5 minutter til toget stopper og jeg skal af.

Det buldrer og brager i skinnerne og elektriciteten blomstrer i hjernehinderne.

Skriveriet finder vej, ud af stormen, ud af længslen, ud af vejen hvor det intuitive bliver udgangspunktet for det primitive.

Det behøver ikke give mening.. skal bare have noget ned.. noget råt.. noget godt.. noget flot.. noget der giver et sviiinnng i de bedste dele - af det hele.

Vi kam rime, vi kan ramse... når ordene får frit løb er de som udformet af den eneste rigtige støb.

umm pølse i svøb! måske sådan en lige skulle drønes ned i Roskilde inden henter i vuggestue. med liv og luge.. nu er det sku allerede tid til at drøne ud af toget i den korteste bue

kikker henover min tekst og tænker..

nårh ja.. så pyt

Vandpyt!