Idag er startet ligesom igår.

Sidder i den mørke stue, kan skimte den snedækkede verden udenfor.
Igår var jeg helt kulret af julehumør for første gang i år.

Købte endda ind til at julebage idag - så helt gal var den.

Var sådan helt igennem grund glad og lykkelig og sikker på at dagen ville blive helt julekalender-agtig.

Sad og julehyggede med de to små og fandt på at vi landmus skulle ind til den store storby og opleve julemarked i Nyhavn, juleræs på strøget og måske Rundetårn, fordi søde mormor i en alder af 70 aldrig har været oppe i det.
Alt var hyggeligt, alle var endnu glade, vi sad og nød stearinlysene, ilden i brændeovnen og hundene småsov foran den, men så gik der 5 minutter.......

De to små råskændtes og en græd.
A mokkede småtvært rundt i køkkenet og brokkede sig over ikke at kunne finde kaffen, og et stk. teenager var vågen og proklamerede at han sgu ikke gad trave rundt derinde!

Så blev mor gal - æv altså ....væk var julehyggen..

Men vi fandt den igen. De to blev hurtigt gode venner igen, A gik ud med hundene som afreagerede i sneen og teenageren skulle bare lige vågne, så var han alligevel klar til at være sammen med sin familie.

Og det blev en skøn dag alligevel. Sneen dalede så fint ned over de travle mennesker i juleræstet i snepløret på strøget. Vi nåede Rundetårn - totalt forpustede men glade stod vi på toppen i en Rocky-agtig triumf og mormor og ungerne drønede rundt og rundt for at få det hele med. A og teenageren ville ikke med op (arhj helt ærligt mor - jeg har altså været deroppe 2 gange så jeg giiiider altså ikke igen), men gik istedet en tur i en Fona for at se på noget Apple-udstyr. Men alle var glade.
Mormor gav en hotdog på Kongens Nytorv (hun som aldrig spiser sådan noget!) og vi stod alle der i sneen med luffer og guflede og grinede. Var alligevel en skøn tur.

Nu sidder jeg så her igen, med to små morgenuglede pyjamasklædte nusere, med hver sin nu tomme julesok, papir over det hele og i en heftig diskussion om hvordan man skal køre med de nye biler.
Udenfor er alting stadig hvidt. Haven og skoven har et smukt hvidt tykt tæppe over sig - det er selvfølgeligt totalt besværligt når jeg skal ned til hønsehuset i knæhøj sne, men da også lidt hyggeligt og Astrid Lindgren-agtigt at traske gennem sneen med min kurv med æg. Fuglehusene er allerede fyldte med små sultne fugle og vi elsker at sidde herinde og kigge ud på dem med Farfars fuglebog i hånden og forsøge at finde ud af hvad vi kigger på. Der er også et enkelt sultens egern.

A har sørget for at der stadig er ild i brændeovnen fra igår aftes og endnu er hundene ikke klar til dagens første slåskamp, så de snorker stadig foran i varmen. 4 lys brænder i adventskransen og den og juletræet er det eneste lys vi har herinde. Juletræet er stort og smukt, med ungernes nye og gamle hjemmelavede julepynt og et par enkelte nye turkise og lilla kugler og med min farmors gamle stjerne i toppen....eller sådan lidt på skrå, for træets top er helt oppe og røre loftsbrædderne, så det bøjer lidt.

Så endnu er der julefred her i vores lille hus, jeg er helt varm indeni og glad og der er jeg også når det hele bryder løs om lidt, jeg er bare mindre overskudsagtig og skælder lidt mere ud, for om lidt så er der høj musik (Rudolf og Rihanna kæmper om mellemmandens yndlingssang i øjeblikket - og Rudolf vinder oftest og spilles på repeat hele dagen!), der er skænderier, larm og mokkeri.

Mor er tarvelig synes teenageren fordi han ikke må købe endnu et cover til sin iphone, mor er tarvelig synes mellemmanden fordi han skal skrue en smule ned inden højttalerne og mors trommehinder sprænges. Mor er dum syntes mindstemanden fordi han skal skiftes med de andre til at spille wii.

Men mor er også sød, for mor får en skøn tegning af mindstemanden af en julemand der er grøn i hovedet men har en lang tissemand. Mor er også sød for hun får en stor krammer af mellemmanden da han går forbi, fordi han lige havde lyst. Og mor er også sød og den bedste i verden fortæller teenageren, da han fortæller at han for sine egne sammensparede penge har købt en gave til hende.

De er stride og de er skønne. Jeg er sur og jeg er lykkelig. Sneen er fantastisk og sneen er irriterende. Det bliver en skøn dag og det bliver en dum dag, men måske er det bare sådan generelt og så længe at balancen er sådan rimelig, så er det sgu ok!

Så er hundene igang........og jeg begynder at trække på morgenoverskuddet...

M