Kære dagbog - til offentlig skue

Skulle jeg begynde at skrive igen?

Jeg er begyndt at overveje om det er værd at få skrevet lidt igen. Giver det nogen mening?

For tiden oplever jeg hårde perioder i mit liv. Jeg oplever at min indre kunstner hiver i mig og vil have fred til at gøre sine ting. Samtidig skal jeg passe et arbejde og være far når jeg kommer hjem.

Hvis dog bare det harmonerede...

Hvis dog bare døgnet havde lidt flere timer, så man havde 8 - 10 på hinanden efterfølgende timer i streg. Det ville give tid til at skabe de ting der er unikke.

Men for søren!

Hvordan finder man den tid efter virkelighedens spilleregler.

Skal man vente på bedre tider med den frygt at dø helt ud indeni?
Eller skal man kræve tiden på bekostning af sine omgivelser?

En helt anden ting... hvad er et liv hvor man kun kan være sig selv halvt - og leve halvt?
Det kan jeg faktisk forklare dig lige her kære dagbog - ud fra vores basale 5 sanser.

Hvordan smager det?
Det smager som cola uden brus

Hvordan lugter det?
Det lugter lidt som når man gå ned i supermarkedet for at købe lækker frisk krydderi. Der står en super flot basilikum og visuelt trækker til sig. Man stikker snuden ned i den og lugter egentlig bare ukrudt. WTF.

Hvordan lyder det?
Det lyder ligesom situationen hvor man tænder sin PC. for at høre fantastisk nuanceret musik, men bliver overrasket over at lyden er så vag fordi man stadig ikke har fået frakoblet den nye MP3 højtaler med bluethooth, købt i 10'eren

Hvordan føles det?
Det føles list som det fænomen hvor det virkelig klør et sted på kroppen og man higer efter den forløsende følelse af at klø sig selv lige netop der! hånden prøver febrilsk at opnå ønsket om forløsning men der hvor følelsen af kløen er lokaliseret, er i virkeligheden slet ikke der hvor det reelt klør. Snydt!

Hvordan ser det ud?
Det ser ud som en smuk safir der har mistet dens glød og i virkeligheden nu bare ligner et afslibet glaskår fra havet som engang troede det var noget særligt bare fordi det havde en anden farve end grøn!

Ja sådan opleves det - ihvertfald for mig.

Burde jeg begynde at skrive igen
skrive mere seriøst
spille musik igen
tegne og male igen
lave digitale projekter igen

Sagt med andre ord
Burde jeg lytte til mit indre og kræve plads til den på bekostning af andres forventlinger?

Godnat