I bukkede, buede, bøjede baner
Falder sneen
Og lægger din fortid på fortovet
Mens jeg går på vejen
Binder du dig blindt
Og vinden sladrer
Om det jeg har at sige
Men du går på sneen
Sneen på fortovet
Og råber
At det er noget andet
Så jeg griber snefnugget
Og spørger
Om det er det samme?
Hverken vinden
Eller dig
Hører jeg sige
At det er det ikke
Så jeg går på vejen
Og du på fortovet
Sneen smelter
sandsynligvis snart
Men snart er jeg en anden
Og du det samme
så kom da ud på vejen