River duften fra de regnfriske blomster ned i lungerne
Og det skudopgør skulle jo være godt nok,en duel
mellem kaffekoppens salige duft og reel natur,
men jeg har tandpine, og duften fra blomsterne spiller
Ind sammen med pinens realitet og jeg husker straks den rådnende
Duft af kasserede frugter og grøntsager fra den store plads på
Grønthandlernes grønttorv. Jeg husker min far når han stod ud af lastbilen
Og vi gik ind imod hans lille dobbelte stadeplads, den lille butikszone, og blomsterduften springer igen til andre tider, fra
Mit 2021 bliver til rådne minder om han syntes jeg var evigt brokkende over
Lugten af diesel os, lugten af hans morgen cerut,lugten af de rådnende grøntsager, som skraldemanden dagen før ikke havde samlet ind alle sammen fordi hans kone var syg og han pjækkede for at tilse hendes cancer på hospitalet.
Negeren renser filtrene der i torvehallen, de små filtre de har sat ned i afløbsristene, han er tyrker men de kalder ham negeren,den ene hånd er handicappet, de siger det skete ved en skud ulykke i krigen mod kurderne, kun jeg ved han er kurder, ikke hverken tyrker eller neger.
Når han går forbi vores afløbsrist viser far sit storsind ved at give ham en tier og mig en tyver, og så sender far mig op til caféen efter et par smurte rundstykker til os, så runde og melede som kurderens mave, udspilet i uro.