Efter et par timer på hospitalet kom mine forældre og Lucas og Helene og escorterede os hjem igen.
Så fik vi lige hvilet lidt og spist lidt. Børnene fik holdt deres nye lillebror.
Helene klædte sig pænt på til de gæster der ville komme henad eftermiddagen.
Og så var det hun også ville gøre huset fint til gæster. Hun hentede alle vores fine puttetæpper inde i stuen, og begyndte at brede ud over gulvet i entréen.Jeg gav hende, mens jeg sad og ammede (og havde de vildeste efterveer), besked om at det skulle hun ikke, for de ville hurtigt blive svinet til af folk der kom ind med halvvåde sko og støvler. hun lagde dem surt ind på plads igen, og blev endnu mere vred, da Bo ville høre om hun ikke havde lyst til at finde på noget andet at lægge fint ud, sammen med ham.
Så klokken tyve minutter over tre var billedet sådan:
Helene sidder ude på trappen og græder højlydt imens hun råber sure ting til os. Jeg sidder med Lille-bebsen ved brystet og smerter fra efterveer, inde i stuen og prøver at overtale hende til at komme ind til os. Men alt bliver blankt afvist.
I det samme ser jeg mine kære søstre parkere ude foran, og jeg skynder mig at ringe til Christina, og beder dem om at være rigtig søde ved Helene når de kommer ind. Så de kommer ind og hilser, og Camilla sidder derude i tyve minutter og snakker med Helene, der omsider tør op og kommer ind i stuen for at spørge hvad hun så må lægge ud over gulvet. Og vi finder posen med stofrester frem, og hun breder ud og gør ved (i virkeligheden et lettere farligt projekt, da vores gulv inde i stuen er forholdsvist glat, og når der så kommer fine små stofrester ud over...)
Kort efter kommer Bos familie også i samlet flok, og til sidst kommer Kasper og så mine forældre.
Lillemanden sover sødt under hele showet og går problemfrit fra arm til arm. (Nu havde han jo også lige spist inden folk begyndte at ankomme).
Kan ikke huske hvor lang tid folk blev, men mener det må være ca 2½ time fra de første kom og til de sidste gik.
Bo laver noget af den frostmad jeg var fremsynet nok til at købe ind om tirsdagen, og vi får spist lidt, selvom det egentlig ikke er den store appetit der plager... Nu er vi vist bare alle sammen trætte.
Efter en nat med meget lidt søvn, og ikke længere sammenhængende søvn, end ca 40 minutter, bliver jeg vækket af mit vækkeur kl halv syv.
Jeg har en aftale med min mor om, at hun ville komme og køre børnene i skole, så jeg skal bare have væltet dem ud af sengen og i tøjet.
Lucas klager lidt over at have det skidt... Men det gør han hver morgen...
De bliver kørt afsted.
Bo og jeg falder i søvn med Lillebebsen på sofaen, og vågner af telefonen kl 9.30...
Lucas er skidt :(
Jeg får ham i telefonen, og spørger om han er frisk nok til selv at gå hjem... Men nej.
Ringer til min mor, der kommer og henter ham igen.
Han virker nu ikke særlig skidt, men det er ham velundt at have en slappe-af-dag ovenpå gårsdagens begivenheder.
Min mor kommer også med Helene da hun har fri... Synes dagen skrider hrtigt frem... Undrer mig over endnu ikke at have fået opkald fra sundhedsplejersken, der de andre gange har ringet ved 10-tiden dagen efter vi var kommet hjem for at meddele at hun var på vej...
Om aftenen skal Helene til spejder. De skal lave lygter og have et syltetøjsglas og en kæp med. Vi har et par glas stående på hylden, og Bo går ud og finder hende en kæp.
Vi kører derop (har lånt bilen, som vi også skal bruge næste dag til at køre op på hospitalet, hvor Lillebebs skal have taget blodprøve (PKU'en) og jeg skal have en indsprøjtning mod antistoffer.
Helene er ikke helt i humør til spejder, men sådan siger hun tit, og hun ender altid med at have haft det super alligevel.
Deroppe har deres leder så glemt nøglen, og vi står pludselig udendørs og venter og småfryser i 15 minutter... Og Helene bliver lidt ked af det, fordi hendes veninde siger at der ikke må sidde grene på kæppen (der sad en lillegrenstump oppe i toppen). Jeg siger at selvfølelig må der det, men hvis hun ikke vil have den der, har de sikkert redskaberne derinde, til at nappe den af med.
Hun er ikke meget for at jeg går, da de endelig er kommet ind, men stiller sig dog fint i rundkreds med de andre.
Det er såmænd også gået udmærket, da jeg henter hende 1½ time senere, men tænkte lidt for mig selv at hun måske bare skulle have fået lov at være hjemme.
Da ungerne er puttet om aftenen, ringer jeg til mine foorældre. Min mor har lovet at tage sig af Lucas hvis han stadig er skidt om fredagen... Jeg mener nu ikke han er skidt overhovedet, men Bo og jeg taæer om at de stadig ikke har fået indhentet den søvn de mangler fra tirsdag til onsdag, og følelserne sidder helt ude, specielt hos Helene... Og min mor tager hllere end gerne dem begge op.
Puha... Da vi så kører til hospitalet næste dag, bliver jeg pludselig voldsomt bevidst om, at det er mig der skal op og have en indsprøjtning... HADER nåle!!!!
Men det går fint, og efter fyrre minutter bevæger vi os ud fra fødegangen igen...
Ligesom vi går forbi fødestue 1, bliver en fødeseng rullet ud... En meget blodig fødeseng...
Lige som jeg tænker "Hold da op er det virkelig så blodigt" siger Bo at det ser andeledes voldsomt ud... Vi går ud, men må træde tilbage fra løbende sygeplejersker og læger, der kommer fra elevatorer og andre afdelinger, og alle har retning mod fødestuen... Puha... Tør ikke tænke på hvad der var gået galt dér...
Fik det helt dårligt... Og blev ved med at vende tilbage til det par (som jeg går ud fra det må være) der var involveret i det... Tanken om at man går og glæder sig til at blive en lille familie (eller til at blive en større familie) og så går noget galt... Med moderen eller med barnet...
Kan slet ikke forestille mig en sorg det må være...
Men vi gik ned og fik taget PKU'en... Og Lille-bebsen sov igennem det hele... Han sov faktisk lige fra vi tartede bilen, og til vi var godt hjemme igen... Han gav sig en smulle, da han fik prikket i hælen, men nej, han vågnede ikke...
Vi kommer hjem, og jeg hviler mig lidt på sofaen, mens Bo går op og handler.
Vi har stadig ikke hørt fra sundhedsplejersken, og tænker at vi er blevet glemt i systemet... Jeg finder nummeret på vores sundhedsplejerske men får kun fat i en telefonsvarer... Jeg prøver at ringe til sundhedscentret men også uden held...
Men alt står jo også fint nok til, så vi klarer os jo nok endda uden besøg... Undrer mig dog, og tænker at det havde været rart lige at have en ekspert til at sige at alt så fint ud...
Børnene kommer hjem og vi får en hyggelig men lidt mat fredag aften... Med besøg af Bo søster og hendes kæreste, der ikke havde været med om onsdagen...
Lørdag skal Lucas og Helene så til Daniel... Og jeg tænker lidt at det bliver meget rart for Bo og mig at have en "voksen-weekend" (nu med børn) til at slappe af i og tage tingene kun i vores eget og Lille-bebs's tempo... Og prøve at få en fornuftig rytme...
Og vi får luftet barnevognen lørdag eftermiddag... Og på trods af at jeg ellers også om tirsdagen havde været så dygtig at købe ind til at bage småkager, vil Bo godt lige have en pakke hasselnødder til at blande i, og så havde han lyst at gå hjem og bage...
Da vi så kommer hjem, sætter jeg mig på sofaen med Lille-bebsen og et afsnit Matador, mens Bo går ud for at bage... Kun for at opdage, at af alle de tinge jeg havde tænkt på at købe ind til kagebagning, havde jeg glemt... MELET!!!
Mel det er bare sådan en ting man altid har... Vi bruger og køber mel hele tiden, og jeg havde da ikke et sekund overvejet muligheden af at der ikke mindst stod 1½ pakke på hylden.... Men det gjorde der altså ikke :(
Så ingen bagning...
Jeg falder i søvn til det andet Matador-afsnit, og Bo laver aftensmad...
Efter maden ser vi Indisk film på DRk, og Lille-bebsen er godt vågen og vi får taget en masse billeder og hygget rigtig godt...
Men... Denne nat skal vise sig at være en hård nat... De efterhånden mange timers manglende søvn begynder at gøre sig gældende, og Lille-bebsen er vågen næsten hele natten... Falder kun i søvn ved brystet, for ikke at være til at vække op til at spise færdig... Ikke før han bliver lagt hen i seng (eller lige for tiden er det faktisk i lift... Sengen virker så enormt stor til ham!)
Så jeg får igen ikke megen søvn, og der er ikke meget Bo kan gøre... Når han vågner er han sulten og når han får mad sover han før han har spist færdig... Det var først henad femtiden jeg fik lov at sove lidt... Lidt afbrudt... og kun til kl 7.
Vi skulle jo egentlig have været til Bos mosters årlige marcipan-værksted... Vi havde meddelt at vi regnede med at komme, og havde arrangeret at låne bil... Men jeg kunne slet ikke overskue det... Kunne slet ikke overskue noget... Og så begyndte jeg bare at tude! Og vi besluttede at blive hjemme... Og Bo ringede til mine forældre, og sagde vi ikke behøvede bilen alligevel... Og jeg tudede og tudede i et par timer....
Ud på eftermiddagen steg humøret dog lidt igen, og vi fik gået endnu en lille tur med barnevognen, og sørgede for at hygge os godt og - igen: slappe lidt af.
Men i nat snørede vi ham :)
Han blev fodret godt af ved 8-tiden, og blev så puttet... Han sov i 1-1½ time og vågnede så op og var helt frisk en times tid... fik mad igen og blev forsøgt puttet... Men han vågnede nu op og var lit frisk alligevel...
kl 11, gik vi i seng, og Bo tog sig af Lille-bebs indtil kl 12, imens jeg lå og sov (og drømte at jeg fik gratis Sushi, som jeg ville gemme og dele med Bo, og så kom katten og spiste det fra mig!). kl 12, var den indtil nu småutålmodige rumsteren, ved at blive en temmelig irriteret og insisterende rumsteren, og SÅ fik jeg ham over... Vi satte os og spiste (ller han gjorde) og han blev ved uden at falde i søvn i næsten 1½ time (han var sulten) og så sov han også til kl var næsten 5. Og jeg har det som var jeg et helt nyt menneske... Skønt at få nogle timers sammenhængende søvn!
Så nu håber jeg at vi er lige så heldige (eller måske heldigere endnu) i aften...
Stod op kl 7... der var morgenmad i Lucas klasse, og jeg havde lovet ham lige at kigge forbi... Havde været lidt skeptisk om søndagen, men efter at have fået lov at sove virkede det meget mere overskueligt... Fik fodret ham af inden jeg gik... Og lagde ham til at sove videre i Bos arme... Og sådan lå se endnu, da jeg kom hjem en time senere :)
Og nu er der en lille fyr der er sulten...