Jeg sidder til endnu et aften kursus hos Forlaget. Fyren ved siden af mig, har langt fedtet hår. Han skubber det papir han er ved at læse op af, tættere på mig, så jeg kan læse med, sammen med ham. Han lugter af sved, men den venskabelige handling, han lige har udvist, gør det svært at være træt af ham, bare på baggrund af lugten, og håret.

En af de andre nævner, at et af ordene i teksten er bedavet. Jeg kan ikke forstå hvad de mener, og jeg ved ikke hvad bedavet betyder. Men jeg tør på den anden side, heller ikke rigtig spørge. Der sidder en pige lidt overfor mig, med pagehår og rullekrave. Hun taler lidt underligt, som om hun med vilje taler lidt langsommere end os andre. Som om hun smager på hvert eneste ord.

En af de andre, siger at det er tydeligt at høre, at teksten er skrevet af en, der er interlektuel. Jeg har mest af alt bare svært ved at sidde stille. Jeg er for urolig, og for trænet i forhold til de andre herinde. Jeg er den eneste uden en universitets uddannelse. Alligevel kom jeg ind her, på det her kursus, og jeg spekulere over, om redaktøren har begået en fejl.

Jeg er sådan lidt ved siden af, og det har jeg måske altid været. Jeg har medaljer, muskler og ar der bevidner om at jeg kommer fra en anden verden, end dem der sidder her. Det er som om, at jeg med på et vildcard. For jeg har ikke brugt alle mine vågne timer på at skrive. Derimod har jeg trænet, arbejdet sort, og hørt for meget musik. Kig på mig nu, se mit ansigt. Jeg er lyshåret, solbrændt, og mine bryn er tegnet op. Jeg ligner en af de hårde piger fra blokken, og hvis du trækker op min tshirt lige nu, ser du en sixpack. Og jeg er åbenbart stadig bare adhd barnet, bagerst i klassen.