ihh for fanden i helvede da også :(

hvorfor er jeg er så skide dum, hvorfor en i dælme da også kan jeg ikke bare lukke af for de her skide ondsvage følelser.

jeg tog mit store skridt i januar og smed ham ud, fik endlig skilsmissen igennem og ja prøvede at være venner, var i seng sammen forsøgte lidt at prøve at starte noget men i starten var jeg bare så skide opsat på at jeg bare skulle videre... og hvad nu

Nu sidder jeg her, kan ikke sove kan ingenting og vil bare have ham tilbage, han har lige sagt til mig i dag her til aften at vi kun kan være venner selvom han igår skrev at han også var indstillet på at vi skulle gå forsigtigt frem så vi kunne bygge noget op igen. og nu det her.

jeg tuder hele tiden og aner ikke hvad jeg skal gøre..

"bare ring hvis du har brug for at snakke" siger ens "venner" men hvem fanden ringer man til på den her tid, og så til folk som bare fortæller en at man skal komme videre..

DER ER INGEN DER FORSTÅR EN.

jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg vil, jeg savner ham så meget og vil bare ikke miste ham, det gør så ondt.

"jeg vil altid være din bedste ven, og jeg vil altid være her for dig" bullshit.. for hvor er du nu, du sagde du skulle sove fordi du var træt.

åhh gud hjælp mig en eller anden det hele er så indviklet..

Jeg kan slet ikke finde ud af at være der for mine børn længere, jeg kan slet ikke finde ud af noget mere, når jeg er på arbejde er jeg slet ikke mig selv, når folk spørger hvad der er galt, kan jeg kun stå og tude..

"åhh glem ham, han er ikke det værd" NEJ MEN FOR HELVEDE SÅ HJÆLP MIG!!!

Tag mine tanker, tag alt hvad jeg har og smid det langt væk, jeg vil ikke ha det sådan her, jeg vil være glad og være der for mine børn...

Sidder og glor på min telefon hele tiden og håber han ringer eller skriver, men hvem fanden gider kontakte sådan en som mig???

Hvorfor kan jeg ikke komme videre, jeg vil gerne, men jeg vil også gerne være sammen med ham, også selvom alle de ting der er sket mellem os..

Jeg har sådan lyst til at gå ind og vække mine børn og bare kramme dem, men man kan da ikke være vække dem nu :(

jeg har nogen gange bare lyst til at pakke alle mine ting og flytte langt langt væk og bare forsvinde fra alle, der er sgu alligevel ikke nogen som bekymre sig om mig... For hvor er de henne, der er aldrig nogen her når jeg har brug for dem..

Nogen gange tænker jeg at hvis jeg slet ikke levede mere var det måske meget nemmere, så var alt min smerter bare væk...

Bare der var nogen som kunne hjælpe mig med at komme ovenpå igen...