Ned faldt hun, ned i det sorte hul. Hun skreg, men der kom ingen lyd ud af hende. Hun bare faldt og faldt, lige indtil hun ramte jorden. Hun kiggede sig omkring, men der var helt mørkt. Et lys blev tændt, det var et lille stearinlys nogle få meter fra hende. Maj rejste sig, og kig forsigtigt hen mod lyset. Hun rakte ud efter det lille lys, men kunne ikke få fat i det. Det var som om det flyttede sig hver gang hun prøvede at komme tættere på.
   Hun var gået langt nu efter stearinlyset. Det var som om lyset havde hypnotiserede hende, og hun derfor ikke kunne andet end at forfølge det. Pludselig var hun på en mark, og lyset var blevet stærkere. Hun stod blandt tusindvis af noget der lignede majsplanter. Hun kunne mærke varmen, fra solen der nu havde afløst det lille stearinlys. Hun gik gennem marken, og nød solens stråler på hendes hud, og varmen der fyldte hendes krop op. Hun følte sig fuldt af energi og glæde som hun gik der blandt de høje planter. En gang imellem fløj en lille fin sommerfugl forbi hende eller en fugl over hendes hoved. Hun var iført sit nattøj, den gamle pyjamas som Martins mor havde givet hende i julegave for to år siden. Det virkede helt naturligt for hende, at gå rundt med den bløde bomulds pyjamas.
   Pludselig var der ikke flere høje planter omkring hende, hun stod nu på kanten af et gigantisk hul. Det gav et chok i Maj som hun stod der, og kiggede ned i afgrunden som synes ikke at have nogen bund. Hun kiggede tilbage over skulderen for at se om de høje planter og sommerfuglene stadig var der. Men nu lå den dejlige grønne mark så uendelig langt væk. Maj blev nu rigtig bange, hun følte sig fanget og alt synes at skulle ende der. At hendes eksistens skulle ende med, at hun hoppede ned i afgrunden. Ned i den mørke afgrund som ikke havde nogen ende.
   Ud af det blå kom så den fineste sommerfugl, med lilla og grønne vinger, den fløj forbi Majs hoved og fangede hendes blik. Den blev ved med, at flyve i cirkler omkring hende og fløj så videre langs kanten på afgrunden. Maj fulgte efter den lille sommerfugl, og kiggede skræmt til hendes venstre side, hvor mørket virkede alt opslugende i det store hul. Hun var bange som hun gik der tæt på det sorte hul, bange for at hun skulle falde i og aldrig komme på igen. Men så kom en lille bro til syne længere fremme. Sommerfuglen stoppede ved broen og hang let i luften som om den ventede på hende. Maj kom hen til broen, og kiggede ud på den som den hang og dinglede over det store hul. Det var en hængebro lavet af træ og reb som hun havde set dem i eventyrs film som Indiana Jones. Hun tog forsigtig fat i det slidte gamle reb som var broens gelænder, og satte den første fod på broen.
   Svedende og klam vågnede Maj i det kolde soveværelse. Hun rystede af kulde og var samtidig chokeret over den mystiske drøm. Hun rejste sig i sengen og svingede benene ud af sengen. Her sad hun og stirrede tomt ud af vinduet.