13 år siden

Bouillabaisse og Molotov cocktails

The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Påske
Hanna Fink (...
11 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
8 måneder, 27 dage siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
12 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
8 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Anden bog started
JesperSB
4 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
6 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
12 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Gulv alene
Peter
9 måneder, 17 dage siden
Positive tanker
Ace Burridge...
12 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
7 år siden
Op på den hest!
Bastian
12 år siden
sulten
Sunstar31
10 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
12 år siden
Tomhed
Majtb
10 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Tegning
Jette Peters...
9 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
7 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
10 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
10 år siden
Vinteren strenges.
Mette Boe Ch...
1 måned, 23 dage siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
5 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
Hr Solsort
Peter
9 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
10 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
7 år siden
Under isen
Tine Sønder ...
12 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
6 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
11 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
4 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
5 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
6 år siden
"zey are ømping ze building", jeg står torsdag aften på Charlottenborgs åbning af forårsudstillingen og overhører denne franskmand på umage engelsk sætte ord på, hvad to barrøvede russere foretager sig i netop dette øjeblik. De to russere gnider deres kønsdele kopulerende op af borgens ru hud med stor ildhu. Jeg ved ikke helt om det var dét, der gjorde kunsthallen sært opstemt, men stemningen VAR højstemt og viril.

Jeg var ankommet langt tidligere, en veninde havde ringet og spurgt om jeg kunne komme og hjælpe til med forskelligt praktisk i forhold til åbningen, og det lød som en meget sjov deal. Jeg blev blandt andet sat til at passe på nogle kunstværker bl.a en stor væv, som hang i loftet. Weaving conversations, en interaktiv installation, hvor man som beskuer selv sætter gang i vævningen ved at stå et bestemt sted. Lidt sølle var det dog, at den kun fungerede, når den lille japanske kunstner selv stod og pirkede til væven med en lang pind. "Passe på" betød egentlig bare at stå og glo og prøve på ikke at føle sig for åndssvag, dér, mellem alle pingerne og det store opbud af hipsterati, bøllehatte og strikhuer og opsmøgede chinos og farvestrålende tørklæder. Flere af de skæggede strikhuer nikkede anerkendende til min ultrakoboltblå silkeskjorte og min mærkelige blivende positur i rummet, som om JEG var the createur-extraordinaire, min ultramarine kustode-kamouflage virkede enestående (men der skal heller ikke så meget til at narre en hipster-douche, indrømmet).

Imens var Luna blevet sat til at styre Camparibaren nedenunder, hvilket var et langt hårdere job, fordi de farverige flokdyr bisser og veritabelt er ved at trampe hinanden ned i kampen for de gratis alkoholprocenter. Man tror nærmest, at den kreative savanne havde været udsat for ekstrem tørke i flere år – eller at alle har glemt at Campari normalt er en bittersur lident populær drik, man lader stå og fordampe i barskabets mørkeste afkroge.

Da min vagt ved væven sluttede, måtte jeg ud og 'passe på' stolene i foyeren. Her tænkte jeg lidt, "kunst, really?". En række uskønne stole bygget i spånplade står på en række. Den første er intakt, på den sidste er der kun 4 benstumper tilbage, stolene derimellem viser forskellige grader af dekomposition. Well, ikke et værk der gjorde noget for mig. Stolene var nok det sværeste job, jeg passede på dem i menneskemylderet ved at stirre hårdt på dem. Kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg ellers skulle bære mig ad. Måske gik de nærmest mere i stykker under mit laserblik end ved at folk uforsigtigt skrævede hen over dem. En ældre herre insisterede på at læne sig voldsomt op af den ene stol, ham nidstirrede jeg også, hvilket blot resulterede i, at jeg fik et glimt af en trodsig treårig inde bag de 70-årige rynkede øjne.

Efter stolene, stod der på min vagtplan, at jeg skulle cirkulere. Det passede mig storartet, for det betød at jeg kunne få gang i den lille stak drinksbilletter jeg fik stukket i hånden forinden. Så med hvidvin i hånd, kunne jeg endelig som en professionel, ansat cirkulateur ose rundt i udstillingen. Luna var på ca samme tid blevet til at passe på et stort bord med en masse fluffy keramikgenstande, som på en og samme tid var uskønt og spændende. Man fik en helt ustyrlig trang til jordbærmilkshake og yogurt udløst af de flydende pastelfarvede former – det mindede nærmest om mikromodeller af Enesto Neto i keramik. På denne runde begyndte jeg så småt at blive lidt hvidvinstipsy. Hele arrangementet udviklede sig til lidt af en fest, hvor alle de følsomme kreakulturelle væseners hipstermimik blev sluppet løs på dansegulvet i fingermalende farveladeeksplosioner. Sådan. Luna og jeg fik danset igennem med et amerikansk-mexikansk makkerpar, mens jeg øjenflirtede lidt med en meget høj mand ved indgangen.

Vi tog senere på Byens Kro, og her gik jeg i baren for at forsøge at undslippe mexikanere, og her sad den høje mand.Vi fik holdt lidt i hånd, kyssede lidt og fulgtes hjemad sammen. Den høje mand er en international berømmet kunstner. Det anede jeg selvfølgelig ikke noget om før, jeg på det nærmeste havde fået det skåret ud i pap. Den slags mennesker hader altid lidt, hvis man ved hvem de er, men de hader også, hvis man ikke ved hvem de er. Men ved Dronning Louises bro skiltes vores veje, hvilket måske egentlig kom lidt bag på mig. Måske havde han en kone eller kæreste, måske var jeg for hvidvinslammet at høre på. Nu tusser man rundt en solskinssøndag med et tårnhøjt tomrum ombrust af farvestrålende begær.

Fredag vågnede jeg op i en gradient zone, hvor fuldskab møder episke tømmermænd en fredag formiddag. Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg kunne blive SÅ fuld. Jeg fik måske ca 4 glas hvidvin og en enkelt øl. Men jeg havde sikkert ikke nok aftensmad i maven som modvægt, og fernisering har altid været et harsk fremmedord for tømmermænd fra helvede. I den der gradient tilstand føler jeg mig altid sært uovervindelig. Vildt modig. Nærmest genial. Jeg bouncer rundt med halvlukkede øjne og et lallet smil, lidt forskrækket hver gang foden rammer asfalten, og resten af verden kan bare komme an, jeg kan klare alt og alle med min vid og humor. HA HA. Senere bliver jeg hurtigere end man kan nå at sige 'campari' indbegrebet af alt overvindeligt. Jeg nåede ind på Lunas kontor, hvor jeg lå i fosterstilling i vindueskarmen, og Luna konstant måtte henstille til at min numse lige skulle slappe af, for den stak ud under plakaterne og kunne ses fra vejen.

Luna piskede rundt med mig og med min hjerne, som var fyldt med skrøbelig tankekeramik, klirrende royalt porcelæn, konstant tæppebombet med et inferno af molotov cocktails og vejsidebomber. Vi skulle i torvehallerne. Vi skulle lave bouillabaisse. Vi skulle leje film i Blockbuster. Der var tørke, der var hungersnød, og den skrupsultne svenske isprinsesse stod snart på dørtrinnet. Min hjerne lignede, da vi langt om længe var færdige, udkogt torskerogn og martred fiskefars. Men fra da af restituerede jeg i selskab med en stor flaske Orangina.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bouillabaisse og Molotov cocktails er publiceret 26/02-2012 14:00 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.