Kære dig

Jeg svigter dig hele tiden, men jeg synes nu for tiden at jeg svigter mange mennesker.

Jeg har i snart 2½ år spillet et sjovt/udfordrene online spil, som jeg har brugt mange timer på, og jeg fik mange gode venner.

Mange ting skete åhh det er så svært at forklar, græder og smiler på samme tid. Jeg skal prøve at forklar det, også håber jeg at du forstår mig.

De mennesker jeg spillede sammen med, lærte jeg at kende ret godt, nogen af dem snakkede jeg endda privat med. Til en bestemt fyr (Kim) betro jeg mig til (omkring private ting der var sket sidste år), fordi han gjorde det samme til mig. Da vi så selv skulle hoste server i det spil vi spillede, gik det helt galt. Vi der kørte spillet sammen blev unige om nogen ting, og til sidst gik han ud af sammenholdet, problemet var bare, at han begyndte at kalde mig ting, og jeg gjorde det samme tilbage. Når jeg tænker på det, så lyder det som om at vi var to små børn på 8 år der står og fortæller hinanden hvor grimme og dumme man er. Men det her var så meget hårde ord. Kim blev så vred på mig, at han fortalte min store hemmelighed til alle, jeg havde spillet med, en hemmelighed kun ham, jeg og en anden kendte til. Ingen andre i hele verden kendte til den, og han havde svorget sit liv på ikke at sige det.

Det her skete mandag, ja og idag er det torsdag, og jeg sidder her og er virkelig ked af det. Alle har vendt mig ryggen, ingen taler til mig. På den teamspeak ( en program man kan tale sammen på over nettet) hvor jeg kom har de sagt jeg ikke er velkommen.

Åhh dahm min hemmelighed var lidt mere end end flirt med en ven sidste år, noget vi begge 2 godt er klar over, ville få konsekvenser hvis det kom ud, og det kom det.

Det er så svært alt det her, for jeg har ingen at tale med det om, jeg føler mig virkelig alene. Om aftenen når min mand er taget på arbejde og min datter sover, så sidder jeg her og faktisk bare stirrer på skærmen, i håb om der vil ske noget, men ingenting sker.

Jeg savner virkelig de venner, vi har trods alt spillet sammen i 2½ år, haft det sjovt, vi har grinet og haft det sjovt, og nu sidder jeg tilbage her hele alene og føler at noget af mig er forsvundet. Jeg ved godt det er online venner, nogen af dem har jeg aldrig mødt, de er jo fra USA, men alligevel det var de samme mennesker som man snakkede med hver dag, de samme mennesker man sendte kort til ved højtider. Vi snakkede om alt, både godt og ondt, men ingen er der mere for mig. Kun fordi at jeg valgte at de ikke skulle vide den hemmelighed, den hemmelighed blev hemmelig fordi at de andre som godt vidste hvem han var, ikke kunne li ham.

For tiden går jeg hjemme, og det gør det slet ikke nemmere. Normalt i løbet af dagen kom der tit beskeder på MSN eller på mail, men det hele er bare stille. Man skulle næsten tro at folk tror jeg er død. Ja måske havde det også været nemmere at jeg slet ikke var til mere.

Ja jeg ved godt du måske sidder og tænker, at det jo "bare" er nogen jeg snakker og kun kender halvt, men jeg føler ikke rigtig der er meget tilbage at leve for. Jeg hader virkelig mit liv lige nu.

Jeg ville ønske der var bare 1, der ville være der.

En der lyttede, når jeg havde brug for at tale.

En der løb med mig når jeg løb istedet for at stoppe mig,

en der ikke bare sagde det skal nok gå, når jeg græd, men græd sammen med mig....

Sådan var Kim, kim var der altid når jeg havde brug for at snakke og jeg var der for ham. Han lyttede og sagde ingenting når jeg græd. Kim var en rigtig ven, ja eller det troede jeg han var.

Nu er alt omkring mig stille, jeg skulle måske lade mit liv blive lige så stille. Ingen ville bemærke hvis jeg forsvandt, ingen ville græde.

Dahm det er virkelig hårdt at føle sig så alene. Ville ønske du var her!!!!

XXX