Det første, jeg lægger mærke til, er et bredt ordforråd og ret god sætningskonstruktion, mens også et voldsomt forbrug af tillægsord. Og halvdelen af de tillægsord er unødvendige og gør derfor bare teksten tung.

Jeg har taget den første passage her og har markeret alle tillægsord. Blot for at vise, hvor mange der er. NATURLIGVIS skal du IKKE slette dem alle. Markerer dem bare for syns skyld.

Kulden stak som tusinde 'små' nåle ned i Rakas 'nøgne' hænder der 'krampagtigt' holdt fast i tøjret til den 'lavbenede' hest, der 'prustende' kæmpede sig igennem den 'dybe' sne.

Personligt ville jeg ændre en sådan passage til følgende eksempel:
"Kulden stak som tusinde nåle i Rakas hænder, der krampagtigt holdt fast i hestens tøjr, mens dyret kæmpede sig igennem sneen."

Du vil sandsynligvis ikke gøre ligesom mig, men er altid nemmest at se forskellen, når man kan sammenligne med noget ;)

Ud over det bruger du meget "der". Husk at det kan veksles med "som" nogle gange, hvilket vil gøre din tekst mere flydende.

En anden ting er, at dine sætninger ofte starter med et navn. Det får lidt af en stakkato-effekt.
Det er altid svært at få til at fungere, når man har mange hanner/hunner i en passage, men det er muligt at starte sætninger med andet end han/hun eller navnet på personen :)

Nå, men hvis vi ser bort fra det tekniske, så tror jeg, din tekst har muligheder. Kan godt lide din ide, og alt i alt er dit sprog godt, selv om det trænger til nogle opstramninger og lidt mere øvelse.

Det ville også gavne historien, at du tog dig lidt mere tid i de scener, hvor der sker en del. Det tager jo noget tid for læseren at komme ind i det hele, foruden at du springer ret hurtigt hen over fx scenen med angrebet mod byen i starten - en scene som er spændende og virkelig kunne fange din læser, men som lige nu er meget hurtigt overstået.

Men klø på, se om du kan bruge noget af det, jeg har skrevet her - og så ellers bare go skrivelyst fremover.

Hej Mr. Bond :)

Det er noget af en speciel tekst, du har bedrevet her, men hold da op, alle de små guldkorn!!
Elskede fx hele første scene med svømmehallen, men elskede endnu højere de små ting som fx "For far var fremmedlegemet, der aldrig havde været velkomment.", som også bliver en henvisning til jeg-personen. Genial, flertydig måde at vise familieforholdet på. På samme måde som hans sko, der skiller sig ud fra rækken og alle den slags små guldkorn.

Lækkert!

Dit sprog er også godt og varieret - som altid. Der er mange små hentydninger til familieforholdet, moren, kæresten osv., uden at det driver af forklaringer. Og det er virkelig skønt, for så begynder ens hjerne at arbejde, og teksten kommer endnu længere ind under huden. Show, don't tell er virkelig noget, du mestrer.

Dialogerne er også gode. Bevæger sig hele tiden på overfladen - som fluer der summer rundt om grøden - men kommer aldrig helt i dybden, hvilket er meget virkelighedstro. Folk siger jo sjældent det, de virkelig tænker og mener ... og igen passer det godt til stemningen og familieforholdet. I passager bliver du helt "Helle Helle" ;)

Slutningen er det eneste, jeg er lidt usikker på. Men tror det er et spørgsmål om, at teksten skal læses et par gange, før man ligesom får det hele med. Men ja ... er lidt usikker på, hvad jeg skal mene om slutningen og hele måden ligesom at afrunde teksten på. Tror godt den kunne have brugt lidt mere tid til sidst.

Men alt i alt - - - - like it :)

Tak for alle de gode kommentare. Jeg værdsætter de forskellige meninger højt, og meget af det vil jeg have i baghovedet, når jeg skriver fremover :)

Ang. røverne ... nu har det været nævnt en del, og nej, røverne er ikke kommet til fordi det er istid osv. At "tage den nemme løsning" med røveri, mord og menneskehandel ... det er noget, der vil følge menneskeheden uanset hvilken kontrafaktisk vej, vi vælger.

Røverne er derfor taget med for historiens skyld. Og for at vise hvor ensomt, det kunne være for de sidste, der sværger til det rolige liv uden for storbyen.

Goldbeck> Joh, ku da sagtens bruge 5.000 ord mere *hehe*

Mvh.
Luise

Jeg beklager, at Tim i løbet af historien er blevet til Mikkel. Det er desværre en fejl, som jeg ikke nåede at registrere, før efter novellen blev sendt ind ...

/Luise

Som en novelle i sig selv, er den udmærket. En anelse langtrukken i forbindelse med deres møde med Thomas2, men udmærket. Og dit sprog fejler heller ikke noget. Antallet af fejl svarer til en hvilken som helst novelle, som kun er blevet redigeret af fofatteren selv, så heller ikke noget at klandre dig på der.

Jeg vil dog vove at påstå, at der ikke er tale om en kontrafaktisk tekst.

I så fald skal vandreturen mellem de to være sket i virkeligheden, hvilket jeg ikke har fået noget "bevis" for.

Jeg vil nærmere bare kalde genren science fiction. Kontrafaktisk kræver en virkelig hændelse eller lignende, som man ændrer på.

Tja, hvad skal jeg så sige om det ...

Du har nogle problemer, når hovedperson bevæger sig fra punkt til punkt. Enten bliver det for udpenslet, eller også springer du så frejdigt af sted, at jeg flere steder troede, vi var et helt tredje sted.

Temaet har mere præg af spion-drame-noget end kontrafaktisk. Desværre.

Bortset fra det var det dog en udmærket fortælling, der bare kræver noget mere oprydning hist og her. Indledningen var absolut det mest velskrevne, så tænker, at du nok har haft lidt travlt til sidst ...?

/Luise

Novellen starter meget forvirrende. Det er først, da jeg er et godt stykke inde i kvindens brev, at jeg begyndte at kunne samle trådene. Hele indledningen med årsagen til, hvor han har brevet fra, kunne jeg så godt have undværet, for forstod det ikke alligevel.

Ellers er dit sprog som altid godt, og du er god til at mixe den åbenlyse humor med lige tilpas nok gys og skræk, så man ikke bliver ved med at le.

Man må bare elske "D.U.K." - Godt fundet på i sin trods alt simple form.

Der er heller ikke noget problem med at finde det kontrafaktiske ... og selvfølgelig skulle du lige have din sidste morskab i epilogen. Så typisk Mikala! *hehe*

Det jeg først lagde mærke til, var de mange korte sætninger. Personligt kunne jeg godt tænke mig lidt mere variation i sætningslængden, så det ikke bliver alt for staccao. Korte sæninger virker bedst til det helt unge publikum ... og det virker ikke, som om denne tekst er beregnet til børn.

Bortset fra de er dit sprog godt.

Liiidt mange synonymer og metaforer dog. Ja, grundlæggende kunne teksten bare godt trænge til en lille opstramning. Og nogle fejl burde du næsten selv ha kunnet finde med en ekstra redigering.

I dialogen har du et par steder, hvor du mangler et par store begyndelsesbogstaver og lidt tegnsætning. Dog ikke noget meningsforstyrrende.

Og ... ELSKER årsagen il titlen. Generelt har du bare en god, stille og meget underfundig humor med hele vejen, som gør, at man ikke et øjeblik keder sig.

Plottet ... Bagger og Brixtofte?

Jeg ved ikke lige, hvor kontrafaktisk den er. Det er jo nok, som man ser det ... egentlig har du jo bare taget et par nutidige emner og så blæst dem godt og grundigt op.

Novellen er dog yderst underholdende!

Som altid er det svært at sætte en finger på dit sprog. Du har bare din helt egen stemme.

Selve delen, hvor vi har "et gensyn med den bibelske fortælling" kunne jeg godt undvære. Det kunne have været kort opridses i den indledende forklaring for historiens grundlag.

Der hvor vi så når til Viborg, lægger du ud med en del facts, som jeg ærligt talt måtte hive mig selv i nakken for at læse igennem og registrere. Men jeg er jo også mere til action end historisk viden.

Der kommer mere kød på nedefter, men der er en tendens til at blive lidt faktapræget, hvilket ærgrer mig, for du ka jo godt!

Synes dog, det er et udmærket bidrag.

Selv om jeg på ingen måde er troende, underholdt du mig.

/Luise

Lige en detalje ... Det er blevet nævnt, at du skulle rode lidt i tider, men må indrømme, at jeg ikke faldt over noget sådan ...

Hvis nogen i teksten skal rettes, er det detaljer, som en beta-læser hurtigt kan fange...

Hehe

Ja, det er sgi svært ikke at føle sig underholdt. Især når teksten opsættes på denne fåmælte, jyske facon. Virkelig dejlig tekst, der viser, præcis hvor lidt der skal til, før personer og scener står livligt frem på skærmen.

"Så har man prøvet det med."

/Luise

Rigtigt eller ej ... det var meget humoristisk at læse.

Men på den anden side, så er det sikkert bare en pige på 18 år, der sidder og læser op fra en computerskærm i mangel på bedre arbejde.

Vidste I, at telefonsælgere bliver presset til at læse alt, hvad der står på skærmen og oftest ikke har ret til at tilpasse informationerne til den enkelte samtale?

Vidste I ligeledes, at de har en afbrydelsesknap, hvorefter de kan gå ind på en skærm og klikke i en fin lille kasse, der registrerer, at I "købere" ikke var interesserede i at deltage ...?

Så egentlig behøver man jo ikke at sige så meget andet end nej tak og så lægge på ...

/Luise

Vi7rkelig interessant tekst!

Egentlig er der jo hverken det store drama, gys eller bare en egentlig handling, men alligevel formår du at fange mig her langt ude på de søvnløse timer.

Dit sprog er tæt på fremragende.
Teksten er lige præcis så lang, at den er fyldestgørende uden at blive kedelig.

Ville virkelig gerne læse en mere handlingspræget novelle fra din hånd, for tror du har noget at byde på.

/Luise

Bravo!

Meget fin novelle. Et let men ikke alt for overvældende gys og en simpel, men ikke desto mindre overraskende slutning.

Du skal passe lidt på ikke at overdrive med dine tillægsord. Nogle steder er teksten lige så pyntet som et juletræ. Men bortset fra det er der ikke meget at komme efter. Kun indledningen trænger til en lettere omformulering - men det må være et job for en betalæser :)

Jeg kunne dog godt tænke mig at snakke med dig om noget i teksten, så vil du ikke være sød at smide en besked ind til mig her på fyldepennen?

Jeg har desværre ikke kunnet finde dinfyldepensprofil ...

MVH
Luise

En rigtig5 fin novelle. Og trods titlen fangede jeg faktisk ikke navnebetydning før til sidst, så for mig var det et interessant twist.

Jeg sad ikke og følte en decideret spænding eller kuldegysninger eller noget tredje i den stil, da jeg læste novellen. Men der var alligevel nok til at fange mig.

/Lullu

Flot sprog og en dejlig novelle. Eneste ting jeg studsede over, var at hendes øjne var åbne (så man kunne se glasblikket). Men det kommer af, at jeg der så hende som værende i kisten, hvor hendes øjne er lukkede. Hvordan det i virkeligheden var, skal jeg så ikke kunne sige.

Håber ikke det virker ufølsomt, når jeg bringer dette op, men det var noget, der fik mig til at studse.

Bliv endelig ved med at skrive!

/Lullu

Et rigtig5t flot billede af et menneske.

Der var mange guldkorn med, og ville skrive halvdelen af din tekst efter, hvis jeg skulle gentage alle, men vil da lige påpege en passage, jeg især holder af:

Ja, Peter han var en folkehelt. Ikke en særlig poleret folkehelt - ikke den slags helt der bliver skrevet om. Ikke en Kent-Clark-helt.

Giver et rigtigt godt billede af, hvad det er for en person, der er tale om. Og sammen med de mange andre detaljer og guldkorn rundt omkring sidder jeg næsten og føler, at det ku være mig, der sad på baren og sludrede med Peter i fredags efter fyraften.

Ser teksten som et still-billede og mangler derfor ikke mere handling.

Igen dog ...

Mere opdeling af teksten og please brug ".

/Lullu

Du får forresten lige en lille bonus for valg af titel ...

Intenst! Og må give Jonas ret omkring energien. Der er noget her ...

Vil gerne have lidt flere afsnit, så teksten bliver lettere at fordøje for øjnene. Og så vil jeg varmt anbefale at du bruger " i stedet for -. I længere tekster er det nemmere at overskue, når tale er markeret med dobbelt citationstegn.

Ellers er der jo ik noget at pege fingre ad sprogligt.

/Lullu

ved ikke rigtig3, hvad jeg skal mene om denne tekst. Den besidder lidt en følelse af mangel på mål, hvis jeg skal være helt ærligt, og du har mange afstikkere.

Der er også nogle utroligt lange sætninger, der er ved at tage pusten helt fra en. Og det er synd, for jeg ved jo, at du godt kan finde ud af at skrive. Og det kommer også til udtryk igen i sidste passage.

Hvis ideen er at skabe for læser det samme vanvid, som fylder manden, så er det lykkedes og så alligevel ikke.

En oprydning er bestemt tiltrængt, og der er en del småfejl rundt omkring. Jeg vil også anbefale lidt mere opdeling i teksten, så den ikke bliver for tung.

Men det ka jo være, andre synes bedre om den end mig. Vi har jo alle forskellig smag. Og jeg vil da stadig holde øje med, hvad du publicerer her på pennen i fremtiden.

/Lullu

Lige nogle detaljer først …

"Hvordan har du det?" stemmen var rusten og anstrengt. Kvinden var ældre end nogen anden Llyre havde mødt. Bag rynkerne og det vejrbidte, næsten læderagtige ansigt strålede en blidhed, som overvældede Llyre. "Hvor er jeg?" hviskede hun.

Husk tvungent linieskift, når en ny taler. Måtte læse det to gange, i tvivl om, om det er Llyre eller kvinden, der taler til sidst, selv om det jo næsten kun kan være Llyre.

Så bruger du forfatterstemmen til at fortælle, hvordan Llyre er havnet, hvor hun er. Det er synd for stemningen. Lad kvinden fortælle det med egne ord.

Rart at kende hele forbindelsen mellem Dalyr og Llyre. Er lidt en aha-oplevelse. På den gode måde!

Dog (!) Llyres fortælling om, hvad der hændte, den dag hun blev adskilt fra Dalyr. Det er mere en forfatter-fortælling end en Llyre-fortælling. I en dialog er det i hvert fald sjældent, folk fortæller på den måde om en oplevelse, og du har detaljer med, som man ikke typisk vil have med, når man skal fortælle nogen, hvad der er sket. Så den kræver noget oprydning for at være plausibel.

Så bruger du igen hvæsse, hvor det bør være at hvæse. Når vokalen har en lang lyd, er det uden dobbelt konsonant.

Har så ikke noget imod afsnitsopdelingen. Første gang Llyre falder i søvn, virker det meget naturligt. Hun må jo være træt, og nu er hun oven i købet varm og mæt …

Anden gang besvimer hun jo, har en drøm og vågner så igen. Heller ikke noget at sætte fingeren på der.

Ja, altså lige bortset fra, at jeg føler, du får lige travlt nok med at runde det hele af og forklare dig til sidst. Den kunne godt strammes op.

Ellers endnu et spændende kapitel, Llyre bliver bragt mere og mere til live og trådene samles. Dejligt!

/Luise

Revideret kommentar:

Indledningen skal strammes mere op, så du undgår, at læser bliver forvirret. Stemningen er rigtig god (!), men der er tvivl om, hvem der er hvem i forhold til hinanden. Den eneste, man ikke er i tvivl om, er vægteren.

Så har du lige et par vrøvleord: jo mindre Llyre vidste, jo mindre uinteressant ville de mørke riddere finde hende

Mindre uinteressant = mere interessant.

Der er nogle andre småfejl, som ikke er store, og som du formentlig selv kan finde. Ellers kan en betalæser i hvert fald. Stavefejl i ord, du andre steder skriver uden fejl og den slags småting.

Jeg ved ikke, hvordan du markerer tanker, når du skriver. Men hvis du markerer dem med dobbelt citationstegn (”) bliver det forvirrende for læser og fejlagtigt opfattet som tale. Marker i stedet tanker med kursiv eller med enkelt citationstegn (’).

"Jeg hedder Galbraith." Sagde han og smilede.

Her skulle tale sluttes af med komma og Sagde skulle starte med lille s.

Men handlingsmæssigt en meget spændende tekst, der giver en lyst til at finde ud af mere!

og lige en detalje btw ...

Om kapitlet er for kort eller ej, afhænger jo 100% af, hvordan bogen er sat op. Så tag det ikke tungt, med kommentarerne om det ...