Det lyder nærmest dagbogsagtigt, netop som en måde at skrive sig ind i historien på. Jeg ved næsten ikke, om jeg bør kommentere, for så får du bare lyst til at rette, og det kan være godt at vente med det, til man er helt færdig med første udgave af manuskriptet. Det er i redigeringen, at bogen virkelig vokser frem.

Når du når til 2. gennemskrivning, ville jeg gøre lidt mere ud af scenen med den mystiske stemme, den er helt klart vigtig, men det føles ikke helt sådan, når det kun er et par linjer. Føler, at jeg får fortalt, at det er vigtigt, frem for selv at mærke det. Undgå ordet 'pludselig,' det kan nemt komme til at lyde lidt 4.klasse-agtigt. :-)

Synes nu, at jeg hurtigt fik lært din hp at kende trods den korte tekst. Bliv ved med at skrive, for øvelse gør jo som bekendt mester. :-)

Signe

Hej Rolf

Nå, så du er hoppet ud i fremtiden. Her brugte jeg ellers tid på at gætte, hvilken tidsalder, du denne gang havde valgt, men der kan man da skyde godt og grundigt ved siden af ... Titlen burde jo nok have givet mig et hint. Men fortællestilen er, som jeg husker den, det skal nok blive godt, det her.

Du starter med direkte tale, oven i købet et spørgsmål, der også vækker undren hos læseren. Men du skal nok flette en sætning eller to ind om kvinden, der taler, for jeg tror, det er Jacob, fordi han er den næste, der nævnes. Hun forbliver navnløs, men hvis hun ikke har en større rolle i historien end denne, og det kunne godt lugte lidt derhenad, så gør det ikke noget. En erobring blandt mange, selvom det virker som om han har kendt hende et stykke tid.

Samtalen og hans tanker undervejs fungerer ellers fint.

Hvor langt ude i fremtiden er vi? Tesla er jo allerede nu ikke så stort et særsyn på de danske veje, som de har været.

'Betjenten trådte et skridt nærmere ...' - nyt afsnit ved direkte tale. Jeg tror først, det er den første betjent, der taler.

'Jacob nikkede. "hmm, og?" - Hm med stort.

'dybt ind i dine dybeste minder' - gentagelse, men det gør måske ikke så meget, når det er direkte tale.

Vi får hurtigt og effektivt noget information, som antyder, at der nok kommer noget på spil her. Jeg synes, lægens oplysninger fungerer, for selvom vi er ude i fremtiden, er alle vel ikke videnskabsmænd og kan nok have brug for en forklaring, inden man lader nano-robotter invadere ens hjerne. Men du kan evt. lade Jacob være lidt mere spørgende, frem for at han supplerer lægen med oplysninger. Synes heller ikke, at henvisningen til en oldgammel film er nødvendig. Det ville folk ikke gøre, medmindre den var gået hen og blevet en klassiker, som alle forventes at have set. Men vi forstår godt pointen uden.

Lægens afsnit opfylder sit formål om at lede hen til en cliffhanger, men hvis han har en større rolle i historien, kunne det være interessant med lidt følelser og sanseindtryk fra ham. Det kan jo godt gøres uden at afsløre for meget.

Men det virker. Jeg er spændt på fortsættelsen. Tak, fordi du tippede mig. Dejligt med en lille pause fra min egen 1700-tals historie.

Nå, der var min computer lidt for hurtig til at sende, jeg var slet ikke færdig.

- smilte/smilede grinende er dobbeltkonfekt.

Kommaer er dødkedelige, men af og til nødvendige. En sætning som 'Hvordan kunne de spionere mormor' kan godt trænge til et velvalgt komma.:-)

Jeg er lidt i tvivl om målgruppen. Benjamin skal være femten år, men han taler tit som en, der er yngre. Bedstemoren taler absolut voksent, måske for voksent for yngre læsere.

Men fed historie, so far. Jeg har ikke spildt min fredag aften.:-)

Hvis du synes, at dit andet kapitel her, er for langt, så del det op. Du behøver ikke at have for stor respekt for 'naturlige' pauser i fortællingen. Stop kapitlet et spændende sted og kør direkte over i det næste. Jeg har det sådan, at det er bøger med korte kapitler, jeg har sværest ved at lægge fra mig, for jeg kan altid liiiige nå et kapitel mere.

Spændende historie om troldene, her har vi vist en bedstemor, der kan mere end sit fadervor. Jeg tager nok ikke helt fejl, når jeg tænker, at vi nok skal møde Tulv senere.

- smilte/grinte - jeg ved faktisk ikke, om det er ok ifølge retstavningsordbogen, men argh ... det støder mit øje! Smilede/grinede, tak

Hej Thomas

Ja, en fantasyroman kunne jeg jo ikke nære mig for at kigge lidt på og trolde og folklore lyder jo lovende.

Du lægger ud med en ret præcis beskrivelse af hovedpersonen med antal cm og det hele. På den ene side kan jeg godt se, at det er smart, at vi får HP's udseende præsenteret med det samme, på den anden side kan det godt gøres lidt mere elegant. At han ikke er så høj kan flettes ind på mange måder og hårfarven kunne måske være en arv fra den døde mor. Men det handler lidt om synsvinkel. Er vi helt inde i HP's hoved eller ser vi ham lidt udefra? Det er jo op til dig, forfatteren.

- en uhyggelige mørk skikkelse/ en uhyggelig ... Du bruger for øvrigt ordet uhyggelig tre gange ret hurtigt efter hinanden.

Frøen er en sjov idé, jeg håber, den kommer på banen igen. Der er intet, der kan løfte stemningen som et kvæk i rette tid.:-)

Mit indtryk af Benjamin er foreløbig, at han er temmelig uselvstændig. Selv den dovneste teenager ville selv tage affære og fjerne en uønsket frø fra sit bryst frem for at kalde på hjælp. Hvis det er din hensigt, er det fint. Hvis han skal være lidt mere handlekraftig, kan det være du skal tænke over det.

Du får ridset nogle spændende linjer op her, et univers, hvor frøer er om end ikke velkomne, så dog ikke usædvanlige som kæledyr, og bedstemoren lyder som en interessant person.

Jeg har smuglæst andet kapitel og kommentarerne dertil og efter min mening er dette første kapitel ikke en prolog. Det fører handlingsmæssigt direkte over i kapitel to og er derfor netop et kapitel et. En prolog skal adskille sig fra resten af bogen ved at have sin egen spændingskurve, måske en helt anden hovedperson, foregå i en anden tid eller på et andet sted og stille nogle spørgsmål, der først bliver besvaret ved læsning af selve bogen.

Signe

Hej Carsten

Interessant projekt, du har gang i her. Historiske romaner er lige mig. Jeg er ikke helt skarp i Englands historie, så jeg forventer også at lære noget.:-) Dog synes jeg nok, du forklarer lidt rigeligt her i første kapitel, der er mange faktuelle oplysninger og det gør det ikke nemmere, at alle mennesker dengang hed næsten det samme.:-)

Din fortællerstemme er alvidende, vi er helt klar over, hvad flere personer tænker og gør samtidig med at vi får forklaret en masse fakta. Det virker til tider lidt som at læse et referat af handlingen. James er den, vi kommer tættest på, hans overvejelser og minder fungerer godt. Jeg kan godt lide symbolikken i pigernes leg, det gør heller ikke noget, at vi får at vide, de bliver skilt ad. Det bliver spændende at følge deres liv.

Jeg kunne godt tænke mig at komme endnu tættere på dine personer, lige nu fremstår de lidt flade, men du skriver spændende nok til at jeg gerne vil læse næste kapitel. Der er lidt trykfejl her og der, som en ekstra korrektur vil fange, men du skriver godt og flydende. Og en utrolig interessant periode, du har valgt at dykke ned i. Jeg glæder mig til at læse mere.

Signe

Hej Rasmus

Et forsinket velkommen til Fyldepennen. Du er jo et kendt navn indenfor dansk fantasy, jeg tror, vi endda har delt antologi engang, så jeg blev da straks nysgerrig, da jeg så dit navn herinde. Dit første kapitel her skuffer heller ikke. Det lyder rigtig spændende. Mødet mellem et naturfolk, der tror, naturen er besjælet af ånder og så alligevel har en profet, en ægypter med deres mange guder og en jøde med én. Tidsmæssigt må vi være et stykke tid før Moses. Det tegner til at blive interessant.

Det er meget velskrevet, men jeg fandt et par ting, du kan tænke lidt over:

-stanken af brunstig sø - det må være so i ental, ellers lyder det en lille smule overvældende.:-) Gode tanker omkring livets videreførelse, men man kan smage på kødet, når et dyr lige har parret sig. Et jægerfolk har måske ikke råd til at være kræsent, men det lyder, som om der er rigeligt med vildsvin.

Det er et farligt dyr, men æder de ligefrem mennesker? Jeg synes, det er fint med beskrivelserne og de overvejelser, han gør sig, mens de lister efter dyret, men når det vender sig om og løber mod dem, hører de ikke til. Hvis han er tæt nok på til at kunne lugte det, har han ikke tid til at falde i staver over sine skydefærdigheder og hvad der sker med dyrets ånd. Det kan han ærgre sig over bagefter, når han er i sikkerhed i træet.

-pressede ham med ansigtet ned i mulden - det må se lidt sjovt ud, men jeg tror, du mener, han pressede hans ansigt ned i mulden.

-Med ét brød vildsvinet frem fra skovbrynet, som de havde jagtet før - det var nok vildsvinet og ikke skovbrynet, de havde jagtet.:-)

Jeg undrede mig over, at Shem uden videre lader Insyah trække hans våben. Der er trods alt en del spænding mellem dem stadigvæk.

Man får en god fornemmelse af forholdet mellem de to jægere og Insyahs position i staden. En kompliceret verden, du rigtig kan boltre dig i. Lidt humor indimellem er dejligt. Masser af appetitvækkere, der nok skal få mig i gang med næste kapitel.

Signe

Jeg giver Pia helt ret her, den røde kuglepen vil kunne stramme gevaldigt op på din i forvejen spændende historie. Uhømsk, hvad betyder det? Og en gnarvlet stav, hvordan ser sådan en ud?(Hører til i første del, glemte at kommentere det der.) Dulme og smerte er ikke to ord, jeg forbinder med hinanden.

Du viser os hvordan en mystiker arbejder, det er rigtig godt. Han skal altså både bruge noget fysisk, her ildpulveret og sit sind. Det sætter vel også nogle begrænsninger som kan bruges som spændingsopbyggere. Måske har han fået brugt alt sit pulver på denne præstation?

Der er gang i den, må man sige. Nu må vi se, om der kommer mere ro på eller om den næste fare dukker op. Sidste sætning er jo en god lille teaser.

Hej Kim

Så fik jeg kigget på dit bidrag til fantasysektionen her på Fyldepennen og det tegner jo lovende. Først må jeg dog lige sige, at du nok må få en eller anden med en rød kuglepen og god tid til at rette teksten igennem for grammatiske fejl. Der er en hel del og det kræver noget mere grundighed en kommentar herinde har mulighed for.

Når det så er sagt, tegner det absolut spændende. Nogle helte, der ikke er helt fine i kanten, lader det til, det kan jeg godt lide. Verdenen lader også til at være interessant. Det minder mig ikke lige om noget, så enten har jeg ikke læst den pågældende forfatter eller også har du været dygtig til kun at lade dig inspirere og ikke kopiere. Der kan i hvert fald nok spindes en god historie med de præmisser, du stiller op.

Du beskriver personerne udefra, noget man nemt kommer til i starten af en historie, på bekostning af at opleve tingene indefra personen selv. Det er et valg, men også et fravalg. Men du får præsenteret hele tre personer, som jeg intet besvær har med at skelne fra hinanden, det kan ellers godt være svært, og du får givet nogle gode hints til deres personlighed, så vi hurtigt lærer dem at kende. Jeg synes nu ikke jeg har brug for at på præsenteret Kiraans sværd lige nu og hvor det kommer fra. Det kunne være federe lidt senere, når vi har lært hende bedre at kende. Hvis vi gør det altså, nu er det her jo en prolog.

Det skal blive spændende at se, om pigen får gavn af sine gode ben og hvad de ætersten er for noget.:-)

Signe

Kære Maria

En spændende verden og en spændende person, du har skabt. Men jeg undrer mig over, hvorfor du gør så meget ud af at fortælle os om de skrin, når det ikke har nogen betydning for historien? Du lægger ud med at skrive Skrin med stort S og det gør det lidt højtideligt, men derefter er det bare æsker. Laver Balastar dem eller velsigner han dem blot?

Penge betyder en del for ham, det er helt tydeligt, det er en ret fin personskildring. Men jeg tænkte på et tidspunkt, at det virker lidt selvmodsigende at alle hans indtægtskilder bliver remset op og jeg fik det indtryk, at han var velhavende, men så får jeg at vide, at han ikke har råd til glasvinduer.

Man får et godt indtryk af markedet og de forskellige ansøgere uden nogensinde at møde dem, det gør du godt. Og så kommer vi til Nidri Lokara. '... tankerne fik ord' - god vending, han må lige tænke lidt nærmere over, hvorfor han ikke kan lide ham. Og Balastars personlighed kommer godt til udtryk i hans overvejelser for og imod.

Der tegner sig et plot. Bliver det Balastars eller Glennors datter, der falder for Nardus' charme? Og så stopper du! Jeg forventede mere og troede egentlig et langt stykke tid, at det var første del af en lidt længere historie. Jeg tror, at hvis den skal fungere som afsluttet novelle, skal der nok strammes op her og der, måske skal der startes mere direkte med dilemmaet og så kan du fylde alle de beskrivende ting på drypvis efterhånden.

Men en flot personskildring, det er du en mester i. Jeg kan godt lide, at han tager et risikabelt valg, ud fra ikke særlig pæne motiver, den indre kamp får du vist rigtig godt. Man kan jo godt unde ham, at det bliver hans egen datter, der stikker af med gøgleren.:-) Og du er i den grad lykkedes med at skabe en verden, jeg gerne vil høre mere om.

Det var mine tanker.

Signe

Hej Stig

Nu får jeg endelig gjort gengæld for dine søde kommentarer. Den tekst, jeg så valgte gjorde mig da godt nok forpustet! Så var det jo godt, den ikke var så lang, for den stoppede inden jeg blev træt i øjnene. Normalt ville jeg jo så have bedt om nogle linjeskift, men jeg kan så forstå, at den skal læses højt. Så kommer der faktisk mening med galskaben, hvis jeg må sige det sådan.:-) Og det er ikke mindst rigtig godt skrevet, jeg kan føle dine pinsler i varmen.:-) Jeg vil så mene, at varmen i Bangkok må være værre, men lad det nu ligge.:-)

Signe

Hej Margit

Jeg trak på smilebåndet her. Hvor er det dog rigtigt. Selvom baggrunden måske er alvorlig nok, kan man også relatere til det bare ved oplevelsen af, at selvom man inde i hovedet er 20 år, så er kroppen det ikke. I hvert fald ikke min.:-)

Signe

Hej Morten

NU får du kommentaren på det sidste kapitel!

'Natten var til ende -' bliver lidt dobbeltkonfekt, når du fortsætter med at beskrive det opløste mørke. Kan undværes efter min mening. Igen kunne jeg godt tænke mig lidt spænding omkring er skibet måske allerede sejlet? En ø fyldt med pirater er sikkert ikke det bedste sted for et skib at ligge.

Åhr og så siger Virginie farvel ...helt uden tårer. Øv. Men nok meget godt, du ikke forfalder til en happy end.

'Uden at han var klar over -' Sindssygt lang sætning! Gør den gerne lidt mere enkel.

Symbolikken i ny dag, nyt håb, nyt liv, afsked med natten og hvad den bragte med sig, er fint fremhævet.

'Han fandt en VIS fred i denne tanke'

'Et lyn af is' - godt udtryk, det er jo præcis sådan det føles. Derefter er der tre sætninger, der starter med 'kunne.' Det kan måske varieres lidt.

I tankerne forsoner han sig med sin far, det har historien jo også lagt lidt op til. Waeward har gennemgået en udvikling, det er essentielt i en novelle, så den kører du godt hjem. Lige en sidste rettelse: forknyttet hedder forknyt. Mørkt tidevand, du har nogle flotte metaforer, som passer godt til dine personer.

Alt i alt synes jeg, det var en dejlig historie. Her til sidst kunne jeg måske godt savne lidt mere spænding. Den udløste du i sidste kapitel og bruger så dette til eftertanker og få bundet løse ender, men du kan sagtens trække spændingen lidt længere, så vi stadig føler, der er noget på spil her til sidst.

Glæder mig til at læse mere fra din hånd.

Signe

Hej igen Morten

'bavne fra en anden verden' - uh, hvor lyder det godt!

Så bliver vi præsenteret for en kirkegård kun for kvinder. Det er flot som du har lagt op til denne del tidligere i historien.

Der er lige en smutter i 'Waeward(s) lod sit blik ...'

Du får følesansen frem, da de træder ned i mørket, det er godt. Sætningen, der begynder med 'Trinene var stejle ...' er lidt lang og omstændelig, synes jeg. Jeg ville sætte punktum efter 'fødderne' og lave næste sætning om til 'Kandelaberens lys forsvandt dybere og dybere ned i mørket foran ham.' (Husk selvfølgelig kun at tage imod de forslag, du selv kan se en mening med.:-))

'-Waeward mærkede duften af hav i sine næsebor.' Her forbinder du flot sansebeskrivelsen med personen.

'Det er her, alting ender.' Så fik vi opklaringen på den magiske remse.:-) Rigtig godt.

En hentydning til Johannes Døberen igen, det er rigtig godt som tidligere elementer dukker op igen og bliver spundet sammen.

Du antyder en historie med den hollandske smuglerkaptajn og nogle lag i Madame Simonnet, vi ikke kender. Det skaber en helstøbt personlighed, igen ikke bare statister.

Det tager tid at lede fadene igennem, her kunne du måske bringe hans deadline i spil igen.

Flot slutning, nu mangler vi bare at få bundet de sidste løse ender sammen i sidste del.

Signe