Har haft en rigtig dejlig dag.

Startede godt nok med at melde mig syg.(UPS)Men min krop er så smadret og øm efter al det arbejde - og jeg har jo ikke lige frem nogen til at massere den :)
Kunne næsten ikke gå, fordi mine benmuskler gør så nas -og mine baller er hårde som sten. (Muligvis kommer noget af det af moves på dansegulvet men...tja...)
Fik sovet ud, og fortrød straks jeg havde meldt mig syg da jeg stod op.
Det er sådan en lad fornemmelse.
"Kl er 12, og jeg er en pjækkerøv som har fået alle andre til at løbe dobbelt så hurtigt hele dagen, fordi JEG ikke gad stå op"
Men jeg er altså også den der har arbejdet mest i December. (Jeg prøver lige at retfærdiggøre mig selv ik)

Var også stadig lidt trist pga Jimmi, men har lært at det dummeste man kan gøre er at blive hjemme pga kærlighedsproblemer.
Der er al for meget tid at tænke i.

Har dog fået et lille boost til selvtilliden. Daniel.. Ham der jeg jatede i flere år, men som bare ikke VILLE have mig - og som jeg har fået kontakt til efter 7 år, og som gav mig den der clairvoriance.
Han er satme blevet FORELSKET i mig.
Troede først det var en joke. For han skrev det bare..Lige ud af posen.
Svarede at det var en lorte joke, til en pige der gik og var trist pga en anden.
Så ringede han. Spurgte om han ikke måtte komme fordi, så vi lige "kunne snakke".
huh?
Sagde nej, var helt kvæstet efter by og tudetur - og maksimal grim.
Han blev bare ved med at ringe og spørge om han ikke nok måtte komme.
NEJ!
Tilsidst blev jeg sur, fordi han bare ikke forstod det.
Så blev han sur over jeg snerrede!
Sagde han da vidst var let at fornærme, og så begyndte han på alt muligt med at det var sjællent han åbnede sig over for piger, og det derfor gjorde ekstra ondt når de ik tog imod
(Hallo, du har lige - ud af det blå - sagt du er forelsket. Hvad vil du have jeg skal gøre?)
Så spurgte han direkte hvordan jeg havde det med ham.
Min forvirringen var total - og jeg svarde at jeg jo ikke kendte ham længere. Og at jeg da i øvrigt havde været all over ham den aften på woodstock, men at han ikke havde været intreserret.
Han sagde at han "ikke var klar til noget dengang"
(Men det er du så nu, og forventer jeg springer i dine åbne arme? ...)
Jeg spurgte hvad det var der pludselig havde gjort ham forelsket i mig.
Det ville han kun fortælle face to face.
Vi lagde på, og han blev ved med at skrive om han ikke nok måtte komme forbi. Bare hurtigt. For gamelt venskabs skyld.
(Jeg har sagt nej 326472 gange. Hvorfor tror du jeg siger ja nu?)
Jeg ringede til min søster, og hun var lige så forvirret som mig.
Kom med en sætning, der fik mig til at grine:
"For gammelt venskabs skyld? Jamen..øhm..jeg bliver lige nødt til..øh..hvornår...har I nogen sinde været venner?"
Hun har ret. Daniel og jeg har aldrig været venner. Jeg var total kogt fast i ham, tilbragte timer uden for hans vindue, sendte ham kort og gaver, og sad hver dag og gloede på ham til basket træning. Uden at få en skid igen.
(Jeg var 13 år. Så må man godt være total ynkelig og forelsket)
Og så nu... 7 - 8 år senere er han helt vild!
Kan ikke undgå at tænke; Han blev først sådan her efter han har lavet en clairvoriance om mig. Efter at have "set" den virkelig mig. Hvis sådan noget altså er for real.
Hvis det er, har han jo set en masse ting om mig han ikke anede jeg rummede.
Det er da syret.

Det endte med vi ville finde en dag at ses. Han er nederes i bunken over folk at finde tid til. For jeg er ikke vild med ham mere, og har ikke lyst til noget med ham.
Veninderne presser på for at vi skal ses inden 2005. På den måde kan jeg starte på et nyt år, hvor jeg kun skal møde ordentlige fyre. Og 2004 var så året med alle de mærkelige. For der HAR kun været tosser og underlige fyre.
Kunne godt finde på at kysse lidt med ham - men det skulle kun være fordi at jeg aldrig fik lov dengang. Og det går nok ikke hvis han virkelig tror han er forelsket!
På den anden side; så må han jo bare tage det han kan få fra mig... Han kunne jo bare have slået til, dengang jeg var en grim usikker bebumset teenager ik? *s*

Det er også lidt underligt, for han spørger meget ind til Jimmi. Og siger jeg bare kan ringe hvis jeg har brug for at snakke. (Det har jeg, men det er nok ikke DIG jeg vil snakke med det om!)
Hvis jeg var forelsket i en fyr, gad jeg da ikke hjælpe ham med at komme over en anden!
Jimmi situationen er muligvis ikke så bad som jeg troede.
Han har skrevet nogle virkelig søde ting til mig i dag - og mit hjerte smeltede totalt.
Tror ikke en´der bare ville knalde, eller ikke syntes jeg var en dejlig person gad tage sig tiden til at skrive det - hvis der ikke var lidt hold i det..
Må se hvad der sker. Kan næsten ikke vente med at se ham igen - og det er lidt rart at længes efter en, når jeg kan mærke at jeg virkelig længes, og det ikke bare er fordi der ikke sker nok for tiden.
For der sker en del. Men sådan en December.

Så havde Mikkel røv, sørme sagt til Line: "Syntes du ikke bare Rikke er en fantastisk pige?!?!"
What? Kunne ikke undgå at få en smule dårlig samvittighed. Tænk at være så ond bag hans ryg, og så syntes han at jeg er fantastisk.....! Må hellere være sød igen.

Var ude hos Abelone til tøsemiddag her til aften. Hun er fandeme så vidunderlig.
30 år, men med lige så meget kaos omkring sig som mig. Ikke med hensyn til fyre - hun har ikke datet i 2 år (selvom hun er fantastisk smuk) Bare en masse andre ting.
Fx havde hun meldt sin cykel stålet, fordi den ikke stod foran opgangen. Havde fået købt nu, og var en glad og tilfreds kvinde. Lige intil hun skulle stille ny cykel i cykelskur, og tænkte: Hmm, den der går cykel ved siden af - ligner da min gamle! Det var det så *g*
Da hun ringede til politiet for at sige hun havde fundet den, havde betjenten spurgt: Fandt du den onde cykeltyv.
Abe´havde rødmende svaret at det "var en ung pige"

Her til aften, da vi skulle lave mad - lykkeds det hende også at vælte den færdige laks halvt på gulvet :) Hun er så skøn..
Vi fik drukket en masse hvidvin og glöck.
Ingen var friske på æbleskiver efter det fantastiske mad. Kun Rikkepigen.
Så jeg lavede 30!
De andre var falde af grin da jeg kom ind med 30 æbleskiver og sagde jeg skulle spise dem allesammen.
Jeg havde jo regnet med de andre fik lyst til at spise med når de så mig gå i krig. Men niksen, der var ingen nåde.
Jeg kunne selvfølgelig ikke spise 30..Men kun......2
Så de pakkede de sidste 28 til mig i en pose som jeg SKULLE tage med.
(Kolde æbleskiver...jubiii..eller)

Det var en rigtig hyggelig aften. De havde købt en julegave til mig - selvom jeg ikke har råd til at gi´dem i år :)
Blev rigtig glad. Så får jeg da en´gave.
Den ligger og stirre på mig ovre fra bordet. Håber jeg er standhaftig nok til IKKE at åbne den før jul...
Har prøvet at ryste og mærke - men kan ikke gætte hvad det er....

Spændingen stiger..... :)