Jeg må indrømme, at jeg engang i mellem undres over, hvordan ting er blevet til. Jeg har jo altid lært, at fysikkens love siger, at energi ikke kan opstå, og energi ikke kan forsvinde. Så er det, jeg spørger mig selv, om det er på samme måde med partikler. Atomer. Jeg vil jo umiddelbart tro, at det er sådan, det er. Mennesker forsvinder jo ikke bare ud i den blå luft. Uden at jeg på nogen måde er ekspert på området. Men jeg tillader mig nu alligevel at komme med nogle tanker.
Jeg kan ikke udelukke, at der vil forekomme fejl i argumentationen, men bær over med mig. Det er trods alt kun tanker.
Hvis jeg nu starter med mig selv. Jeg blev født af min mor. Hun blev født af sin mor; min mormor. Hun blev før det født af sin mor, min oldemor. Pointen værende, at forud for hvert individ i min omgangskreds, er der en anden. Det kan ifølge darwinismen spores tilbage til urmennesket, videre tilbage til aben og i sidste ende til en fisk. Hvis man altså tager darwinismen for gode vare. Men det er en helt anden diskussion. Darwinismen er i sig selv ikke umiddelbart vigtig for mine tanker.
Nå men så er der jo også den her ide om intelligent design. Altså ideen om at der skal være en skaber (nogle kalder gud, men der er vist ikke enighed). Jeg er ikke dybt inde i den teori. Men tilbage til det senere.
Nå men det var darwinisternes fisk, jeg kom fra. Den skulle angiveligt komme fra en bakterie, som igen er kommet fra hvor??? Er den bare opstået sådan af sig selv. Nu er der kommet teorier om, at den er kommet fra Rummet. Jo guess what. Vi er alle sammen aliens. Men så er mit spørgsmål så. Hvor kommer de rumbakterier så fra. Er de opstået på Mars. Hvordan er det kommet til jorden. Fra en asteroide? Jamen hvordan er de så havnet der. Hvordan er livet opstået. Ikke bare livet på jorden, men liv i det hele taget. Hvordan er det opstået.
Jeg har ikke noget svar at give, men jeg vil tillade mig at tage denne undren til det næste niveau.
Vi ved alle sammen at alle levende væsner indeholder DNA i deres celler og at denne DNA er 90 % identisk for jordens beboere. Om det nu er pattedyr eller alt levende, kan jeg ikke huske. Det er egentlig også ligegyldigt, men ideen er sjov. Jeg har 90% arvemasse tilfælles med en Skorpion. Samtidig er Skorpionen et stjernetegn, hvis kvindelige repræsentant jeg er temmelig interesseret i. hihi, nå det var et sidespring.
For at komme tilbage til DNA, så består det jo, som nogle i hvert fald ved, af 4 baser med bogstaverne AG og TC. Det kan man jo læse mere om på et online leksikon, hvis man har lyst. Disse baser består af atomer, som igen består af Elektroner, Protroner og Neutroner. Disse partikler består igen af kvarker (eller nogle gør). Og så er jeg for alvor ude, hvor jeg ikke kan bunde. For så er der noget der hedder Hadroner og Bosoner og en masse andet. Det er også meget fint. Der er nogle, der har fuldstændig styr på alt det der. Men min undren fortsætter. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at der engang for længe siden var et kæmpe brag og at en masse stof og måske antistof, der blev slynget ud i rummet, men hvor kom det fra? Et tidligere univers???
Det er jo et kendt faktum, at universets udbredelse langsomt stopper op. I min tankerække forestiller jeg mig det lidt som en bold, der bliver kastet op i luften. Den vil også med tiden bremse op, og derefter falde ned mod jorden igen. Jeg har efterhånden tænkt mig frem til at det kunne være sandsynligt, at det samme sker med universet. Altså at når universet ikke udvider sig mere så vil det begynde at trække sig sammen. På det fysiske stadig jer er på, handler det simpelthen om kinetisk og potentiel energi. Nå så universet er faldet helt sammen engang, vil det så springe i luften igen? Højst sandsynligt. Men prøv så engang at gå den anden vej med mig. Er der dermed et univers før det, jeg kender til. I så fald hvor kommer det så fra? Et endnu tidligere univers. Hvor kom det så fra? Det giver jo egentlig grobund for en helt anden tankerække og lige så interessant tankerække.
Så kommer der lige et sidespring mere. Hvis alt stof har været samlet et sted, og vores univers udbreder sig, hvad var der så før der var universet. Ingenting??? Hvad er ingenting? Den absolutte mangel på energi??? Jeg ved det ikke, men det virker da meningsløst, eller er det bare mig? Ingenting? Er der så stadig ingenting uden for universets udbredelses grænse. Puha det var en svær en. Altså grænsen for universets udbredelse, ville jeg skrive. For i min verden kan man ikke udvide noget, med mindre der er noget at udvide sig i. Så er det jo, jeg tænker. Hvis universet kan komme ud i ingenting, kan jeg så også? Hvor langt kan man så komme? For hvis universet ikke er grænsen, hvad det nødvendigvis ikke kan være hvis det udvider sig, hvad er så? Er der nogen grænse? Skal man sammenligne universet med en ballon i en sportshal? Eller er det ikke plads nok?
Og så endnu et sidespring. Rummet, eller ingentinget om man vil, bliver jo betragtet som uendeligt. Det betyder i min begrænsede verden, at der ikke kan være andet end ingentinget. Så er det så, jeg tænker: Er det univers vi bor i så centrum for rummet? Pudsig tanke der i virkeligheden ikke giver nogen mening. For hvis der er uendelig afstand til alle sider, giver det vel ikke mening at snakke om et centrum. Men på den anden side. Hvordan kan det så være at big bang fandt sted der, hvor det gjorde. Hvorfor ikke 22,33 trillioner lysår til højre. Eller 2 my til venstre. Ville det gøre en forskel???????
Men som sagt det var et sidespring eller rettere to. Det virkelige spørgsmål er jo, hvor kommer så al det ingenting så fra. Eller nej for ingenting er jo, værende ingenting, manglen på noget. Så spørgsmålet er vel i virkeligheden, hvordan det blev fyldt op. For der må da have været en begyndelse. Alt hvad vi kan se omkring os har en begyndelse og en slutning. Vores venner og familie. Vores husdyr. Planeterne, solene selv hele galakser. Formentlig også universet selv.
Nu sagde jeg i starten, at fysikkens love har lært mig, at energi ikke opstår og forsvinder. Det er også rigtig nok. Men der har været studier af elektroner, der har teleporteret. Altså de er forsvundet fra et sted for så at dukke op et helt andet sted. Det er jo egentlig meget interessant, men jeg kan også se, nu jeg har fået det på skrift, at det slet ikke besvarer mit spørgsmål. For det kan da godt være, at alt stof er teleporteret til vores univers, men hvor kommer det så fra? Hvordan i alverden kom det så til det sted?
Og det bringer mig jo så tilbage til Intelligent design. For det giver jo da et svar, selvom det ikke besvarer det spørgsmål, jeg startede med. Jeg kan sagtens gå med på, at der har været en skaber, og at denne skaber skabte alt, før tid var tid. Så langt så godt. Men denne skaber kan ikke bare være opstået ud af ingenting. I hvert fald ikke i min verden. Hvor kommer den skaber så fra.
Jeg ved, at jeg er et menneske, at jeg ikke er blevet bestemt til at finde svar på alle de spørgsmål. Men et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at undres. Hvordan er det hele begyndt? Hvad var der før det begyndte, og hvad vil der komme efter det er forsvundet? For der er intet der bare opstår og intet der bare forsvinder. Alt bliver bare til noget andet. Hvad startede det hele så med?
Bare en tankerække i stil med Demokrits selv om han fandt sit svar. Gør jeg nogensinde det?