Hver dag gik hun ned i kælderen, hvor Sofia havde sit børneværelse. Da hun var gravid, havde hun brugt næsten al sin tid på at male og dekorere børneværelset så det hele kom til at ligne det univers, som hun ønskede. Søren havde selvfølgelig hjulpet, med det han kunne, når han nu havde tid fra hans arbejde som administrerende direktør i landets største reklamebureau D-Sign, som havde over 250 ansatte. Søren havde ofte meget lange arbejdsdage på grund af diverse møder og rejser i ind og udland, men efterhånden så havde hun vænnet sig til at være meget alene hjemme. Det var jo ham der tjente pengene, som hun brugte på at shoppe og på indkøbene til Sofia.
   Sofia lå roligt i sin seng. Hendes lille prinsesse som snart var stor. Hun syntes, at tiden gik alt for hurtigt. Sofia ville fylde 4 år, næste gang hun havde fødselsdag 13. Februar. Sofia havde altid været et roligt barn. Havde aldrig grædt højlydt, så hun blev flov i indkøbscenteret nede i byen eller været vanskelig med at smage forskelligt mad. Hun var simpelthen en prinsesse.
   Smilende rakte hun ned i den lille seng og tog forsigtigt den lille pige op og vuggede hende blidt, så hun ikke vågnede. Hun aede pigens hoved og holdt hende tæt ind til sig imens hun roligt nynnede en Elefantens Vuggevise. Sofia føltes kold så hun tog dynen op fra sengen og viklede rundt om pigens krop. Det ville jo være forfærdeligt, hvis Sofia gik hen og blev forkølet.
   Som hun sad der med pigen i favnen blev hun mere og mere glad igen. I lang tid havde hun været nede i et sort hul, som kom den dag, Søren annoncerede, at han ville skilles. Han havde fundet en anden, som han simpelthen var blevet meget forelsket i. Hun havde holdt stand og først grædt alle sine tårer, da han havde pakket sine ting og efterladt hende alene med Sofia, som selvfølgelig ikke kunne forstå, hvorfor far skulle væk. Det havde været en hård periode, men hun havde stadig sit arbejde som lægesekretær nede i byen, så hun kunne stadig forsøge sig selv og Sofia selvom økonomien alligevel var lidt stram.
   Som enhver anden singlemor ønskede hun sig selvfølgelig en anden, som kunne udfylde Sørens tomrum, men nu hvor Sofia stadig ikke var helt så gammel, så ville hun ikke begynde at date fyre. Det var for tidligt, og hun ønskede ikke at ansætte en barnepige. Hun var den perfekte mor, så ingen skulle tage sig af Sofia.
   Pludselig blev hun revet ud af den fredfyldte trance, da telefonen ovenpå ringede sin skingre melodi. Måske var det mekanikeren, der ville meddele hende, at hendes bil var klar til afhentning. Forsigtigt lagde hun den lille pige ned i hendes seng igen og puttede dynen ned omkring kroppen, så hun ikke ville fryse. Sofia havde godt nok sin lyserede pyjamas på, men hun ville ikke tage nogle chancer.
   Roligt gik hun op ad trappen men slukkede ikke lyset. Hun ville gerne ned til Sofia igen, når samtalen var forbi.
   En flue fløj ind ad et åbent vindue i køkkenet og forvildede sig ned i kælderen. Den summede rundt om loftpæren først men valgte så at tage en pause og landede på Sofias pande. Huden omkring pigens hoved var stram som tyndt betræk og fluen vanderede rundt på må og få. Den var helt rolig for der var ingen farer i kælderen. Ingen der ville dræbe den. Den fortsatte derfor også ned i barnets venstre tomme øjenhule. Måske var der noget spiseligt dernede.