Ja, jeg ved det godt – det er over 14 dage siden jeg sidst har fået skrevet i dagbogen, og så længe plejer der altså ikke at gå, men her i den søde juletid smutter tiden bare af sted, præcis som i resten af årets måneder….
- og så synes jeg, der har været en vis tendens til at flyve direkte ind i juledebatten, hver eneste morgen her på Fyldepennen, så det er ikke blevet til så meget andet, her på det sidste. DET gør nu heller ikke noget, for hold da op, hvor har det været ( og er ) rigtig sjovt, hyggeligt og rart at være med i disse breve til Julemanden :o))

Jeg har været forfulgt af julestress i den sidste uges tid, og er det vel lidt endnu, tror jeg. Synes der er så meget, der skal nås, inden børn, svigerbørn og barnebarn kommer fra København…, men også det er jo som det plejer – det bliver jul præcis den 24. dec. uanset hvor meget eller hvor lidt, man når at ordne :o)

Peter er for alvor blevet patient på min sofa igen. Der er gået betændelse i operationssåret på hans ben, til trods for at vi synes, vi har været meget omhyggelige med at holde det rent og pænt. Han var på sygehuset i morges for at få stingene fjernet, og i samme ombæring fik han så en portion pennecilin (hvordan søren staver man det ?) og besked på at komme igen på onsdag. Jeg ved ikke, hvad lægen gjorde ved ham ud over at tage en prøve fra såret, men faktisk blev Peter ret dårlig da han kom hjem fra sygehuset, og har siden ligget på sofaen med benet højt. Jeg tror, han har lidt feber nu, men lad os håbe medicinen slår det ned i løbet af natten – ellers må han prøve at ringe og få en snak med lægen i morgen tidlig.

Jeg synes det er trist, at han har det sådan, og det er synd for ham, at han ikke kan være med i de sidste juleforberedelser, - ikke fordi jeg ikke selv kan, men fordi det er hyggeligt og rart at være to om tingene.

Jeg mangler kun at få købt et par små ekstragaver, ellers er jeg færdig med indkøbene – nej, jeg mangler stadig til Peter, men det behøver han jo ikke at vide :o)) Det får jeg vist ordnet i morgen, tror jeg…

Onsdag aften kommer Irene og Jonas, og torsdag aften Annie, Peter og Josva. Lige som sidste år holder vi juleaften hos min ex, Lenes far – og Peter tager til Nordjylland og er sammen med hans ex og børnene der. Ja, jeg håber da han bli’r rask nok til at kunne klare turen, ellers må vi jo se, hvad vi gør…. Vi finder helt sikkert en anden løsning om nødvendigt..!

Det var vist ordene for NU, tror jeg.. jeg vil i bad og så i seng, ligge ved siden af min dårlige kæreste og nyde hans nærhed til trods..!

Kærligst
Wildrose