Du er blevet
mere utilregnelig på det sidste
i det fjerne
dykker du ind og ud af skyformationer
skifter retning
af og til i bløde buer
og andre gange
i uforudsigelige eksplosioner
Vi har fløjet
i samme højde
flere år nu
og delt de samme vinde
Andre drager luftes
låner vores sfære
nogle gange
er linen
lige henne og røre
andre gange
bliver det en længere
og mere indviklet affære
Vi har fløjet
i samme højde
flere år nu
og begge ledt i blinde
Jeg har løftet dig op
opstrammet din snor
taget dig til øst, vest, syd og nord,
vist dig ringene i vandet
og et par gange over farlige broer
andre gange måske holdt dig
for meget i skyggen
for egne behov blandt andet
Vi har fløjet
i samme højde
længe nu, fastslår du
og søger ind i kastevinde
Et stormstød trækker
så linen splintres
og du forsvinder
til højere lag
og jeg ser dig mindre
og mindre
og mindre
og
måske
aldrig
mere
Vi har fløjet