Nick flåede slipset af, inden han startede bilen. Majbritt ved hans side, fnyste hånligt. Nick sukkede, inden han bakkede ud, af indkørslen. Han prøvede at fokusere på sin vejrtrækning, og bevare roen. Han huskede Claus's råd, til sidste træning. Tricket var, at gøre udåndingen dobbelt så lang som indåndingen. Desuden ville endnu et skænderi, ikke gøre det nemmere for ham. Majbritt havde vendt sig mod, vinduet. Hun gjorde et stort nummer ud af, ikke at se på ham. Han prøvede at fortælle sig selv, at deres forhold altid havde været sådan her. Fyldt med op og nedture. Men noget inde i ham, var ved at få nok. Arrangementer som det, de var på vej hen til nu, føltes så langt fra, den han var engang. Alle de andre mænd, i hendes familie, ville møde op i jakke og slips, men skjorten strammede om hans hals, og jakken tyngede ham. Irriteret åbnede han de første 3 knapper. Da han kørte ind, på kirkens parkeringsplads, smed han sin jakke om på bagsædet. Majbritt så på ham, med foragt.

"hvad laver du? Hvorfor, skal du altid opføre dig som en gadedreng?"
   "Det er sådan jeg er."
   "Lav det om."
   "Kan vi ikke bare gå ind?"
   "Jeg går ind, når du har taget jakke og slips på igen."
   "Fint, så bliv her."

Han begyndte at gå, mod kirken. En rød mountainbike, med teksten rockmachine, fangede hans blik. Han genkendte den med det samme. En blanding af glæde og undren fyldte hans tanker. Pigen, der ejede den, var en del af Løbe klubben. Hun smilede altid til ham, og hun virkede altid begejstret over at se ham. Nogle gange, havde det irriteret ham, men omvendt, kunne han heller ikke lade være med, at være en lille smule smigret over det.
   "Du er en idiot, du er" Majbritt havde indhentet ham, og vrissede af ham. Han ignorrede hende. Inde i kirken, sad hendes familie bænket sirligt. De fyldte 3 rækker, og sad næsten alle på præcis samme måde. Rank ryg, og benene overkors. Han søgte efter pigen med sine øjne. Hun sad i den modsatte side af kirken. Lænet op af murren, med ryggen til indgangen. Han, og Majbritt satte sig på bænken bagved. Hans øjne flakkede over imod hende. Hun skiftede sidestilling ofte. Han genkendte hendes bevægelser, og han vidste præcis hvordan, hendes muskler så ud, under tøjet. Under løbeturene om sommeren blev det ulideligt varmt, og der var opstået en kultur, hvor alle havde det med, at smide trøjen. Da en på bagerste række tabte sin bibel på gulvet, kom der et forskrækket spjæt fra hende. Hun så sig over skulderen, og deres øjne mødtes. Hun havde en blåsort plamage om det venstre øje. Et par sting over øjenbrynet, og et sår ved mundvigen. Det chokerede ham. For blot en uge siden, havde han set hende træne med Claus. Hun havde virket så glad, og fri, uden en eneste skræmme. Nu var gnisten i hendes øjne forsvundet, og for første gang, så hun ud som om, at hun ikke havde lyst til at se ham. Alligevel smilede hun halvt, og formede læberne som et lydløst hej.
   Hun havde tåre i sine øjne. Hendes kinben var mere fremtrædne end normalt, og der var noget over hendes kropsholdning, der fik ham til at tænke, at hun var knækket.