Mod laveste fællesnævner
vi gerne skuden stævner,
når bare alle flokkes
og knappen ikke rokkes
fra vores dyre kanal,
måske er den banal,
men show, det koster penge,
så lad nu være med at vrænge.
Vi giver det folk vil have,
det er den bedste gave.
Så ruller reklamepenge,
så vi kan sende længe
helt uden brug af hjerne,
og ud i det nære og fjerne.
Der får de alle hvile
fra tænksomhedens pile.
Væk med smagsdommeriet!
Skyr du bageriet,
så læs dine tunge bøger,
hvor du din bragesnak søger.
Vi indsnævrer horisonten,
når det er slut med donten,
for problemer har vi til hverdag,
det bliver aldrig vor sag,
Hvordan de andre lider,
derpå vi gerne skider,
når bare vi stopper din hjerne,
det gør vi hellere end gerne.
Sådan skaffer vi fred i landet
mod protester og meget andet.