Hvis man ser sig tilbage, over skulderen, på det liv der er gået, så er det, der først springer mig i øjnene, de idoler, jeg havde som barn, og ikke mindst HVOR mange af dem, jeg STADIG holder af!

Jeg er født tre måneder for tidligt, den seksogtyvende februar nittenhundredetoogfirs. Af samme grund lå jeg meget på hospitalet som lille! Dette skriver jeg ikke, fordi jeg tror det, i sig selv, interesserer ret mange, men fordi man (De, kære læser!) derved vil have større mulighed for at vide, hvorfor det netop blev disse mennesker, der blev mine første idoler! …Ja, jeg skrev FØRSTE!

Peter Kitter var én af dem!
Jeg ELSKEDE ham som Pingo på "Rasmus Klump"-båndene, Kaptajn Haddock på "Tintin"-båndene og ligeså hans formidable oplæsninger, ligeledes på bånd… Husk på, det var før der var noget, der hed Compact Disc… eller CD, om man vil! De kom først til Danmark omkring otteogfirs… En anden var Jens Okking, der ligeledes læste op, og medvirkede på "Rasmus Klump"-båndene, dog i titelrollen som Rasmus Klump!

Men, disse to herlige herrer skulle jeg først komme til at vide, hvem var, adskillige år senere. Derimod skete der noget den anden December 1992, der skulle komme til at ændre min interesse svære permanent. Jeg så Amalie Alstrup første gang!

Denne, indiskutabelt, dejlige "diva" blev mit første store idol! Fra at have interesseret mig, først for ræve, siden for vampyrer, blev dansksprogede skuespillere og oplæsere M/K. Et andet idol fra den periode var i øvrigt den glimrende komiker Donald Andersen! Nå, tilbage til "divaen"…

Amalie Ihle Alstrup var noget af det dygtigste, sødeste og (ja, selvfølgelig, jeg indrømmer det:) smukkeste, jeg havde set. Havde jeg, den gang turdet drømme om, at jeg en dag skulle komme til så meget som at tale i telefon med dette vidunder, var jeg garanteret besvimet lige på stedet, hi!

Nej, jeg mener bare, for MIG vil Amalie Alstrup altid have en særlig plads blandt mine største idoler. Ikke at forklejne hverken Paul Hüttel, Mille Hoffmeyer Lehfeldt eller Mia Nielsen-Jexen. De er vidunderlige, men Amalie VAR mit FØRSTE idol, jeg kunne navn på, og beundrede som SKUESPILLERINDE, og ikke kun i en af rollerne! Hendes humor var fantastisk (og er i øvrigt intakt, kan jeg sige efter at have talt med hende)!

Det er svært at forklare præcist, hvad der gør hende så genial. Humoren? Charmen? Talentet? Nej, jo mere man tænker over det, så må konklusionen blive, at det der gør hende så genial er dén specielle sammensætning, den cocktail om man vil, der gør hende til netop Amalie Alstrup!

Alle hendes roller lyser af den "cocktail", uanset om det er på film eller i tegnefilm!

Det var ikke en tilfældighed, at jeg ønskede at det måtte blive netop HENDE, der formidlede "Eventyret om Spritter-Svend" for offentligheden. At det senere skulle vise sig, at økonomien først senere lader en egentlig UDGIVELSE realisere. Er man først startet stort, bør det færdige produkt også blive det, og derfor ta'r det de penge og den tid, det ta'r! Amalie Alstrup har humor-stilen til den tekst! Nogle vil måske nu sige: Hvad savner den mand da mere? Han må da være fuldendt lykkelig, og derfor behøver han da heller ikke skrive mere, ikke lige nu i hvert fald! Til dét kan jeg kun svare: RIGTIGT!