Jeg er bange for at blive meget gammel,
bange for at skulle sidde med en tøjhund og to dårlige ben
med ligegyldigt personale omkring mig,
et arbejdspersonale der egentlig ikke gider andet
end at sige: Har du det godt ? Ja, var det ikke dejligt
at være ude på bondegården ?
- Jo, dyrene er så søde, skal jeg så sige: De er så søde alle sammen.
At blive behandlet som et barn.
At være tvunget til at bo i en voksen børnehave.
At skulle sidde med sin tøjhund og snakke med den,
som om den var levende og kunne forstå.
Alt andet,
end det.
Sådan vil jeg aldrig tillade
mig selv at blive meget gammel.
Som om det ikke var nok med,
at nogen tror, jeg er autist.
Der skal kun et støvkorn til, så har de medicinen.
Og den skal jeg være glad og taknemmelig for.
Jeg siger nej.
Jeg står af samfundsræset.
Jeg vil ikke mere være med,
når jeg bliver sort som tjære indeni som her i aften.
Jeg kan ikke klare DR1 i deres nyheder mere.
Hvis det er samfundet, kan jeg bare sige,
at jeg er glad for mit muldvarpeskud af et lille hus mellem marker,
hvor jeg kan være i fred.
Det er ikke mig der forlanger eller klager.
Men er der ikke vilde dyr
der er farlige ?
- De er så søde, sagde de gamle mange gange, de er så søde alle dyrene.
Sagde de andet ?
- Jah, det var en dejlig tur, ikke ! Sagde assistenten så.
- Ja, det var en dejlig tur, sagde den gamle.
- På bondegården, ikke ?
- Ja, på bondegården.
- Ja, sådan en fin bondegård, gentog assistenten.
- De er så søde, alle dyrene, fortsatte den gamle, nårh du er vel nok sød lille ko.
- Også de andre dyr, ikke også ! Se, der er en kat. Se, hvor sød den er.
Men hvad med tigeren ?
Og løven ?
Er de også søde og skal klappes ?
Nej, de er der ikke.
De er i zoologisk have eller i Afrika eller Indien.
Dem skal vi se en anden dag måske, siger assistenten til sin børnehave senere: Elefanterne
og zebraen og aberne. og krokodillen,
i kan lige tro, det bliver spændende.
Hvorfor
er de altid sådan i DR 1 ?
Hvorfor er de aldrig folket ?
Hvad skal de i grunden forestille sig at være ?
Gamle mennesker er ikke pattebørn.
De har skabt samfundet.
De er kloge af livet.
Hvordan tillader Danmark sig
i grunden at tale ned til dem ?
Det er ikke så tit, jeg ser Nyheder i DR1,
for jeg har opgivet det for længe siden.
I aften lukkede jeg op for den sene TV avis alligevel.
At jeg ikke gav raseriet magt,
skyldes at jeg er blevet klog af skade,
fra de andre gange DR1 har været for langt ude
i institutioner og andet fremmedgjort her i vores samfund.
Hvad er det i grunden
for noget med den store skærm i deres studie ?
Hvor meget har den mon kostet for at se dyr ud ?
Er det andet ?
Er det andet ?