Hans mor havde været enke siden han var 16 år, kort efter hans fars død begyndte han at drikke og drukne alt hvad der hed negativitet og fornuftige synspunkter ned i et stort sort hul.
Had sidder som en tyk tåge over hans sind, over at hans far forlod ham og valgte at tage sit eget liv i stedet for at tage hans medicin imod hans forbandede sukkersyge.
Hvordan kan en far være så ansvarsløs?
Behandling eller hjælp til den unge mand opstod aldrig som en mulighed.
Tværtimod hjalp han sig selv med drukne alt i stort pool af sprut.
Og nu 5 år efter sidder han i selv samme sorte hul. Problemerne og alkohol trangen er bare blevet større og hulet i hans hjerte dybere.
Følesen af sorg, druk og dårlig ånde sidder stadig i ham siden han aften før gik seng vældig beruset. Det rumstere hele hans sind og efterlader ham med et stort tomt hul i hans hjerte.
Han har siddet med alt dette alt for længene, hans arbejde er han sygemeldt fra, og har været det siden august. Stress, kalder de professionelle sikkert det. Prøv dog og se ham! Han er hvid ansigtet og har søvn hængende ud af øjenkrogene! Han ænser jo nærmest ikke at det er morgen i det han sætter sig op i sengen, imens han kigger undrende rundt i hans lejlighed. Stress er ikke ordet! Hans sind er sort som en mørk og kold vinteraften.
Tænk at han som en 21 årig mand kan synke så lavt, men stadig i al offentlighed stå op om morgen og påsætte sig sit eget hjemmelavet pokeransigt. At han kan drikke sig selv helt ned til hans egen sorg og finde hans indre djævel frem hver evig eneste aften.
"Hvis bare jeg mødte et træ på vej hjem med et reb hængende fra dens stærke grene, eller havde modet til at køre galt"!
Disse tanker har tit floreret i hans sind og gjort ham forvirreret. Hvorfor gør han det ikke bare?
Det er jo opmærksomhed hans søger, ikke endnu en overfladisk samtale (med en god omgangstone) imellem ham og hans venner. Men nogen der tager sig af ham, og måske også hende pigen der gad at være sammen med ham og ikke sender ham forvirrende signaler som var hun en anden følelseskold luder med et langt hvidt brudeslør, der betragtede en anden mands sorger som en form for pengeløs betaling uden et prismærke.
Han har gjort hvad han kan i denne tilværelse og indset at toget snart ikke køre videre!