Jeg stiger langsomt ud af den gule bil. Fascineret. Jeg tager hurtigt den gamle brune kuffert ud af bilen og går langsomt hen ad gaden, mens mit hoved drejer alle steder hen for at få alle de nye ting med mig. Kuffertens læderlugt bliver hurtigt opslugt af alle de andre lugte, der bliver blandet sammen på en mærkværdig måde. Jeg løfter hovedet og får øje på den. De er meget højere end jeg havde forventet. Jeg stopper op og kigger bare på den. På den bygning der for stor betydning for mit første indtryk. Det vigtigste. Der er glas, blanke og spejlende glasfacader, hele vejen ned af bygningens brede side. Mine øjne bevæger sig ned og op ad den blanke side. Jeg trækker hurtigt min højre hånd for mit endnu så blege ansigt. Solen. Jeg rykker lidt til venstre så solens blændende skær forsvinder om bag en anden bygning. En politibil kommer med fuld fart forbi, den har udrykning sat til. Jeg opdager den først da den når helt hen til 'min' del af vejen og farer forskrækket sammen. Endnu et røveri.
   Der er dyttene biler der kommer fra alle retninger. Fra nord, syd, øst og vest. En duft danser hen til mig, en blanding af pølser og brød. Pølsemanden står på den anden side af vejen. Tre mænd står der henne og snakker. Man kan se på deres runde maver at det er stamkunder. Jeg går helt hen til vejen, kigger til hver side og da vejen ser nogenlunde ufarlig ud, skynder jeg mig over, inden de næste larmende biler vil komme kørende. Jeg vil have en hotdog. Jeg skynder mig hen til pølsemanden, og da jeg har fået bestilt og betalt, står jeg med en i hånden. Brødet er helt blødt og varmt. Pølsen er perfekt lavet. Jeg tager en bid. Det føles som om der slår gnister inde i hovedet på mig. Røde, gule og grønne gnister, efter hvilken smag det er. Så mange smagfulde ting på en gang. Det er den bedste hotdog jeg har fået. Da der er fri bande igen, skynder jeg mig over på den side af vejen, jeg kom fra. Jeg står igen overfor den store glasfacade. Jeg har ikke tænkt mig at gå lige med det samme. I glasfacaden får jeg øje på bygningen overfor. Det er utroligt så mange ting der kan ses på den bygning. Den er hvid, vinduer hele vejen ned, men dog ikke som denne store glasfacade. Den har rigtig mange detaljer op langs siden og helt oppe i toppen er der nogle enkelte skulpturer. Jeg kan ikke rigtig se hvad det er, men det er der. Jeg smiler. Jeg synes det er sjovt så anderledes der er. Alle de lyde og alle de lugte. Der er musik overalt. Alt slags musik og det hele er blandet sammen. Pop, rock, techno og blød musik fra bilerne, restauranterne, butikkerne og street banderne, som prøver at optræde. Alt sammen blandet sammen til ét stort virvar af musik, sammen med alle de mange tusinde mennesker, der plaprer på livet løs, uden at tænke over, hvad det er de står og siger. Jeg tager den sidste bid af min hotdog, og gnisterne begynder igen, at springe rundt inde i hovedet på mig. Jeg er en smule skuffet over at den allerede er slut, men den var god så længe den holdte. En mand går forbi mig. Wow, tænker jeg. Det er ikke så tit man ser sådan en køn mand. Jeg smiler igen, for jeg har fået øjenkontakt med ham, men han er gået videre. Smuk brun farve, hvidt figursyet jakkesæt, hvide sko og håret halv lang og sat på en pæn måde. Stilfuldt. Han går med en sort mappe i hånden. Han ser ud til at have travl, men ikke travlt nok, tænker jeg. Han er lige stoppet op og vent sig om og kigget efter mig. Ja jeg står her endnu. Ikke nået et skridt længere på vej hen til der hvor jeg skal bo, men tusind skridt i mine tanker, hundrede skridt i mit eventyr og ti store skridt i mit liv.