Det sker af og til, at Hugo falder ud ad kørestolen. Han har urolige bevægelser og falder nemt forover. Tyngdekraften får tag i ham og pludselig ligger han på gulvet. Sommetider spænder personalet ham fast med en rem omkring maven, så de ikke hele tiden skal samle ham op. Men Hugo hader at være fastspændt. Han er da også god til at komme løs, uden at de bemærker noget. Når de ser hvad han har gjort, får han skæld ud. Britta er den værste, hun kan endda finde på at give ham et rap over fingrene.

Hugo tænker ofte på, hvad han vil gøre ved Britta, hvis han var lidt stærkere. Hun skulle bare vide, hvad han tænker, når hun stolper rundt om ham med sin brede ryg, fede vom og tykke ben. Britta og en del af det øvrige personale, tror ikke han forstår noget, og det må de da også gerne tro.

Under morgenplejen står de over ham og diskuterer deres håbløse kærlighedsaffærer. Havde han kunne tale, ville han fortælle dem, at deres løb er kørt for længe siden. Hvis han kunne tale ville han også ringe til ham der Kurt og fortælle ham, at han skal passe på, fordi det er et særdeles ondskabsfuldt kvindfolk han har fået på krogen.

Det er ikke så mange år siden at han selv ringede til kvinder og inviterede dem med i biografen eller til en koncert. Nogle sagde ja til hans tilbud og han husker dem som smukke og intelligente. Hende han tænker mest på er Vibe, som han mødte nogle måneder før ulykken. Hun var slank og blond. Når hun lo, rynkedes hendes ansigt på en magisk og gådefuld måde. Når han skal sove kommer billedet af hendes gådefulde ansigt ofte til ham.

Hugo får også uhyggelige flash back, hvor han ser ulykken ovenfra. Det er som om han er gået ud ad sin egen krop og kigger ned på sig selv. Når han ser disse billeder, vil han ingenting, måske ikke engang leve. Han vil slippe for så meget som muligt. Måske er det også derfor han holdt helt op med at tale.

I starten sagde de til ham, at han ikke skulle tænke så meget på Vibe. Igennem de pårørende fik plejehjemspersonalet Hugos livshistorie og den tog de udgangspunkt i. Nu taler de ikke til ham mere, for han svarer jo alligevel ikke. Måned for måned bliver Hugo mere og mere usynlig og det sker at de glemmer ham helt.

Hugo fantaserer om, at hans arme er stærke, så han både kunne gøre det ene og det andet. Hvis det virkelig skete at han fik sin førlighed igen, vil det første være at få fat i hende der Britta. Og han ville ikke nøjes med at give nogle rap over fingrene.

Hun skulle bare vide.