Han ligger ovenpå mig. Hans fingre er svedige, og hans øjne er mørke. Hans tommel og ringefinger presser sammen, på hver sin side af min kæbe, for at holde min mund lukket. Samtidig presser han mit hoved ned i madrassen. Han holder begge mine håndled fastlåst over mit hoved, med den anden hånd. Der er noget meget mørkt over hans øjne, der ætser sig fast, i min bevidsthed. Han spørger om jeg har lyst til at dø nu?
"Sikke en dejlig morgen, sikke en dejlig dag, vil du ha' blødkogt æg, eller hvad vil du ha? Teen står og trækker du kan sagtens nå i bad, sådan en dag ka' man kun være glad, sådan en dag (...)" Jeg sidder i bussen på vej til udflytterbørnehaven, imens ungerne syger morgensangen. Jeg holder Frederik i hånden, fordi han savner sin mor. Jeg fornemmer pludselig noget bag mig, og da jeg drejer hovedet, ser jeg en skikkelse stå bag mig. Hele min krop fare op, og jeg når næsten op at stå, før det går op for mig, at det bare er min afdelingsleder. Han spørger om jeg er okay, og jeg nikker. Undskylder med at jeg bare blev forskrækket. Han ryster lidt på hovedet, men fortæller at jeg har pause kl. 12, og at jeg har blebørnene i dag, samt 2. aktiviteten. Jeg nikker bare.
Der er blå mærker på mine lår. Der hvor han tvang mine ben fra hinanden. Et blåsort mærke der hvor hans tommelfinger borede sig ind i mit inderlår. Hans andre fingre har efterladt himmelblå striber, stadig ikke utydelige, men trods alt mindre markant. Jeg lader mine fingre glide ned over det blåsorte mærke på det venstre lår. Den lette berøring gør ondt. Jeg trækker i mine bukser, og tænker at mærkerne nok snart går væk igen.
En af børnene løber forbi mig. Hun kigger på mig i det hun løber forbi, men da hun er nået over til en af dørene, vender hun om, og løber tilbage. Hun giver mig et kram, inden hun kysser mig på panden og løber videre.
Der er noget i hans blik, og i hans bevægelser der fortæller mig at det er en af de dage. Han har en ven på besøg, men hans øjne, lyser af grådighed. Da hans ven går ud på toilettet, tager han fat om min hals, og skubber mig ind mod væggen. Han rør ved mine bryster, imens jeg forsøger at skubbe hans hænder væk. "Nej, stop" han strammer grebet om halsen på mig. "Måske Jonas vil være med?"
Det er ikke virkeligt. Det er ikke virkeligt. Jeg gentager ordene igen, og igen, imens jeg står bøjet ind over toiletkummen og kaster op, med en hånd hvilende på cisternen. Jeg trækker ud i toilettet, og sætter mig på badeværelsesgulvet, med armene foldet rundt om mine knæ. Jeg hviler panden mod min overarm. Min krop ryster.