Line kedede sig. Hun var kommet hjem fra skole, og da havde hendes mor også været hjemme, men nu skulle hendes mor af sted igen til endnu et møde, så Line måtte blive alene hjemme i ½ time, indtil faderen kom hjem fra sit arbejde. Line følte sig nogle gange helt alene i verden. Hendes forældre havde aldrig rigtig tid til hende. Lines mor var tit væk hjemmefra, når Line skulle i seng klokken otte om aftenen, og hun savnede hende meget, for før i tiden var det altid hendes mor, der læste godnathistorier for hende, og hun var rigtig god til at lave sin stemme om, så det passede med historien. Line havde nogle rigtig spændende bøger, som hun fik gennem en bogklub for børn, men nu havde mor aldrig tid. Lines far var ikke så god til at læse højt. Line mærkede tårerne var på vej, og hun satte sig ned, ensom og trist.

Line gik ind på sit værelse og tog den største bamse, hun havde og knugede den ind til sig. Bamsen hed Slaske, selv om den slet ikke var slasket, og Line var glad for den, men hun havde altid ønsket sig en endnu større bamse end Slaske. Line havde set der var kommet tivoli til byen, og hun var sikker på, de måtte have nogle endnu større bamser end Slaske.
   Gu´ ved, om jeg ikke kan gå derned alene og kigge, tænkte Line. Hun vidste godt, hun ikke måtte, men når der alligevel ikke var nogen til at kigge efter hende, var hun ligeglad med sine tarvelige forældre. Line gik ud i gangen og tog sko og jakke på. Hun tog nøglen til hoveddøren i lommen, og kom i tanke om, at hun nok måtte tage nogle penge med. Hun havde kun 5 kroner og dem puttede hun også i lommen. Line låste døren og begav sig af sted. Hun var allerede lidt gladere, selv om hendes far nok ville undre sig over, hvor hun var.

Solen stod højt på himlen og varmede Line, så hun igen blev lidt mere glad. Line gik rask af sted og snart var hun fremme ved tivolipladsen. Der var en stor karrusel, ballongynger og en masse boder og andre ting man kunne prøve. Line gik rundt og kiggede. Hun havde jo ikke så mange penge, men noget måtte hun da have råd til. Line kom forbi en bod, hvor hun med stort møje og besvær fik læst at der stod:

BESØG DEN KLOGE SPÅKONE ESMERALDA
   Hvad er en spåkone, tænkte Line. Line stod og kiggede lidt og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun gik forbi pigen, der stod og tog imod penge, og gik rundt om boden og prøvede at kigge ind bag det store forhæng. Line tog fat i forhænget og trak det lidt til side.
   "Kom bare ind," sagde en stemme pludselig.
   Line gik forsigtigt indenfor. Hun var lidt bange. Der var meget mørkt, og først da Lines øjne havde vænnet sig til mørket, så hun et rundt bord, og på det stod der en stor grøn krystalkugle med grønt lys, der nærmest drejede rundt. Bagved sad en dame med langt sort hår og røde læber. Damen havde en sort kjole på med store blomster.
   "Hej, kom nærmere," sagde damen, "jeg hedder Esmeralda."
   Line listede forsigtigt nærmere. Det var en mystisk dame.
   "Hvad hedder du, min ven?" spurgte Esmeralda.
   "Line," sagde Line højt.
   "Kom og sæt dig, Line," sagde Esmeralda.
   Line satte sig på stolen overfor Esmeralda.
   "Ved du, hvad en spåkone er?" spurgte Esmeralda.
   "Nej," svarede Line.
   "Det er en dame, der kan læse andres nutid og fremtid," sagde Esmeralda.
   "Hvis det er helt rigtigt, er det kun voksne, der må blive spået, men nu da du er kommet herind, vil jeg også fortælle dig noget om din nutid og fremtid," sagde Esmeralda.
   Esmeralda lod hænderne svæve henover krystalkuglen. Hun var meget mystisk, synes Line.
   "Du er ked af noget, kan jeg se," sagde Esmeralda.
   Hun kiggede på Line og smilede.
   "Kan det være noget med dine forældre?" spurgte Esmeralda.
   Line kiggede ned og fik tårer i øjnene.
   "Jeg kan se, dine forældre har travlt med deres arbejde, og de er heller ikke hjemme nu, vel," sagde Esmeralda og Line nikkede. Esmeralda synes Line så så ked ud af det, at hun gav hende et stort bolche.
   "Skal vi to ikke prøve at finde ud af, hvordan vi kan få dine forældre til at forstå, at du er ked af, du er så meget alene?" spurgte Esmeralda, og Line nikkede igen.
   Line kiggede fascineret på krystalkuglen. Den var utroligt smuk. Line kunne bare ikke forstå, hvordan Esmeralda kunne sige noget om hendes nutid og fremtid.
   "Synes du, krystalkuglen er flot?" spurgte Esmeralda, "du må gerne holde dine hænder over den."
   Line holdt sine hænder lige over krystalkuglen og hun mærkede en svag varme komme op fra den. Bare hun havde haft sådan en krystalkugle.
   "Jeg kan se dine forældre elsker dig meget højt, men arbejdet fylder mere og mere," sagde Esmeralda. "Nu skal du høre min plan."

Et stykke tid efter gik Line ud igennem forhænget med et kæmpe smil på læben. Line gik direkte hen til boden med en masse tal på skranken, hvor man skulle vælge 3 tal i alt, og det kostede lige nøjagtigt 5 kroner. Line betalte, og så valgte hun nr. 7, 8 og 9. Damen i boden drejede lykkehjulet, og minsandten om ikke den stoppede på nr. 7.
   "Hurra," råbte Line glædesstrålende.
   "Har jeg så vundet en bamse?" spurgte hun.
   "Ja, den største af dem alle," sagde damen og løftede en kæmpebamse ned til Line. Den var brun med et gult halstørklæde og lige så høj som Line. I dens halstørklæde sad der et lillebitte brev. Line kunne kun akkurat holde rundt om bamsen, og det ville blive besværligt at komme hjem, men det skulle gå.

Line var simpelthen så lykkelig. Hvad skulle hun kalde sin nye ven? Det måtte hun finde ud af. Endelig nåede Line hjem med kæmpebamsen. Døren stod åben, og mærkeligt nok var hendes mor hjemme og ikke hendes far. Hendes møde var aflyst.
   "Hej mor, se hvad jeg har vundet," råbte Line glædesstrålende.
   "Jamen, hvor har du været, og hvor har du bamsen fra?" spurgte hendes mor overrasket og bekymret.
   "Jeg har vundet den i tivoli nede i byen," sagde Line stolt, "og nu ved jeg, hvad den skal hedde. Den skal hedde bamsebjørn, for det er lige hvad den er."
   Mor satte sig træt og lettet ned på hug og krammede Line.
   "Mor, der sidder et brev i bamsebjørns halstørklæde, det er til dig og far," sagde Line.
   Men Lines far var ikke kommet hjem endnu. Mor så meget forbavset ud, da Line tog brevet af bamsebjørn, og så at brevet virkelig var til Lines mor og far. 'Til Lines mor og far', stod der. Lines mor åbnede kuverten. Indeni lå et stykke papir, der var foldet som et hjerte, og på det stod der:

Kære forældre, I bærer i Jeres hjerte, En kærlighed blandet med smerte, En ærlighed fortalt med kærlighed!
   Og brevet fortsatte:

Line har besøgt mig i tivoli i dag. Jeg hedder Esmeralda og er spåkone. Jeg talte med Line, der fortalte, at hun føler sig meget alene og ensom, når hun tit og ofte er alene hjemme om eftermiddagen. Line synes, I er for meget væk fra hende. Da Line har meget svært ved selv at fortælle det, gør jeg det for hende, for hun er en kær pige. Kom og besøg mig, inden vi rejser videre.

Venlig hilsen Esmeralda, Tivolipladsen.
   Mor kiggede trist på Line. Line kiggede lige så trist tilbage.
   "Åhr, din lille nuserpige, jeg vidste slet ikke, du var så ked af det," sagde hendes mor, som var virkelig ked af det.
   Line begyndte at græde, og hendes mor krammede hende længe ind til sig.
   "Ved du hvad, jeg vil med det samme prøve at gå ned i tid på mit arbejde, så jeg altid er hjemme, når du kommer hjem fra 'fritter'," sagde mor meget bestemt.
   Line håbede, at mor mente det, og allerede næste dag, da mor kom hjem, fortalte hun Line, at fra denne dag havde hun 1 time tidligere fri hver dag, og at hun også ville droppe en del aftenmøder, hun ellers altid var med til.
   "Så kan du putte mig igen hver dag, men nogen gange skal far også," sagde Line glad.
   "Jeg var faktisk selv træt af alle de møder," sagde Lines mor, og Line var lykkelig og knugede sig ind til sin mor.
   "Måske kan din far også droppe nogle af sine sportsaftener, så kan vi alle sammen lave noget sammen i stedet for," sagde Lines mor.
   "Jah," råbte Line, "skal vi så ikke bowle, mor, det er så sjovt."
   "Jo, selvfølgelig," lo mor, "det kan vi sagtens, jeg vil også meget hellere være sammen med Jer end at arbejde så meget, så må vi undvære de penge."
   Line var blevet så glad og blevet meget gladere, også for at gå i skole. Hendes tristhed havde nemlig præget hende i skolen. Men nu så tingene anderledes ud. Line havde oven i købet fået en ny god veninde, der hed Zenia.

Line og hendes mor og far havde været ude at bowle sammen, og det havde været så sjovt, at de var begyndt at spille fast hver onsdag, og det bedste var, at Line spillede lige så godt som både hendes mor og far.

Tak, Esmeralda, det var godt jeg vandt bamsebjørn, og mor og far fik brevet du skrev. Jeg håber vi ses igen, når tivoli kommer tilbage til byen, tænkte Line glad.