Kære Dagbog

Åh, jeg fortryder helt, at jeg ikke fik listet dig ned i min taske i dag, da vi tog turen op for at besøge Taiko, så også du havde kunne se ham, for sikke han er vokset på to uger.

Nu vejer han godt 900 gram og pelsen er begyndt at rejse sig, så han nu ser mere bjørnet ud. Han har også fået øjne, -synet er dog ikke udviklet endnu, men tro mig når jeg siger, at han har de smukkeste og mest blide blå øjne. Høre er han også begyndt at kunne, og stavre lidt rundt i kassen ligeså. Endnu er det hele lidt usikker vralten frem og tilbage, men nu er der jo også hele fire ben at holde styr på. Dog er det som om al usikkerhed i et splitsekund forsvinder, når hundemor entrer hvalpekassen. Da er det, som han tuner ind på en medfødt og usynlig kanal, der kun har et mål for øje, - patterne.

Jeg er ret sikker på, at han den 9. januar er helt klar til nye udfordringer samt erobring af vores hjem. Vores hjerter har han allerede erobret.

Indtil næste besøg har vi heldigvis nogle billeder at se på. Samtidig er Jette sød til, 1-2 gange om ugen, at sende e-mail med nye billeder, så vi hele tiden kan følge han udvikling nær.