Sexlege i 1. klasse?
   Jeg ved, jeg ikke skal være flov over denne episode, men jeg er det lidt alligevel. Jeg har lagt den bag mig, accepteret den og er endda begyndt at snakke mere åbent om den, men i rigtig mange år, har jeg været dødelig flov over den. Nu skriver jeg den offentligt, det er et stort skridt!
   Jeg tror jeg gik i 1. klasse, jeg og en anden pige låste os inde i puderummet i SFO'en. Vi vidste, at de vi nu ville gøre var forkert, og vi var rædselsslagne for at blive opdaget. At vi for enhver pris ikke måtte blive opdaget. Vi byggede en hule, så vi ikke kunne ses fra døren, hvis den skulle blive åbnet.
   Vi tog bukserne af hinanden. Jeg husker ikke præcis, hvad det var vi legede, men det var noget med en prinsesse, en prins og deres kærlighedsforhold. Vi rørte ved hinanden. Ikke noget med at give hinanden nydelse, vi skulle bare studere, hvordan hinanden så ud. Der var ingen der opdagede det, men jeg var dødelig flov over det.

Jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling som 15-årig. Jeg var selvmordstruet og var i en depression. Jeg vil ikke skrive så meget om indlæggelsen, men jeg trivedes ikke der, jeg hadede alle der omgik mig, på nær to, fordi jeg ikke følte nogen forstod mig. Jeg følte de modarbejdede mig og prøvede at gøre mit liv til et større helvede, end det allerede var. Den nævnte episode fyldte meget i mig, jeg havde det virkelig dårligt over det, jeg følte mig beskidt, ulækker og pervers. Jeg sagde til en af de to personer, jeg godt kunne lide, at jeg gerne ville snakke med hende. Det tog mig flere dage, før jeg grædende fortalte hende, at jeg havde taget bukserne af en anden pige og rørt ved hendes kønsdele. Jeg var så uendelig flov over det, og hun lovede, at hun ikke ville sige det til nogen, for det ville jeg virkelig ikke have. Slet ikke fordi, det ikke havde noget med min sygdom at gøre. Hun sagde nogle meget forløsende ord: At det var normalt, at piger og drenge i den alder, studerede hinanden, at der ikke var noget forkert i det, at det var naturligt.
   Det ændrede dog ikke ved, at jeg fortsat var flov over det, men jeg fik på en eller anden måde, fred med det. Ikke at nogen andre skulle vide det, men jeg gik ikke og tænkte ret meget over det mere.

- Men så indhentede fortiden mig! H som jeg havde fortalt om dette, som havde lovet ikke at fortælle det til nogen, havde alligevel fortalt det til hele afdelingen inklusiv min psykolog, som jeg absolut ikke kunne sammen med. Jeg opdagede det, da jeg læste min journal omkring et år efter. Jeg var dybt såret, jeg følte virkelig, hun havde svigtet mig, jeg havde så stor tillid til mig, og den havde hun svigtet. Jeg græd hele dagen, mine forældre ville gerne vide hvorfor, men jeg gemte de sider i min journal, hvor det stod. De måtte ikke se det, måtte ikke vide det. Men især fordi der ikke stod, at vi havde kigget, men der stod, at "vi havde haft sexlege".