- En mere tak!, de små hidsige shots brændte dejligt lige fra det første møde med tungen og resten af vejen ned gennem svælget. Det var klart den hurtigste måde at opnå den svævende fornemmelse, hvor omgivelserne begyndte at blande sig med hinanden og den særegne fornemmelse af lethed i både sind og krop indfandt sig. Michael tog en dyb indånding efter at have sunket den sviende væske. Det føltes som om lungerne blev flået ud af brystet på ham - det var kraftedeme dejligt. Knap havde han nået at ryste den brændende fornemmelse af sig, før han blev puffet kraftigt i ryggen.
   - Michael, for helvede mand. Fedt du er her! Det var en af hans gamle venner, Kristian, som han kendte fra fodbold. Nu gik de på samme gymnasium.
   - Jaa, fedt at være her, fremstammende Michael mens hans øjne flakkede rundt i lokalet efter andre bekendte ansigter.
   - Nå, men jeg smutter igen, jeg skal sgu lige ud at have en smøg, du ved, man skal sgu ha' sin røg, grinede Kristian og dinglede væk med en fnisende pige under armen.
   Michael tømte endnu et par små plasticglas. Det var sgu med at blive fuld. Fuld, fuld, fuld.
   - Så er det nu, du lovede at vi skulle danse til det her nummer, skreg Tina gennem de dunkende basrytmer. Hun stod et par armslængder længere nede af den tæt befolkede bardisk.
   Michael grinede en lille smule åndsfraværende, - jeg er sgu ikke fuld nok endnu, råbte han tilbage, mens folk masede sig på bagfra.
   Mere øl, flere shots, det måtte sgu da være muligt at få kastet nok ned, så man kunne blive en helt. At skåle, ja det var vejen frem. Skåle med alle de andre narhoveder, som råbte op og ville hilse. - Skål for helvede! Der var noget over den gestus at skåle med bekendte på den måde. Man vedkom hinanden på en sær hjertelig men samtidig distanceret facon. Det var en samtykkende måde at skabe bånd imellem hinanden, men Michael kunne alligevel ikke undgå at føle, at det var en tom gestus. En handling uden indhold, som blot var et formelt ritual. Endnu en øl måtte lade livet. Egentlig var de fleste sammentræf med andre mennesker af denne karakter. Tomme og uden indhold.
   Endelig var den snurrende følelse i kroppen begyndt at sparke ind. Hans krop begyndte at give efter for den tiltagende kraft, der var ved at overtage ham og der bredte sig et stort smil fra den ene mundvig til den anden. Nu kørte det fandeme. Han var parat til at feste med alle de andre. I samme nu flåede Tina i hans arm, hun forsøgte at trække ham med ud på dansegulvet. Han havde egentlig ikke lyst, men hun havde allieret sig med en veninde og et eller andet i ham nænnede trods alt ikke at afvise hende for anden gang. Selvom hun udstrålede en vældig energi og brød ud i spontan latter, syntes han nu alligevel, at hun på en eller anden underlig måde mest af alt mindede om et såret dyr. Desuden var det nemmere at overgive sig til øjeblikkets munterhed. Han lod sig rive med.
   Ude på det sjatstænkede dansegulv var den provinsielle discobelysning med til at skabe en halvformørket stemning, der sporadisk blev brudt af et blændende lys, som kastede sig mod ansigtet i et hidsigt forsøg på at opildne til ekstase og forvridninger af eksistensen. Michael lod sig opsluge af de øredøvende elektroniske toner og knækkede hovedet bagover mens han lukkede øjnene, så de flygtige lysstråler fik lov at danse hen over hans øjenlåg. Han kastede sig vildt og forvredent rundt og lod Tina røre ham på skuldre og ryg. Spontant hævede han armene i vejret og stirrede direkte op i et rødt projektørlys. Han stirrede ind i projektørlampen og mærkede hvordan det begyndte at sortne for øjnene. En sviende fornemmelse trængte langsomt frem i øjenvigen, men han kunne ikke fjerne øjnene fra det dragende lys. Han blev trukket op i en verden af rødt lys, som omsluttede ham og samtidig virkede uendelig og luftig. Han rakte ud og forsøgte at føle sig frem i den luftige atmosfære, men han kunne ikke få hold om noget. Han fik ikke fat i andet end den skuffende fornemmelse, det er, at holde om ingenting. Han forsøgte at dreje sig hurtigt rundt i håb om at afsløre hvis der stod nogen bag ham. Det vilde kast med hovedet resulterede i, at det halvlange pandehår slog ind mod øjenlåget og gjorde ham endnu mere desorienteret. Den kalkulerede blanding af sprut, løgn og lyst havde gjort sit indtog og det hele hamrede afsted. Det sidste han hørte mens han befandt sig i det røde lys var en uvenlig latter som rungede højt og overdøvede. - Hahaha...