Når alt stjernestøv og glimmer er holdt op
og valg showet stoppet,
vender måske et menneske tilbage,
fra før det begyndte,
jeg tror,
jeg har set ham i glimt
allerede,
eller også
er det mit håb
der aldrig giver op.
Hvornår vender menneskene tilbage,
så de kan møde hinanden
for at skabe fred ?
Hvornår taber herskerne lysten til at vinde
med penge og våben,
for at blive venner ?
I hvor mange år har de vendt det døve øre til
for ikke at se den eneste sandhed
midt i krigens løgne
og tjent milliarder på andres lidelser
og død ?
Mit håb lever stadig.
Jeg håber at se et menneske
som præsident en dag,
et menneske som du og jeg,
og et menneske i dialog og nærhed,
flere og flere mennesker der kan
række hinanden hånden over bordet
og finde ud af,
at de godt kan snakke sammen.
Men et menneske der tør
at være god i krigstid
er en sjælden gæst.
Lyt, til bomberne der stadig falder,
hold hænderne for øjnene
for alt det hvide lys
og gem dig lidt igen.
For du ved det godt,
og du kan heller ikke flygte,
når det måske sker her i morgen.
Showet er holdt op,
fyrværkeriet er slut,
måske står der et menneske der
en dag
i glimt og vågner langsomt
med et krav om fred
og dialogen i sin hånd,
så alle krige stopper.