Jeg går i skole og jeg tager hjem. Jeg læser jeg arbejder jeg spiser jeg lever. Meget mere end det bliver det ikke til, for jeg orker det ikke. Jeg ser th og er sammen med mine venner.
Udover det lyver jeg mig fri fra så meget socialt som muligt. Træt af at tage i byen. Træt af at tage til fødselsdagsfester hos folk jeg ikke rigtig kender. Træt af at bruge min tid på folk jeg ikke bryder mig synderligt om. Jeg er blevet træt og trænger til lidt pause. Bare lidt tid væk. Men der er ikke tid til at blive væk, for jeg har jo heller ikke helt lyst til at sige nej- Det ender jo med at jeg går glip af noget. Det ender det altid med. Men ved ikke lige den her gang. Måske sku jeg slappe af, eller kan jeg vente til næste weekend med pause? jeg er ikke sikker. For th kommer vist i byen i weekenden og det er lang tid siden jeg har set ham der. Lang tid siden han har set mig rigtig smuk, og det kan godt være at han trænger til det. Er tit smuk når vi er sammen, men ikke wauw-hold da op-hvad har du gjort ved dig selv-smuk. Men ved ikke. Synes ikke rigtig jeg har lyst til byen. Synes jeg har lyst til at slappe af, måske være sammen med nogle venner eller sådan noget bare, uden at det ender i disko dasko og en helveds masse shots. Jeg ved det ikke, det hele er svært at sige. Kommer an på hvem der vil med tror jeg. Eller også gør det ikke. Det kommer an på følelsen indeni, det er den slags mest. Måske.

Jeg har bestilt rejsen til nepal. Jeg har det klart. Jeg ved hvilke vaciner jeg skal have og hvor jeg søger visum. Har styr på rejseforsikringer og den slags. Jeg er ved at være klar. Klar til at komme væk. Men der er lang tid endnu. Oktober, that great october sound