Kære dig

Gud hvor har jeg tænkt tit på dig, så mange gange at det faktisk gør ondt inden i. Jeg burde havde skrevet til dig noget før, men der sker så meget omkring mig så jeg kan slet ikke rumme det. Ved godt jeg burde skrive til dig, så jeg kunne komme af med det.

Jeg har rigtig mange følelser inden i mig lige nu.. Mange mennesker jeg savner, ja ved sgu godt nogen af dem ikke vil vide af mig, men det er svært at slippe nogen når de betyder så meget for en.

Jeg burde ikke sidde her og skrive ulykkelige ting. Jeg burde være lykkelig. Men et eller andet sted så mangler der noget i mit liv, jeg har godt nok alt, men noget mangler, det er som om at der er forsvundet noget, jeg mangler noget inden i mig..

Jeg kan mærke jeg begynder at blive ked af det igen, der skal ingenting til.

Nogen gange kommer jeg til at tænke på om jeg har bundet mig for tidligt, om jeg har fået min vidunderlige datter alt for tidligt???

Der er noget i mit liv, jeg burde have gjort for lang tid siden, men aldrig fik gjort.

Ja og nu er det for sent, det lyder nok mærkeligt for mange, men måske jeg ikke skulle have droppet ham, ved godt jeg er gift, men jeg savner ham. Jeg tænker på ham hele tiden, han rummer mange ting inden i mit hjerte, men han er væk, han forsvandt eller rettere jeg tror jeg skræmte ham. Han er ihvertfald væk, bad mig slette han nummer og glemme ham, men det er svært at glemme nogen der har været så tæt på en.
---------------------------------------

Jeg har lige været ude og smide noget brænde på fyret og luftet hunden, og jeg må nok indrømme, da jeg så alle de stjerner på himmelen, fik jeg bare trangen til at blive mig selv igen. Bare opgive det hele, starte forfra og kun skulle tænke på mig selv. Gøre alle de ting som jeg gjorde da jeg var alene. Godt nok var jeg altid ked af det, men jeg var fri, fri for at skulle tænke på så meget andet end mig selv.

Men den tid er over nu, jeg kan ikke forlade min datter, det elsker jeg hende for højt til.

Faktisk efter at jeg flyttede til jylland for nogen år tilbage, ja der mistede jeg faktisk kontakten til mange af mine bekendte, men selvfølgelig siger man også at er de der ikek fordi du flytter ja så er det ikke dine rigtige venner, men hvad så med deres ord, mens jeg stadigvæk snakkede med dem. Var det bare tomme ord????

Jeg tror mit hjerte er alt for stort til at have følelser inden i sig, alle de følelser jeg har, brænder bare i mig, jeg kan slet ikek beskrive det.

Jeg ville ønske der fandtes en som kunne fortælle mig hvad jeg skal gøre???

Knus