Kender i det, hvor man tænker at det hele ville være meget mere enkelt og nemmere, hvis man bare var uvenner. Eller slet ikke kendte en person. Kender det alt for godt.
Je. fylder alt for meget. Meget mere end han burde og meget mere end jeg vil have ham til at fylde.
Men det er vel min egen skyld i bund og grund. Jeg har selv ladet ham få den plads.
Var hjemme ved ham onsdag til torsdag. Ingenting skete - og det er jeg super glad for. Han hentede mig på banegården onsdag aften, efter arbejde og vi fulgtes hjem til ham.
Hele aftenen snakkede vi og det var dejligt. Mens han går igang med at spille guitar og jeg ligger på sengen, kommer jeg til at tænke over det. Jeg vil altid være under ham. Jeg vil altid være "mindre" end ham. Ikke bare i højden. Men i vores forhold. Vores personlige og private forhold. Han vil altid dominerer mig og få mig til at gøre hvad som helst for ham. Den dreng kan få mig til, næsten, alt. Jeg kan ikke diskutere med ham. Han vinder altid. Aldrig har jeg vundet en diskussion. Det er som om at orderne bare ikke vil komme ud af min mund, når det kommer til diskussioner med ham. Lort. Ved ikke hvorfor. For er ikke nervøs eller noget som helst andet. Jeg kan bare ikke.
Han har en forklaring på alt. Hvis jeg er utilfreds med noget, og prøver at fortælle ham det, kan han altid bortforklare det, så det kommer til at virke som om at det er mig der tager fejl. Eller det ved jeg. Men sådan at jeg i hvert godt kan se at ingen grund er til at være sur på ham. Og hvor er det åndsvagt. Øv altså.
Det eneste der skete, som går over min grænse, var at han tog på flere gange og gav mig tantekys. Som sådan går det ikke helt vildt over min grænse, men jeg prøver at se ham som en ven. Og hvis det skal lykkes skal han ikke tage på min bryster eller min røv. Og vi skal ikke kramme inden vi skal i seng. Jeg ved at vi aldrig bliver "rigtige" venner. Vi bliver aldrig venner, som mig og Ra. er venner fx. Det er der sket for meget til. Men hvis jeg skal se ham, bare en smule, som "bare" en ven, skal det ikke ske. Og det skal jeg også have sagt til ham.
Prøvede godt at forklare ham det i onsdags. Men som sædvanlig kommer han med den "Jamen Anne, der er jo bare sket for meget mellem os til at vi bare er venner" og "Ej, men vi er jo også anderledes venner end dig og Ra. er, ikke?!"
Jo, men derfor skal han stadig ikke have lov til det. Har tænkt over det og næste gang vi ses og han gør det igen, siger jeg til ham at hvis vi skal være venner, skal han stoppe ellers er der ikke noget venskab fra min side. Det er ikke sådan jeg forstår et ordentlig venskab. Og det kan godt være han ikke lægger noget i det - og det gør jeg heller ikke. Men stadigvæk. Hvis vi skal være venner, må han også opføre sig som en!
Da jeg tager hjem torsdag beder han mig om ikke at komme på Daisy om aftenen. Jeg skulle til musical hygge, så havde jeg heller ikke regnet med det. Men spurgte alligevel hvorfor. "Så kommer jeg bare til at snave med dig". Øhh. Søde ven. Der skal to til at snave, og eftersom jeg ikke vil snave med dig, kommer vi ikke til det. Han pointerede at jeg vidste hvordan han var når han er fuld - og der måtte jeg give ham ret.
Sagde til ham at jeg ikke troede vi kom ind i byen, men hvis vi gjorde og de andre gerne ville på Daisy - så tog jeg selvfølgelig med.
Hader at han har den magt over mig. Kan ikke finde ud af hvordan jeg skal komme ud af det. Hvordan jeg kommer på ligefod med ham. Kan ikke gennemskue det.
Det ville bare være nemmere hvis vi var uvenner. Så behøvede jeg ikke at bekymre mig så meget om han. Forstår ikke hvorfor det betyder så åndsvagt meget for mig at han fortæller mig at elsker mig som den jeg er. Ved ikke om det er fordi han altid kritiserer mig. Aner det slet ikke. Men hvis vi var uvenner, ville jeg jo nok også bare bekymre mig om det. Den er ikke nem.
Hans venskab fylder bare så frygtelig meget. Jeg skriver om det herinde, hver gang jeg har været hjemme hos ham. Hvorfor? Hvis han bare var en ven som alle andre, hvorfor fortæller jeg som om det hver gang. Jeg fortæller da ikke om det, hver gang jeg har været sammen med Ra. eller To. Hvorfor skal det fylde så meget altså??
---

Men til musical hygge kom jeg torsdag. Og hvor var det dejligt at se dem allesammen igen. Eller det var egentlig langt fra alle der var der. Men det var dem jeg snakkede mest med - og det var bare mægtigt.
Der var singstar - og hold fast jeg stinker til singstar. Har med garanti fået forsikret at jeg ikke kan synge. Sang mod B, som bestemt heller ikke kan synge. Men hvem taber - flot Anne. Jeg synger af helvedes til. Men for pokker dokker det var sjovt. Og vi havde det så fedt. Je. holder grillfest til sommer. Det blir godt. Der kommer endnu flere end i torsdag. Åhh. Dejlig, dejlig.
Men vi blev alligevel enige om at tage i byen. Allesammen. Og længe siden jeg har haft så sjov en aften i byen. Fedt, fedt, fedt. Vi var nærmest at finde på dansegulvet hele aftenen. Ak ja. Danseglade mennesker får man aldrig nok af. ;)
Så godt Je. flere gange, men gad ikke gå hen til. Anede ikke hvilken "tilstand" jeg ville finde ham i, så valgte og sige at hvis vi stødte ind i hinanden, skulle jeg selvfølgelig nok snakke med ham. Ellers måtte han komme hen til mig.
På et tidspunkt går vi imod hinanden og jeg er klar til at stoppe op for at snakke, men han smiler bare tilbage til mig rører mig lige hurtigt, som om vi lige har hilst på hinanden og ført en længere samtale. Blev bare sådan lidt; Nå okay. Det er den der er på idag. Jamen så fuck det. Jeg fester bare videre så. Hvilket jeg så også gjorde i bedste "Grease" stil.
L. og jeg går en runde, da vi pludselig er blevet væk fra de andre. Ud af det blå er der en der hiver fat i mig bagfra. Vender mig om og der står Je. Stangstive Je. Mindede ham om episioden tidligere på aftenen - hvilket jeg udemærket godt kunne se han på ingen måde erindredede. Fulde fulde dreng. Han spurgte om vi ikke skulle danse. Tænkte at jeg nok gjorde klogt i at sige nej. Vi kunne nemt have været sammen, og det ønskede jeg egentlig ikke i bund og grund. Så tjekkede pænt nej og gav ham et dejligt farvelknus, og ledte så videre efter de andre. (I dette øjeblik priser jeg mig lykkelig for at jeg ikke dansede med Je., da jeg nu lige har fundet ud at han var sammen med to andre den aften. Tak min sunde fornuft).
Dansede en del med B. Jeg må indrømme at jeg ikke kan lade være med at kunne lide ham. Han den rareste dreng jeg nogensinde har mødt - overfor alle. Han danser fantastisk, har den dejligste humor og den fedeste tøjstil. Han er bare en smule fantastisk. Men også ubeskrivelig svær at finde ud af. Tror nok at vi flirtede en smule i torsdag - men kan aldrig finde ud af det med ham. Vi skriver aldrig sammen - han er en lort til at skrive tilbage. Men vi snakker skide godt sammen når vi så endelig ser hinanden.
Han lovede at komme og indrette mit værelse engang - han elsker at indrette og skulle efter sigende også være rimelig god til det. ;) Jeg elsker at indrette, men er bare lorte dårlig til det. Så be my guest.:) Men ved ikke om han mente det eller hvad. Arr. Kan ikke finde ud af det. Vælger at tænke på noget andet.!!
---

Har droppet N. for alvor. Ved ikke hvorfor, men det sårede mig bare ubeskrivelig meget at han lagde an på K. til min fødselsdag. Og det er åndsvagt, for han må jo for pokker være sammen med hvem han vil. Men hvorfor skal han absolut vælge hende. En af mine gode veninder.
Synes bare han havde givet udtryk for at han gerne ville noget med mig, tidligere på aften. Han var jo kommet hjem til mig før selve festen, hvor jeg opfattede hans adfærd som flirten. Kan være jeg fuldstændig har misforstået det. Gider det bare ikke lige nu. Kan det ikke lige nu.
Je. synes jeg er for dum. Fortalte ham hvad der var sket, og at jeg var blevet ked af det. (Var lige ved at få sagt at det var til min fødselsdag - men hurtig tænkende som jeg nu er, kom jeg i tanke om at det nok var noget lort at sige, så sagde bare det var en fest). Han fatter ikke at jeg gider blive ved med at hænge fast i ham. Synes jeg skulle tage at komme videre. At han bare udnyttede mig.
Øhh. Han udnytter mig da ikke mere end du gør. Mindede ham om alle de gange ham og mig havde været sammen uden at være kærester. Men det er ikke det samme. For han udnyttede mig ikke. Ved det ikke. Gad ikke diskuterer det med ham. Men har valgt at sige stop fra min side når det kommer til N. (Så må vi se hvor længe jeg kan finde ud af at være standhaftig denne gang - for det plejer jeg jo at være skide god til:S).
---

Hmm. Det blev da bare til tekst, udelukkende om drenge. Det var flot Anne. Havde bare brug for lige at komme ud med det.
Føler mig bare som en 13-årige der lige er kommet i puberteten og falder for alle der kommer i nærheden af hende. Frygteligt. Det gider jeg da ikke.
Må hellere komme videre med stilen. Pokkers.
Min forrige tekst er forresten min nyr yndlingssang. Elsker den og kan lytte til den igen og igen. Lækkert. :)

God weekend.
Take care..