Vale.
   Det er egentlig et okay navn.
   Nu.
   Ikke da man var barn.
   På spansk betyder det "okay". Men vi er ikke spaniere. Vi er fra Jylland. En flække, hvis navn alligevel ikke ville sige dig noget, så jeg vil kalde den "Bakkedal" i stedet. Så kan du danne dig dit eget billede, uden faste rammer, med hjælp fra mine minder.

Jeg kommer fra en stor søskendeflok. En ældre bror og tre yngre søstre.
   Der er vist noget med, at vi har forskellige fædre, men jeg bryder mig ikke om tal, så hvorfor tælle.
   Jeg voksede op i et af de der parcelhuskvarterer, med nydelige og vedligeholdte hække og carporte og lidt for flade huse. Middelklassens manifestation.

Jeg kan ikke huske, hvad min første kæreste hed, men vi kaldte hende for Hesten. Hun var den første pige i klassen, der fik bryster.
   Hun lignede noget, der havde fået tæsk med en skovl og derefter var blevet lappet sammen med gaffatape. Men hun havde bryster.
   Jeg fik lov at rage på dem bag rygerskuret i frikvarteret. Set i bakspejlet kunne jeg sikkert godt have kneppet hende. Hun var vildere end de andre sippede fisser, jeg gik i klasse med. Hun følte vel, hun skulle kompensere for sit tarvelige udseende.
   Jeg lod hende sutte min pik til en fest i december.
   Jeg var 13.
   Jeg kan ikke huske, hvor stor min pik var, men jeg pressede den helt ned i halsen på hende, mens jeg holdt fast i hendes rødbrune hestehale. For sådan gjorde de i film. Jeg kom.
   Jeg vidste, jeg kunne have kneppet hende, men så igen... Det havde skabt ubalance i tingene.

Så var hun begyndt at forvente alt muligt og mit første knald havde været med Hesten.
   Jeg efterlod hende i kulden med nogle fesne ord ala "Nå men ... Du må ha' det!"

Jeg forstod først langt senere at kvinder altid forventer noget.
   Og at mit første knald sikkert havde været bedre med Hesten, men jeg valgte Lisa.
   Hun havde langt korngult hår og var den mest populære af alle. Hvorfor fattede jeg ikke, men alle ville have hende, så...

Det var røvsygt.
   3 lange minutter i missionær med et 45 kg tungt stykke kød, hvis største bevægelse var at vende det hvide ud af øjnene.
   Havde jeg haft mere erfaring, havde jeg bollet hende i røven. Men det gjorde jeg ikke.
   I stedet kom jeg oppe i hende og hun græd.
   Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg sagde "jeg elsker dig."

Hun droppede mig dagen efter.

Lang tid efter forestillede jeg mig, at det var Lisa, jeg knaldede, når jeg slæbte tilfældige piger med hjem fra provinsen.
   Jeg forsøgte, forgæves, at bolle dem i røven, for at give mig selv den sejrsfølelse.
   Da det endelig lykkedes at finde en, der var fuld eller stupid nok til at gå med til det, skreg jeg "Fuuuck dig Lisa, din lille smatfisse, fucking hårdt i røven".
   Jeg fortrød med det samme og følte mig dum.
   Hun grinede.
   Jeg undgik hende for evigt.


Sådan var det i lang tid.
   Fucked up.
   Også da jeg blev voksen.


Så mødte jeg Aurora...