Idag har været en næsten normal dag - eller ihvert fald så normal som vores dage nu bliver....men skønt med en næsten normal dag ovenpå uger med alt for megen virvar...

Min elskede bedste ven og min dejlige mand - ham som ALTID er den jeg kan regne med når jeg er svag, ynkelig og sårbar....Ham som ALDRIG fejler noget og som jeg ALTID kan læne mig op af - han blev pludselig syg..

Jeg blev så bange - troede at jeg skulle miste ham - pludselig forstod jeg hvordan han havde følt det den dag jeg blev indlagt...

Pludselig forstod jeg, hvordan jeg ALDIG vil være uden ham!!!

Han har været sløj et stykke tid. Sådan lidt efterårs-sløj: træt, uoplagt, sløv og bare sådan lidt halvdårlig.

Men ...ville ikke til lægen...

Han var begyndt at drikke HELT vildt - vand vand, kaffe og cola...i spandevis...og pissede HELE tiden......var oppe flere gange om natten - hvilket irriterede mig helt vildt må jeg indrømme, for når ungerne ENDELIG sov, så var det da bare SÅ ærgeligt at skulle vækkes et par gange af natpisseren!!!

Og så var han bare SÅ træt om aftenen ...når klokken rundede 8, så var han væk...sad og sov i morfar-stolen....Dét blev jeg også irritere over!

Men han ville ikke til lægen....

Og....så skulle jeg HELE tiden føle ham på panden:

"Jeg er da varm er jeg ikke??"

AAAARKKKK!!!

Jo - jeg var en småirritabel og tvær kone som....ja som pludselig fik sig lidt af et spark bagi!!

Vi havde aftalt med søs og svoger at isolere på min mors loft - et værre lortejob, for det der rockwool....det er da bare noget stikkende møg at rode rundt med - men vi syntes godt at vi kunne klare det, så hun kunne spare nogle penge!!

Da vi gik ned til min mor en våd og kold halloween lørdag morgen, sagde han godt nok at han syntes hans øjne var lidt underlige......han havde svært ved at se klart.

"ja ja...." svarede jeg åndsfraværende....og tænkte nu bare "gå dog til lægen!!" men havde opgivet at sige det mere....

Vi gik i krig - to kæmpe tårne af baller med rockwool skulle fragtes fra min mors græsplæne og op af hendes lille snoede sti, og gennem diverse låger og op af stigen og igennem loftlemmen INDEN de havde pustet sig helt op (tænk jeg anede ikke at sådan noget var ligesom de der engangs-vaskeklude man kan købe!!)

Vi slæbte og masede og så gik mænnerne ellers i krig - søs og jeg fik bare besked på at gå ned og vente for:

"det er nok ikke noget for jer - lad bare os - I ved det skal jo lægges ordentligt!!"

UARK!!! Søs og jeg skumlede mens vi sad med vores the nede i køkkenet og min mor forsøgte at holde styr på 4 drenge - den femte ...vores største var i Horsens og spille fodbold.

Skulle vi bare sidde der og glo?? Os som jo var usårlige som "The Barbie-sisters Demolition Agency!"??

Næh fame nej, hvorfor skulle vi ikke kunne isolere???....vi tog masker på og så gik vi i krig....jeg formåede ellers at nærme mig et hekseskud om morgenen, da jeg iførte mig overalls, men jeg slugte panodiler og nægtede at nærme mig det pivende niveau min mand var på, så jeg bed tænderne sammen og kravlede rundt på spær som jeg havde skidt i bukserne....

SÅ gik det tjept...vi to ellers undervurderede kvinder fik mænnerne til at tabe kæberne og de måtte bøje sig i støvet, for vi var ski helt skarpe til det der pusleri med rockwool!! Men.....svoger fik sig også et hekseskud og A fik det værre og værre......så de var jo lidt nødt til at overlade det til os....de endte med at agere "sygeplejersker" når vi stak en arm bagud og lød som en fra Skadestuen: "kniv", "ny plade" eller ...."en 10 gange 10'er til hulllet her tak!"

Mors loft blev proppet med isolering og da vi svedige og kløende kunne tage et tiltrængt bad bagefter og mor havde lavet frokost (IMPONERENDE når hun også passede vores 4 vilde unger!!)

Svoger småpeb over ryg, og A sad og kneb øjnene sammen....han kunne nu ikke længer se min søster (som sad overfor ham) klart...

"Du SKAL altså til lægen!!!" sagde min søster og kiggede strengt på ham...svoger krympede sig - han vidste ski godt at når hun taler sådan, så retter man ind!!!!!

Vi trissede hjemad...lettere trætte og med nogle unger som GLÆDEDE sig til at skulle ud og skrige "gys eller guf" om aftenen.

Vi havde lavet uhygge udenfor.

Et spøgelse som sad i vores trillebør (omvendt kosteskaft med en ballon på og et par gummistøvler som stak ud for neden) - et flyvende spøgelse foran hoveddøren (endnu et lagen og en ballon) og et "lig" ved siden af døren (sort affaldssæk med dyne indeni, formet som et lig i fosterstilling, gummistøvler som stak ud for neden og en hækkeklipper smidt ovenpå) - guf var fyldt i den store skål og vi var klar til også at åbne for andre rædselsfulde små unger!!

A satte sig foran skærmen og søgte på netdoktor .....symptomerne passede på sukkersyge...

"hvad skal jeg gøre?".....han var helt fortvivlet og kunne ikke rigtig tænkte klart tror jeg...

"har du set hvordan jeg ser ud under øjnene - har jeg ikke fået flere rynker?"...sagde han bekymret efter at have stået og set sig i spejlet...

"Ring til vagtlægen" sagde jeg sådan lidt henkastet midt i at sminke mindstemanden som en zombie og øve os i de styggeste MUHAHAHAHAAAAA grin...

Sagde til ham at jeg OVERHOVEDET ikke kunne se noget under øjnene...men....det kunne jeg - det var skræmmende at se hvor store sorte indsunkne poser han pludselig havde....meget rynket og gammel hud - sådan havde han aldrig set ud....han så faktisk rigtig syg ud....slog det hen....turde ikke give ham ret!

Men nu ringede han til lægen, og denne bad ham om at møde ind på skadestuen med det samme, da han hørte hvordan han havde det....

Han tog sin mobil og sin pung og så på mig og de to små monstre som stod der og var klar til det de havde ventet på hele dagen....

"Skal jeg tage med?" spurgte jeg....og var godt klar over at jeg risikerede at udløse en syndeflod hvis de to ikke kom ud, men omvendt ville jeg jo gerne være med ham...

"nej nej...er hjemme om lidt - sikkert bare noget influenza tror jeg - gå nu ud med dem og husk at tage billeder og gem chokoladen til mig!!!"

Han kørte og vi gjorde os klar...

Der gik ikke lang tid, så ringede han ...

"jeg er indlagt - jeg har et blodsukker på 34, og det skulle helst ligge mellem 4 og 7"

???????????? Fuck tænkte jeg - sukkersyge??? Og...kun det - eller fejler han andet???? Han så jo virkelig syg ud!!!!

"Hvad skal jeg gøre?" nu var det mig som ikke anede hvad jeg skulle gøre!!

Jeg småpeb, og ungerne hev og sled i mig...

"kom nu mor!!!!!"

"Hey mubs - gå ud med ungerne..tyvstart lidt istedet for at vente på at alle mødes klokken 18.30 - gå en hurtig runde. Hvis du så kan få din mor til at sidde hos dem, og din søster til at køre dig herud med min tandbørste så vil jeg være glad - jeg er hjemme igen imorgen!!"

OK!!! Mig i gummistøvler, en lygte i den ene hånd, mellemmanden i den anden og mindstemanden og fætteren foran os, og så afsted...

SÅ underligt ....at gå der og forsøge at bevare roen og være på med ungerne ,og så have mest lyst til at være inde hos A. Alle de tanker om hvad der nu skulle ske med ham - alle ungernes spørgsmål og så frygten!!

Vi stormede byen rundt - fik en MASSE guf i poserne (smart træk at tyvstarte!!) - fik trætte og kolde unger ind i sofaen - fik mor og søs til at komme. Pakkede tandbørste, bog og ....noget af ungernes chokolade (????) 3 stk. blomme i madeira - fordi jeg vidste at det var hans favorit!! Og......det slog mig først da vi stod der på stuen på medicinsk afdeling at ....for dælan da....det må han jo ikke få mere!!!!! Fedt nok at tage chokolade med til den sukkersyge!!!!

Han lå på sammen afdeling som vi tidligere har mistet min far på!!! SÅ frygteligt at være der igen!!!

Han ringede inden vi nåede derud...helt slået ud....de havde fortalt ham at han ikke skulle regne med at få synet igen!!! Det var nu blevet værre!!!!

Men søs var sej og hankede op i mig - og jeg må indrømme at da jeg lukkede døren efter mig og lod de bange og grædende unger (som nu havde fattet at far ikke lige kom hjem og sagde godnat!!) da var filmen lige ved at knække for mig.....

Lugten og alt ved afdelingen fik det til at vende sig i mig......der lå han i sin seng på gangen...

Min dejlige, elskede, skønne mand.....han så så skrøbelig ud pludselig.....

NEJ NEJ NEJ!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Vi grinede lidt af blomme i madeira og han gav mig et stort knus og kys...

Vi snakkede lidt og han beroligede mig.....de mente at han KUN havde sukkersyge..... en ny læge havde nu udtalt at han bestemt mente, at når de fik stabiliseret hans blodsukker, så ville synet komme igen....

Han havde fået diabetes 1 - som normalt rammer børn og unge i 20'erne - det var han lidt stolt af!!!! Han skulle nu lære at leve uden sukker og med at stikke sig selv hver dag flere gange om dagen, men ellers skulle han kunne leve fuldt ud som før!!

"Men mubs...nu får jeg aldrig taget det der flycertifikat hvis vi skulle vinde i lotto, for man må ikke være pilot hvis man har sukkersyge!!"

Nej min snut...men vi vinder ski nok heller aldrig!!! Jeg har vundet!!! Jeg har fået lov at beholde min dejlige mand, og ja...han har fået en sygdom som aldrig kan kureres, men han kan leve med den, det kunne have været så meget andet!!!!

Da jeg kom hjem om aftenen, satte jeg mig i sofaen - det var frygteligt at skulle efterlade ham derinde.....så tomt og mørkt og ensomt i huset selvom ungerne lå og sov..og størstemanden?? Jeg havde løjet for ham, og at sagt at far var ude med Stegger-hunden, da han havde ringet for at fortælle ham at han have vundet alle kampene....turde ikke sig noget, for han har bare så dårlige erfaringer med hospitaler og jeg tror, at han tror at ligegyldigt hvad lægerne siger, så dør man når man ligger der.....det skete jo med min far...og hvad hvis han ville hjem fra Horsens?? Nej....han måtte vente med at høre noget til jeg skulle hente ham ved toget søndag aften!!

Puha......selvom vi skrev og snakkede en del inden vi sov...så var jeg stadig bange - helt vildt bange....Hvad nu hvis der alligevel var andet??? Han havde set så dårlig ud!!!

I soveværelset lå hans gamle grønne soldater t-shirt som han havde haft på dagen før.....den duftede af ham....tog den på og lagde mig i sengen - den var stor og kold og ensom....tog hans dyne ovenpå min....og lå og græd og tænkte over hvor kold og sur jeg havde været ved ham de sidste par dage.....savnede ham helt vildt.......havde så dårlig samvittighed...og var så bange for hvordan jeg skulle tackle ungerne og det hele....

Faldt i en forstyrret og kort søvn ....

Nå.....den blev lang....fortsætter i en anden....

M