Clinton-Monica Levinsky sagen nåede sit første højdepunkt, da Ken Starr's rapport blev lagt på internettet. Her i stod:
"At one point, the President inserted a cigar into Ms. Lewinsky's vagina, then put the cigar in his mouth and said: 'It tastes good.'
Dette førte næsten tvangsmæssigt til den velkendte rigsretssag, og parallelt hermed kørte en mere folkelig domstol båret oppe af vittigheder og rygter. Således fx:
- Den forlovelsesring, som Monica Levinsky fortalte, hun havde fået af Bill, er nu fundet og fremlagt i retten. Den stammer fra en cigar.
'Cigaren' spredte sig som ringe i vandet og nye rygter opstod. Snart var det så godt som sikkert, at Clinton var skaldet, PILSKALDET. Man begrundede det med den iagttagelse, at hans frisure altid var ens. Ved at sammenligne hundredvis af billeder over flere år kunne det fastslås, at hans hår ikke voksede - at han kort sagt måtte gå med paryk.

Et kongresmedlem, Kenneth Axelson, fra det republikanske parti talte ivrigt for, at det skulle indgå som en af de mange undersøgelser, der vendte enhver tænkelig sten omkring præsidentens sexliv. Han argumenterede med, at præsidentembedet kunne være udsat for pression fra diverse elskerinder, der kunne have gået videre med evt. fotos til lobbyister og andre, som kunne tænkes at ville øve pression for at få deres ting igennem.
En lille undersøgelsesgruppe blev nedsat, og man startede med at kontakte CIA. De skrappe drenge vidste ikke noget konkret, men kunne oplyse, at Clinton altid havde sin barber med på sine rejser. En vis Joe Caine.
Det forklarer, hvorfor hans hår altid har samme længde, sagde nogle, mens de mere skarpsindede holdt på, at præsidenten fik sin hovedbund finpudset for al hårvækst - hver dag - således at parykken v.hj.a. et nyt, kostbart vakuumsystem sugede sig fast til hovedbunden uden brug af klæbestof.
Til de republikanere, der trak på skuldrene og kaldte det en bagatel, svarede Kenneth Axelson, at det netop er de mindste bagetelsager, der er sværest for en præsident at håndtere. Tænk på præsident Gerald Fords snublen på en fly-adgangsrampe, TV-klippet, der brandede ham som tumling. Skulle Clinton få snoet sig ud af Monica Levinsky-sagen, så vil mediekarusellen stå klar med åbne arme og omfavne sin skallede præsident med vakuumparyk og cigarer stikkende ud af alle lommer.

Altså indkaldte man Clintons barber, Joe Caine, til afhøring i Washington.

Efter de sædvanlige erklæringer om mødets høje grad af fortrolighed gik man lige på og spurgte, om Jo Caine kunne be- eller afkræfte, at præsidenten bar paryk.

Clintons barber svarede, at han i dette spørgsmål selv havde afgivet et skriftligt fortrolighedsløfte over for præsidenten, hvorfor kongresudvalget måtte nøjes med, hvad han betegnede som en tilfældig samtale, han for nylig havde haft med præsidenten.

Den utålmodigste af udvalgsmedlemmerne, selvsamme Kenneth Axelson, som havde fået undersøgelsen igangsat, sagde, at man ikke var kommet for at blive underholdt med tilfældige samtaler.
Dette fik Jo Caine til at rejse sig for at gå.

"Nå, fortæl så din historie", sagde den utålmodige.

Joe Caine satte sig igen, spurgte om askebægret betød, at der måtte ryges, og fortalte med en Chesterfield hængende i højre mundvig:

"Det var som sagt i sidste uge. Det var kvælende varmt, selvom ventilationen kørte på højtryk. Bill svedte mere end de fleste p.gr.a. sit hovedtøj og bad mig skynde sig. Det gjorde jeg så, pudsede godt efter med næsehornsolie og lod til sidst min hånd stryge følende henover hovedbunden.
Tro mig, Bill var altid med på den værste, så jeg dristede mig til at sige:
"Hr. præsident af de forenede stater, nu føles det præcist som min kones bareste bare"
Bill følte længe og grundigt efter med højre hånd:
"Ja, lige akkurat, Joe, lige akkurat sådan!"