Kære dig

Der er gået lidt over 2 mdr, efter alt det som skete, og jeg må sige, at jeg virkelig føler mig ensom.

Jeg har ikke en enste gang snakke med Kim, siden den aften. Jeg har nu heller ikke kontaktet ham, et sted dybt inden i mig tør jeg heller ikke, jeg er bange for at blive afvist, eller nej nok mere svinet til. Men jeg savner ham...

---------------------------------------
"Åhh for helvede Kim, kan du ikke se hvor ondt at gør, hvorfor skulle sådan en bagatel ødelægge vores venskab. Du var der sgu altid for mig, vi brugte fandme mere tid på at snakke i telefon end vi bruge sammen med vores kæreste/mand. Det var fandme så underholdende når du ringede mens du var på arbejde, vi grinede altid, jeg kan huske du engang sagde til mig, at du havde altid et mål, når du ringede, nemlig at få mig til at grine, og det lykkes også for dig hver gang. Vi grinede og lo rigtig meget sammen. Og nu ja hvad nu, på grund af et skide spil, så røg alt på gulvet, du forsvandt ligesom natten gør når solen kommer frem..

Kim du var alt hvad jeg ønskede i en ven, du var ligesom Romeo med sin Julie. Jeg kan ikke beskrive det, du var bare en perfekt ven, og hvad jeg laver nu...??? Sidder 2 mdr efter og er stadigvæk utrolig ked af, at du ikke taler med mig.

Jeg ved fandme snart ikke hvad jeg mere skal gøre!!!

---------------------------------------

Ikke engang sådan tør jeg skrive til ham på msn, ved ikke engang om han overhodet tænker på mig mere.
Åhh for helvede, jeg savner en rigtig god ven lige nu, en ven jeg kan stole på, dele alting med.

FINDES DER OVERHOVEDET SÅDAN MENNESKE???

XXX