Jeg er så evigt træt,
Jeg er så træt af en verden så mæt,
Jeg er så træt af folk med evigt ret.
Kløer fra den sorte kat,
der skriger ned af tavlens nat,
som bar fornuften, i debatens
Rovfugl der dengang gik i luften,
i jagten på en påstand.
Nu sidder den på kampens bund
uden kløer og skærpet mund
og spiser sandhedens kolde kadaver
som katten slog ihjel.