Et enkelt slag fik hende til at skære grimasse. To slag fik hende til at stønne og vride sig. 5 slag fik hende til at skrige og bede om nåde. Nåde som hun aldrig fik. Heller ikke denne gang. Mesteren viste aldrig nåde, og det vidste hun godt. Hvornår lærte hun det? Hun måtte ikke tøve eller vise usikkerhed. Mesteren forlangte, at hun var tjenstvillig, hurtig og kold. Hun havde svært ved at være kold på den måde, som han forlangte af hende. Med tiden ville hun vel lære det.
   Efter de 25 stokkeslag lod han hende ligge nøgen og blødende i fosterstilling på det hårde trægulv. Her havde hun efterhånden ligget nogle gange, siden han havde adopteret hende fra børnehjemmet, da hun var 12 år gammel. For mange gange havde hun tøvet, så Mesteren selv havde måtte afslutte, hvad de nu havde været i gang med. Et drab.
   I starten da hun var ny, havde hun været med til at torturere ludere, som de samlede op fra gaderne. Brændemærkning, piskning eller knogler der blev revet af led var blot nogle få ting, hun på nogle måneder havde været med til. Hun havde gjort som han havde bedt hende om, men kun på grund af frygt. Frygten for at fejle.
   Da hun var blevet ældre, indviede Mesteren hende i selve drabene. Indtil videre havde han selv stået for at dræbe de personer de nu havde fanget. Tit var det ludere og hjemløse. Personer som sjældent ville blive savnet. Efter at have gennembanket en luder havde Mesteren rakt hende den store kniv med indtørret blod. Nu var tiden inde til, at hun skulle bevise sit værd og skære halsen over på den blodige og rystende kvinde, som stadig kunne trygle for hendes liv, selvom hun var halvt bevidstløs. Hun var gået hen til kvinden med kniven i hånden. Holdt den frem under den blodstænkede hals og holdt den der. Hun havde rystet på hånden og hjertet havde banket hårde og hurtigere, som om at det ville bore sig ud af hendes bryst.
   Hun havde tøvet for længe, og i det samme flåede Mesteren kniven ud ad hænderne på hende og væltede hende hårdt til side. Så skar han halsen over på kvinden i så voldsom fart, at hovedet næsten blev skåret helt af. Der kom en hvislende lyd, og blodet stod ud af kvinden som et blodigt springvand. Kroppen spasmede et par gange, inden den blev helt slap. Hovedet hang løst i nogle sener, og kvindens øjne var stadig opspilede.
   Blodig havde Mesteren vendt sig om og råbt, at hun skulle klæde sig af. Hun vidste hvad der ventede hende. 25 stokkeslag fordi hun var 25 år.
   Der var gået lidt tid og hun satte sig op på gulvet. Han havde slæbt luderens lig ud af rummet. Men han havde da været væk i noget tid nu. En dør smækkede. Han kom ind. Hun syntes at han så anderledes ud. Meget målrettet med et fast blik på hende. Han havde et reb i hænderne. Med et fast ryk i hende vendte han hende om og bandt hende. Han bandt hende til den stol, som luderen havde siddet bundet til. En skræmmende fornemmelse røg op i hende og hun forsøgte at vride sig fri.
   Mesteren råbte at hun skulle komme ind, og ind ad døren trådte en pige på ca. 16 år ind. Tynd og ranglet med lyst hår. Hun var gul og blå og hun rystede lidt. Men der var noget over hende, syntes hun, at hun kunne se. Hun trådte nærmere og stillede sig ved siden af Mesteren, som rakte hende den store blodige kniv. Pigen tog den uden at tøve og gik frem mod den nu skrækslagne unge kvinde som sad i den stol hun var vant til at se luderne sidde på. Hun var offerlammet nu, og blikket i den unge pige øjne var så meget anderledes, kunne hun se.
   Det var et fast blik. Og nu hvor hun nærmede sig med den store kniv, så hun at blikket var koldt. Koldt som stål lige efter Mesterens ønske.