stedet for tal, i regneark for høns!

Det er også her jeg kan mærke min vrede. Den selv samme frustration. En følelse af illusion. Det som var med til at jeg stoppede min kandidat uddannelse, midt i mit speciale. Det blev alt sammen, alt for styret hen imod slutresultatet. Forbandede slutresultat. Hvad fanden skal jeg bruge det til når mit sind og krop hungrer efter mening med tilværelsen. Idioter! Lad mig dog være og lad mig fordybe mig i det som giver mening for mig.. alt det andet er jo bare en gengivelse af ulæste specialer omformuleret på en anden måde. Når uddannelse systematiseres. Pludselig fik jeg bare nok.

Nå.. vi prøver lige igen. fejlen er faktisk min og det er det som irriterer mig aller mest. Jeg kunne bare have haft skrevet det speciale og gjort krav på at skrive det som jeg ville. Men selfølgelig blev jeg frustreret og sur nok til at smide det hele over bordet, da jeg syntes det manglede tyngte. Alle de timer jeg har kastet afsted efter det uddannelsespladder. Hvis jeg havde haft klarsyn havde jeg bare gjort det. Jeg havde gjort de ting jeg skulle gøre med eller uden en uddannelse.