Nætterne er måneløse
i den sneløse decembernat.
I en sort og grå palet
bæres havet frem
udenfor mit vindue.
for enden af vejen
danser bølgerne.
De danser med stormen
medens regnen pisker
de dansende
til skum og brøl.
Jeg savner
en dyb stilhed
med sne
som en film
der kører forbi
og flytter driverne
i bevidstheden
som hurtigt
fyger til igen.
Jeg savner stormen
med sne
hvor spurvene
bliver spredt omkring
som visne blade
hvis de
vover sig op
i det frie element.
Jeg savner frosten
hvor de visne blade
fryser og knækker
som metal.
Jeg savner
at have glemt handskerne
og få følelsesløse fingre
medens jeg brænder
indvendigt
som lidenskaben
brænder
i træernes stammer
medens de venter på forår
Jeg savner
en skyfri himmel
hvor frosten bider blidt
hvor sneen
gør alt synligt
også i den mørke nat
hvor lyset kastes tilbage
stærkere end det er
hvor alt er så hvidt
at haver, marker
og huse
næsten
forsvinder.